Du skal være logget ind for at oprette emner eller lave indlæg

NBAiKL: SNAKKE-TRÅD

ReferencerSide 99 af 635Reference
Oprindeligt skrevet af: Zonker

Jeg vil gerne lige give mit besyv til diskutionen omkring opdelingen, før jeg sviner dig over, at du har Josh-drengen.

Det lyder som et rigtig spændende tiltag, men så kræver det også at folk er voksne nok, til at tage de hold der ligger i 2. div. lige så seriøst som dem i 1. div. Der kan tendensen sagtens blive at man kun trader med hold fra egen division, og kun diskuterer med folk fra egen division.

Det skal altså stadig ses som én liga, selvom den er delt op, ellers bliver det ikke sjovt.

..og til sidst.. :@:@:@ Josh Smith :@:@:@

Oprindeligt skrevet af: Kapitalistsvin

Jeg synes vi skal afholde et dispersiondraft af Josh... han skal opdeles i timeshare, hvor alle har en lige andel, ellers bliver ligaen aldrig fair (læs: ellers har jeg ikke en chance, red.).

Det med at handler mellem divisionerne bliver ikke et problem, og vi holder so jo alligevel til en tråd. Jeg vil i alt fald stadig bare søge handler der hvor jeg kan se de bedste fits, så ser ikke nogen forskel ved opdelingen. Synes faktisk det lyder rigtig spændende med 2 divisioner.

Men nu nævnte Kurt at aktiverne fra dispersion kunne tilfalde de hold som ryger i 2.division. Det er jo ikke sikkert det er de samme hold som der ligger nederst på listerne, hvordan forholder vi os til det?

Hedder det dispersion + opdeling, eller opdeling og expansion først, og så status næste sommer?

Oprindeligt skrevet af: Kurt F Ravn

Okay, hvis ikke der er flere input til diskussionen (eller også har jeg bare lyst til at lodde stemningen), lad os så tage en afstemning – og hvorfor ikke gøre det åbent. I den forbindelse har jeg valgt at ændre vores NBAiKL debattråd til kun at kunne ses af os GM’ere.

Allerede før vi begyndte at lufte vores beskidte boxershorts for fuld offentlighed, var der diskussion om vi burde ha’ tråden åben for omverden (reklame for fantasy basket) eller skulle ha’ den lukket (hvorfor ha’ en tråd i toppen for kun 16 ud af sidens tusinde besøgende).

Nu har jeg så taget beslutningen at lukke for nysgerrige tilskuere.

Nok om det, lad os få stemt på de muligheder ligaen ligger og bakser med i øjeblikket. Herunder skitsere jeg lige de enkelte muligheder, og når du svarer, så bedes du sige hvilken løsning du helst ser valgt og dernæst er det vigtigt for mig at du også melder ud om hvad din respons bliver hvis det bliver en af de andre løsninger der vælges.

Dvs. hvis du mener at løsning B er den bedste, så bedes du skrive:

Jeg er soleklart for B.
Hvis det bliver løsning A eller C så er jeg lidt skæv i bæret et par dage men er frisk på at fortsætte på prof. højtryk.
Bliver det løsning D så gider jeg simpelthen ikke det [censored] og I må finde en anden GM.

Okay, måske ikke så emotionelt, men du forstår hvad jeg mener, lad mig høre hvad jeres reaktion vil være på de forskellige løsninger (har man lyst til at blive hængende, skrider man, vil man være mere/mindre engageret, vil det øge din aktivitet eller det modsatte).

Forudsætninger: 20 hold til næste år. NBA.com platform. NBAiKL siderne fortsætter på nbainfo.

Løsning A: Status Quo
Vi fortsætter som hidtil. Ingen dispersion, Ingen divisionsopdeling – survival of the fittest.

Løsning B: Dispersion og så samme format som hidtil.
Grunts og TWolves smider deres 4. og 5. bedste spillere samt tre top picks til de 4 til 5 franchises der er dømt som mest skod af deres co-GM’ere, og så formodentlig til et par expansion hold (endelig model er ikke aftalt endnu).

Dette vil være en engangs forteelse og ligaen vil så køre videre som intet var hændt og der vil aldrig mere blive dømt Robin Hood.

Løsning C: Divisonsopdelt NBAiKL – med dispersion
Vi opdeler ligaen i to divisioner. NBAiKL 1 for de 10 øverste hold fra denne sæson, NBAiKL 2 for de 6 nederste hold fra denne sæson plus de 4 expansionhold.

Ligaen vil fortsat fungere som én enkel liga på alle punkter (spillere, kontrakter, drafts, FA, handler) bortset fra stillingen. Her vil der så efter hver sæson rykkes to hold op fra 2 til 1 (de to øverste) og tilsvarende to hold ned fra 1 til 2 (de to nederste), og mesterskabet vil blive afgjort i NBAiKL 1.

Grunts og TWolves vil stadig smide de 4 spillere og 3 picks, som nu vil tilfalde de 6 hold der ryger i NBAiKL 2 – og det sidste pick vil bare udgå af draftet (forfeited).

