Forfatning
Find ligaens regler efter emne, søg i teksten eller gå direkte til et nummereret punkt.
§ 1 · Formål
1 · FormålLink
Drømme Ligaen NBAfDL har kun et formål: At give aktive, udvalgte drømmehold entusiaster mulighed for at deltage i en aktiv og underholdende dansk drømme liga om NBA og kun betale kostpris for spilplatform mv.
1.1 · Aktiv DeltagelseLink
For at gøre ligaen så underholdende og engagerende som muligt, er det vigtigt, at deltagerne tager den seriøst. Det betyder, at man deltager i debatter på NBAinfo.dk, svarer på henvendelser på private beskeder på NBAinfo.dk eller Messenger, reagerer på tilbud på NBAinfo.dk osv.
Man skal regne med at opdatere holdopstillingen flere gange ugentligt på den valgte platform for ligaen.
1.1.1 · AktivitetskravLink
GM’ere, der ikke er så aktive, at de når at starte deres spillere i minimum 95% af kampene (545 kampe ud af 574), vil ryge en plads ned i førstkommende draft, hvor de besidder et 1. runde pick (efter draft-lotteriet er gennemført). For hver yderligere missede 5% kampe, vil de ryge en plads yderligere ned i draften.I tilfælde af at et hold ejer mere end et 1. runde pick, vil det være det første af dem (efter draft-lotteriet), som rykkes ned. Nedrykningen starter fra sidste pick i 1. runde. Det kan i princippet medføre, at f.eks. mesterholdet drafter efter 1. pick i 2. runde. Begge picks bevarer dog i det tilfælde deres status som hhv. 1. og 2. runde pick.
GM'er, der viser manglende initiativ til at indhente tabte kampe, vil modtage advarsler fra kommissæren.
1.1.2 · FairnessLink
Den vigtigste aktivitet er dog, at man gennem sæsonen sætter et optimalt hold i ligaen, opsamler frie agenter og indgår handler for at optimere holdet på kortere eller længere sigt. og i det hele taget er med til at sikre en fair afvikling af ligaen.
Det er f.eks. ikke tilladt at "tanke" en sæson, dvs. bevidst opnå så dårligt et resultat som muligt for at forbedre sine chancer i draft-lotteriet.
Hvis en anden deltager kan påvise, at en manager har misligholdt forpligtelsen til at bruge rosteren til at opnå så godt et resultat som muligt, vil Forretningsudvalget (FU) undersøge, om der er tale om et tydeligt regelbrud og i givet fald tildele en sanktion, der kan gå fra en advarsel, over fratagelse af draft picks til en direkte udelukkelse fra ligaen.
Man skal også overveje fairness i forbindelse med alle ens handler, ikke bare over for den man handler med nu og her, men også på længere sigt og for hele ligaen. Som en tommelfingerregel må en udenforstående ikke opleve en handel som ensidig.
1.2 · Kommissær og forretningsudvalgLink
Ligaen ledes af en kommissær (også kaldet "Commish").
Commish træffer daglige beslutninger, f.eks. godkendelse af trivielle handler. Sammen med to øvrige GM'er udgør Commish et forretningsudvalg (FU), som bl.a. tager sig af problematiske handler. Det er op til Commish, hvornår han inddrager FU, dog vil handler hvori Commish selv er indblandet som GM altid blive sendt i FU.
Kommissæren og FU tager sig også af fortolkning af nærværende forfatning og force majeure.
§ 2 · Ligaens format
2 · Ligaens formatLink
Ligaen er en "dynasty" liga opdelt i to divisioner (1. og 2. division - eller D1 og D2) med op- og nedrykning. Der konkurreres efter rotisserie-reglerne og ligaen afvikles på den online-platform, der bedst lever op til ligaens krav.
Derudover har ligaen et salary cap (baseret på virkelighedens lønninger), der understøtter fairness og realisme. Cappen medfører, at handler ikke kan gennemføres uden godkendelse af Commish.
2.1 · DynastyLink
Dynasty indebærer, at man starter en ny sæson med de samme spillere, man havde på holdet i slutningen af den foregående sæson. Spillere skifter således kun hold gennem handler internt i ligaen eller ved at blive fritstillet (i free agency eller i løbet af sæsonen) og samlet op af et nyt hold (opsamlinger fra waiver sker i løbet af sæsonen).
2.2 · DivisionerLink
Som man kender det fra f.eks. europæisk fodbold er ligaen opdelt i to divisioner a (op til) 10 hold hver, hvor D1 afgør det årlige mesterskab og D2 kæmper om to oprykningspladser til D1, hvorfra de to sidst placerede hold rykker ned.
2.2.1 · Divisionsfordeling samt op- og nedrykningLink
Som udgangspunkt vil der være to oprykkere og to nedrykkere mellem D1 og D2. Dette kan dog påvirkes af hold, der trækker sig, eller en eventuel udvidelse af ligaen.
Ved et ulige samlet antal hold prioriteres D1 som den division med flest hold. Hvis ligaen udvides med mere end ét hold i en sæson med et ulige antal hold, vil der blive prioriteret ekstra oprykninger fra D2 frem for færre nedrykninger fra D1. Dermed fastholdes altid to nedrykkere fra D1. Formålet er at sikre, at flest mulige hold har noget at spille for gennem hele sæsonen, så aktiviteten i ligaen fastholdes og gerne øges.2.3 · RotisserieLink
I rotisserie-formatet (forklaret nærmere under 9.4) konkurrerer man om placeringspoint på en række statistiske kategorier. I denne liga anvender vi de fem "klassiske": Points, Assists, Rebounds, Steals og Blocks, samt kategorien “3PTM”.
2.4 · PlatformLink
Ligaen afvikles på NBAinfo.dk, men kan flyttes til en af de online-platforme, der findes på markedet, og som understøtter ligaen bedst muligt, f.eks. Fantrax, Yahoo!, CBS Sports eller lign. Platformen kan ændres af Commish/FU ud fra et stærkt praktisk perspektiv eller efter afstemning blandt ligaens managers hvis alternativer viser sig mere attraktive.2.5 · Salary CapLink
I modsætning til de fleste drømmeholds ligaer har NBAiDL et salary cap system (et øvre samlet lønloft pr. hold - forklaret nærmere under 7). Det medfører bl.a., at alle handler, skal tjekkes af Commish.
§ 3 · Roster sammensætning
3 · Roster sammensætningLink
Den primære management-opgave i spillet er at sammensætte og styre sin roster bestående af aktive og inaktive spillere. Alle spillere samt andre aktiver et hold ejer fremgår af hjemmesiden NBAinfo.dk hvor hvert hold har en “holdside”.
Spillere på ens roster er i ”evigt eje”, altså til forskel fra den virkelige verden er det kontrakter der aldrig ender. Så eneste måde at få fat i et andet holds spillere på er at lave en handel, eller vente på at vedkommende bliver fritstillet (waived).
3.1 · Aktive RosterLink
Hvert hold kan have op til 14 spillere på deres aktive roster, og det er disse der bliver sat op på den relevante online platform og her opsamler stats.
3.1.1 · KampeLink
I en normal sæson vil der være 574 kampe til rådighed, fordelt med 82 kampe på hver af de følgende syv positioner: PG - SG - SF - PF - C - UTI - UTI (hvor UTI står for Utility spiller, altså en position hvor alle spillere vil kunne starte).
3.1.2 · PositionerLink
Hvilke spillere der kan starte på de fem position definerede pladser afhænger ene og alene af den kategorisering spilleren er tildelt på den valgte platform. Da disse “eligibilities” kan ændres fra sæson til sæson og i visse tilfælde endda under sæsonen, skal man være opmærksom på alle ens spilleres eligibilities både ved start på sæsonen og løbende herunder.
3.2 · Inaktive RosterLink
Hvert hold har på sin holdside mulighed for yderligere spillere som ikke indgår i den aktive roster på spil-platformen, men som fremgår af holdsiden på NBAinfo.dk.
3.2.1 · Sabonis ListenLink
Hvert hold har lov til at sætte op til tre spillere på en såkaldt Sabonis liste, hvor spillerne hverken tager rosterplads eller koster salary. En spiller kan kun sættes på listen i tidsrummet mellem han er blevet draftet og den førstkommende sæsonstart. Det er kun spillere, der ikke får en NBA-kontrakt, der kan placeres på denne liste, og intentionen der skal henholdes til er, at Sabonis spillere er forbeholdt draftede prospects der fortsætter deres karriere udenfor NBA og som derfor kan være interessante at samle som lodsedler hvis man som GM ikke har brug for / lyst til at drafte andre mere NBA klare prospects.
Når en Sabonis-spiller første gang spiller i NBA’s grundspil, har den GM, der ejer ham, 14 dage til at aktivere eller fritstille ham. Preseason og Summer League tæller ikke. Fristen regnes fra spillerens første kamp i grundspillet.
Sabonis spillere kan når som helst fritstilles uden omkostninger og kan også handles
3.2.2 · Injured Reserve-spillereLink
Hvis en spiller på ens roster er meldt skadet over længere tid, og derfor bliver markeret som “Injured” på ligaens spilplatform, kan en spiller fra puljen af free agents samles op som reservespiller. Den skadede spiller vil fortsat stå under holdsiden. Den skadede spillers salary tæller for USD 0, så længe han er skadet. Holdet skal stadig holde sig under salary cap, når reservespillerens løn tælles med. Når den skadede spiller begynder at spille kampe igen, har GM en uge til at få aktiveret vedkommende. Man skal så vælge enten at beholde reservespilleren, hvis man holder sig under salary cap og roster-begrænsningen på 14 spillere, eller fritstille denne uden omkostninger.