Løsning D: Divisionsopdelt NBAiKL – uden dispersion
Som i løsning C, bare uden dispersion. Det har primært været blandt de øverste hold at der har været stemning mod en dispersion, så ved at opdele ligaen får holdene nu andre mål at køre på i stedet for ”bare” mesterskabet. I NBAiKL 1 vil der skulle kæmpes mod nedrykning og i NBAiKL 2 vil man kæmpe for oprykning.

<i>Denne løsning kunne modificeres med at alle pick i top 10 der tilhørte hold i NBAiKL 1 blev forfeited (således at alle de gode rookier i år røg i NBAiKL 2)… det vil i realiteten sige de 5 picks Grunts og Twolves sidder på. Det lyder fair da Grunts har 2 pick i top 9 og Twolves 3 pick i top 10, men da Grunts har en megastor chance for at lande en af de to store rookies (eller begge), så går GM Laier jo nok ikke med til den løsning 😉 ...men jeg kunne måske så også waive KG oveni?</i>

Og endelig, hvis nogen påtænker at hoppe fra i offseason, eller har andre issues de mener skal luftes så er det nu, hvor vi alligevel er ved at omtænke konceptet.

PS. Forfatningsændringsforslag omkring waiverfees og potentielt udløb af kontrakter er også på vej.

Oprindeligt skrevet af: Kapitalistsvin

🙂 A: For - all in… (men ikke min favorit).

🙂 B: For - (stadig ikke favoritten, men fint fint).

:tup: C: For – men vi skal forsøge at sikre os på lang sigt, og ikke tro at dispersion nu og her løser alle skævvridningsproblemer.

:clap: D: Formin klare favorit… tror opdelingen vil give en langt mere intens sæson for samtlige hold, og ved at have to divisioner på samme spillermateriale opretholder vi dybden i ligaen, hvilket ellers er ulempen ved ligaer med 10 hold.

Modifikation: Jeg er ikke vild med at lade mine to bedste aktiver forsvinde ned i 2.division. Så hellere noget med at lave dispersion på spillerne, og ikke på picks. Men evt. lave et modificeret/nedtonet dispersiondraft (nu røg mesterskabet jo i år).

EDIT: Kunne jo bl.a. være i form af en time-share af Josh Smith! Er det overhovedet muligt at opnå en fair liga uden?

Ellers er jeg fortaler for at reservere et eller to picks og via afstemning fordele dem blandt 2.div holdene. Det mest oplagte er måske at reservere #11 og evt. #12, da de ligger imellem de to divisioner.

Oprindeligt skrevet af: Miller31

A - Mener der bør gøres noget, så ikke min favorit, men vil da fortsætte som hidtil ellers.

B - Mener divisionsopdelt vil være klart bedst, men ellers dette.

C & D - For, mener der bør laves en sammenkædning, lad os dele ligaen op i 2, hvis vi har 20 GM'ere næste år? Og så på en eller anden måde lade lidt af aktiverne fra de to stærke ryge til de svageste, for ellers tror jeg blot det vil ende små-stenet alligevel.

Så en sammenblanding af C & D, og så ellers som svinet siger, så skal vi ikke tro det løses på den måde, lad os reservere et par middel-picks og evt. give 2. div holdene et par ekstra fordele med waiver-fee, så vil det løbende udligne sig når hold er for langt bagefter.

Oprindeligt skrevet af: Jenner

A - Mener der bør ændres på den ene eller den anden måde, så jeg er imod denne, men vil fortsætte med samme aktivitetsniveau hvis dette bliver løsningen.

B - Kan godt lide ideen med divisioner, men hvis ikke det er muligt bør der ske noget i form af fx. et dispersion draft.

C - Som sagt kan jeg godt lide ideen med divisioner, der gør at (næsten) alle har noget at kæmpe for på den ene eller den anden måde. Jeg synes dog også at vi skal have udlignet lidt, så nogle aktiver til holdene i NBAiKL 2 vil være på sin plads imo. Hvilke aktiver det skal være ved jeg ikke, men er (som nogle andre) ikke meget for at se Durant eller Oden i Svinets eller Kurts hænder, men sker det sker det, og bare det at Kurt og Svinet vil gå med til at afgive aktiver er flot, og godt for ligaen imo.

D - Igen kan godt lide divisionsideen, og her får Kurt og Svinet trods alt lov til at beholde deres nuværende spillere. Selvfølgelig vil både Kurt og Svinet vil gerne beholde deres picks, men i mine øjne ville en ung spændene rookie gøre mere for holdene i NBAiKL 2, end en god spiller som måske er lidt dyr, for selvom man skal bygge op om en god spiller som nok vil være dyr, så tror jeg ikke at det fx. ville hjælpe mit hold meget hvis jeg havde en virkelig god spiller, for resten af mit hold er lidt for ungt og giver ikke gode nok stats endnu, så på den måde tror jeg at mange af os "bundpropper" ville have mere gavn af noget ungt end noget middel gammelt og middelt dyrt. Dermed ikke sagt at det skal være sådan, og selvfølgelig kan man jo godt bruge gode spillere da man skal kæmpe om at rykke op, men tror bare hurtigt det kan gå galt igen på den her måde, for så får ens stjerne pludselig en MEGA kontrakt også har man ikke råd til ham osv. Min tankegang er måske lidt uklar hehe, men håber i forstår.