Der vil være 4 nye supplerende regler/punkter til IL/IR:
1. IR-spilleren må maksimalt koste det dobbelte i løn ift IL-spilleren. Denne dobbelt-op begrænsning må dog overskrides op til MLE-lønnen (Mid-level-exception for 24/25 er på 8,641 mio). Eksempler: en IL-spiller med en løn på fx 3 mio kan ‘erstattes’ af en IR-spiller med en løn på maks 8,641 mio, mens en IL-spiller med en løn på 25 mio kan ‘erstattes’ af en IR-spiller med en løn på maks 50 mio.
2. IR-spilleren kan kun udskiftes med en anden IR-spiller, hvis vedkommende bliver skadet og har misset minimum 2 kampe.
3. IR-spilleren kan til enhver tid fritstilles. Således er det frit for GM at udnytte IL-lønfritagelsen til at opsamle en FA i stedet. Denne FA kan så kun fritstilles ved kontraktudløb - eller waives når som helst jf gældende regler. Og man skal være opmærksom på at man skal kunne overholde lønrestriktionerne ligeså snart IL aktiveres, senest ved sæsonafslutning.
4. IL-pladsen må kun benyttes under sæsonen. Dvs man må først placere en spiller på IL-pladsen ved sæsonstart. Og spilleren skal så fjernes igen senest dagen efter sæsonafslutning (‘last waiver opportunity’).
3.2.3 · Moratorium PeriodeLink
I en periode fra kort før NBAiDL draftet, hvor handler igen er tilladt, og indtil kort før sæsonstart, går ligaen ind i en “moratorium” periode, hvor der ingen restriktioner er omkring roster-sammensætning.
Alle hold er i denne periode undtaget for begrænsninger på roster-størrelse og salary cap.
Specifikke datoer fremgår af ligaens kalender på NBAinfo.dk
§ 4 · Draft
4 · DraftLink
På et tidspunkt mellem det årlige NBA draft og sæsonstart i NBAiDL, vil der afholdes et draft på NBAinfo.dk - den årlige influx af nye spillere (rookies). Datoen vil fremgå af NBAinfo.dk
4.1 · Draft EligiblesLink
De 60 spillere der er blevet valgt i NBA draftet er de samme 60 spillere der er “eligible” at drafte i NBAfDL, der kan således heller ikke vælges spillere der var i draftpuljen i NBA men som gik udraftede (disse kan tilgås ifm Free Agent opsamlinger i løbet af sæsonen, see 5.2)
4.2 · Draft FormatLink
Draftet forløber som i NBA over to runder, hvor hvert hold som udgangspunkt har et pick i hver runde, altså 2 x 20 (antal hold) picks = 40 picks i alt.
4.3 · Draft RækkefølgeLink
Draft-rækkefølgen fastlægges på baggrund af holdenes slutplacering i ligaen samt resultatet af NBA's Draft Lottery.
Hold i D1Holdene i D1 tildeles de sidste draft picks i omvendt rækkefølge af deres slutplacering. Det betyder, at mesterholdet får det sidste draft pick, sølvmedaljevinderen det næstsidste osv.
Oprykkere fra D2
Hold, der rykker op fra D2 til D1, tildeles draft picks umiddelbart før D1-holdene. Den bedst placerede oprykker får det seneste draft pick blandt oprykkerne, mens den lavest placerede oprykker får det tidligste.
Øvrige hold i D2
Alle hold i D2, der ikke rykker op, deltager i fordelingen af de tidligste draft picks via NBA's Draft Lottery.
Hvert hold tilknyttes et NBA-hold på baggrund af deres indbyrdes slutplacering fra bunden af stillingen. Det betyder, at det lavest placerede hold i D2 repræsenteres af det lavest placerede NBA-hold, det næstlavest placerede D2-hold af det næstlavest placerede NBA-hold osv.
Resultatet af NBA's Draft Lottery afgør herefter den indbyrdes draft-rækkefølge for disse hold.
Tiebreakers
Hvis to eller flere hold slutter helt lige i stillingen, afgøres deres indbyrdes draft-mæssige tiebreakers ved simpel lodtrækning foretaget af Commish. Hvis Commish selv er GM for et af de involverede hold, foretages lodtrækningen i stedet af et medlem af forretningsudvalget.
Formål
Denne model sikrer, at en sidsteplads i ligaen ikke automatisk giver førstevalget i draften. Dermed bevares spændingen omkring draft-rækkefølgen, samtidig med at incitamentet til bevidst at tabe kampe for at opnå et højere draft pick begrænses.