ALTSÅ, C og D er mine favoritter, har lidt svært ved at gennemskue hvilken måde vi får udjævnet den omtalte skævridning på, uden samtidig at ødelægge alt for meget for Kurt og Svinet, men jeg tror klart det er en god ide med divisioner, så C eller D er mine klare favoritter.

Oprindeligt skrevet af: Daniel Brandt

A: Egentlig var jeg for denne idé, men med de andre forslag på bordet, så er dette nok den dårligste idé. Men er da stadig frisk på at spille, hvis denne bliver valgt.

B: Et dispersion draft er ganske glimrende, så jeg er for denne idé, men elsker idéen med 2 divisioner - så denne er klart 3. prioritet.

C og D: Jeg er for begge. Men med C, så får man en ny og sikkert fair liga - så for konkurrencens skyld er jeg klart FOR C.
Men igen - jeg er for begge.

Men nogle gode forslag. Lad os få ordentlig gang i denne liga igen

Oprindeligt skrevet af: Zonker

A: Jeg har hele tiden været mest for denne idé, men eftersom jeg kan mærke at det vil få ligaen til at gå endnu mere i stå, træder den lidt i baggrunden. Men alligevel for..

B: For. Ikke optimalt efter min mening, men okay.

C: Dette er en spændende idé, og jeg er klart for, men alligevel er det måske FOR meget action at sætte igang.

D: Klart for! Min favorit, og dine modifikationer lyder også som en god idé. Med eller uden de kraftige tab af picks.

Generelt er jeg bare for det tiltag der vil redde ligaen. Jeg har haft mange morsomme timer med det her, og jeg bryder mig ikke om at se det gå i vasken.

Kunne jo bl.a. være i form af en time-share af Josh Smith!

FOR!

Oprindeligt skrevet af: HrNilsson

A: Imod, alene baseret på den årsag, at jeg føler, hvis skævvridningen af ligaen fortsætter, så vil det blive umuligt for alle at opretholde en naturlig dedikation.

B: For, mener at ligaen har brug for at blive rystet lidt. Forhåbentlig kan vi få noget konkurrence element tilbage på denne måde, men vil stadigvæk mene, at der stadigvæk skal tages en føler, det nytter jo ikke, hvis folk bare vender tilbage og surmuler, hvis deres hold ikke lige får succes med det samme.

C: For, jeg synes ideen med at dele ligaen op, som sådan er et udemærket forslag, hvor jeg godt kan se, det vil give en masse formalia, som skal ordnes, men samtidig giver det et meget konkret konkurrence element. Desuden er det også lettere at overskue 10 hold i egen division frem for de muligvis 20.

D: Imod, jeg ligger nok lige på grænsen med hensyn til denne beslutning. Jeg ender dog med at ligge mod imod siden, da jeg er bange for, at det vil være alt alt alt for svært for et oprykker hold nogensinde, at få etableret sig, og jeg har svært ved at se hvordan det skal hjælpe, at skille de seje fra de mindre seje, uden at ryste i posen.

Generelt kan jeg sige, at jeg som sådan har mod på at køre videre med en hvilken som helst af metoderne, men som uddybet i mit tidligere indlæg, så står mine tanker omkring ligaen ret tydeligt.

For mig, er en kæde ikke stærkere end det svageste led, og ditto en Keepers League, hvis et, to eller tre hold begynder at miste interesse osv. så vil hele ligaens fundament bryde sammen.

Oprindeligt skrevet af: bozzy

Først og fremmest vil jeg jo nok ikke skride ligemeget hvad....

A - Klart min favorit, da ligaen er så lille og ville blive endnu mindre med opdeling. Hvis nogen så ikke vil forsætte.... fint skrid... (der er nok andre der kan overtage jeres hold eller spillere).
FOR

B - Prøv at hør gutter. I har selv lavet jeres hold, og så må I selv gøre det bedre. Hvis dette skal være så virkelighedstro som muligt, skal der jo være hold der ligger og roder rundt i bunden. Hvad så om et år, når andre hold ligger nederst, skal vi så gøre det hele forfra ??? :rip:
Desuden skal ingen vel straffes for at være dygtige....
IMOD

C - Læs ovenstående og plus at jeg synes at ligaen ikke er stor nok til opdeling. IMOD

D - Den bedste løsning foruden A'eren. Men synes ikke at ligaen er stor nok.... lidt FOR

Hvis der er nogen der mister interessen hvis dette ikke bliver ændret, så kan jeg ikke forstå hvorfor man melder sig til en Keepers League !!!

ReferencerSide 99 af 635Reference