4.4 · Draft begrænsningerLink
Et hold kan maksimalt besidde tre draft picks i hver af 1. runde og 2. runde (inkluderer allerede draftede spillere i løbet af selve draftet). Skulle et hold ifm en handel komme op over denne begrænsning, vil handlen ikke blive godkendt.
4.5 · Draft forpligtelserLink
Enhver spiller, der draftes i 1. runde i vores eget rookie draft, har en garanteret kontrakt og ønsker et hold ikke at beholde spilleren på sin roster, skal denne waives eller handles iht gældende regler.
Spillere draftet i 2. runde i vores eget rookie draft, kan fritstilles indtil sæsonstart i deres rookie sæson, herefter er kontrakten garanteret og spilleren vil skulle waives iht. gældende regler.
§ 5 · Free Agents
5 · Free AgentsLink
Free agents (FA) er betegnelsen på alle spillere der ikke er på rosters (aktive såvel som inaktive) i ligaen.
5.1 · FA eligiblesLink
Alle spillere der er aktive i NBA, men ikke er på roster i NBAfDL er mulige at samle op fra FA-puljen.
Spillere der er aktive uden for NBA, hvad enten de tidligere har haft NBA kontrakt eller ej, er først at regne som tilgængelig for FA opsamling, efter han har opnået aktiv kontrakt med et NBA-hold (første FA opsamlingsdato efter en kontrakt er offentliggjort).
Spillere der er på en two-way contract er også eligible så snart en kontrakt er offentliggjort, uanset om denne spiller har været på roster i NBA eller kun i development league.
En ny spiller registreres først, når spilleridentiteten og den aktive NBA-kontrakt er bekræftet. En NBA-kamp er ikke et krav for en spiller med en offentliggjort two-way-kontrakt. Spillere, der allerede ejes i ligaen, herunder på Sabonis-listen, er ikke ledige Free Agents.
5.2 · FA Opsamling ProcedureLink
Der kan ikke laves opsamlinger eller waivers på spilplatformen af GM’ere - kun af Commish eller af ham udpegede platforms commishes. Al FA aktivitet foregår via GM-værktøjet på ens holdside på NBAinfo.dk.
5.2.1 · DeadlinesLink
Opsamling af FA finder sted i det meste af sæsonen (se kalenderen) og med ugentlige deadlines Søndage kl. 18:00 CET, som fastsættes af kommissæren inden sæsonstart.
5.2.2 · Indsendelse af ønskerLink
Man indsender sine FA ønsker via GM-værktøj, som findes på egen holdside. Her kan man indsende op til 10 ønsker og angive hvor mange man maksimum vil samle op. Man sætter spillere på listen i en prioriteret rækkefølge. Der skal samtidig indsendes en Waiver-liste, som findes samme sted, hvis man er nødt til at waive spillere for at have råd. Disse skal også sættes i prioriteret rækkefølge, og der vil kun blive waivet det antal spillere der kræves, for at få råd til de FAs som holdet kan gøre krav på. Commish vil så behandle alle ansøgninger efter deadlinen og sørge for at justere rosters til kampe dagen efter (mandag).
GM Commish benytter samme procedure for indsendelse af ønsker.
5.2.3 · FA BegrænsningerLink
For at en opsamling af en FA kan godkendes, skal det sikres at man ved en sådan opsamling ikke overstiger hverken roster-restriktioner (max. 14 aktive spillere) eller salary cap. Således vil det ofte forekomme, at et hold waiver én eller flere spillere samtidig med at de samler en FA op.
Aktivitet omkring FA/Waivers skal kunne opfylde ovenstående uden at kunne kombineres med andre aktiviteter - man kan f.eks. ikke samle en spiller op for at trade ham væk i samme moment.
5.2.4 · FA Opsamling RækkefølgeLink
Hvis flere hold har gjort krav på den samme spiller, så vil det hold, der ligger øverst på ”FA-listen” få tilkendt spilleren. Denne liste er fra sæsonstart lig den omvendte rækkefølge af den foregående sæsons slutstilling.
Placering på FA-listen kan ikke handles væk (det kan den spiller man tager, naturligvis).
Hver gang en GM samler en FA spiller op, vil han automatisk ryge bagerst på listen og en til alle tider opdateret udgave af FA-listen vil forefindes på FA/Waiver siden
5.2.5 · Ønsker Og PrioriteringerLink
I tilfælde hvor et hold ønsker at samle flere spillere op i samme uge er det vigtigt at prioritere disse ønsker, da andre GM’ere jo kan have samme spillere i kikkerten.
Eksempel: Hvis Hold A vil samle Bird, Kareem og Duncan op, mens Hold B er ude efter Kareem og Russell, så har Hold A ikke sikret sig Kareem bare ved at stå højere på waiver-listen end Hold B.
Hold A bruger nemlig sin højere rangering til at tage hans første prioritet, som her jo er Bird, og så ryger Hold A nederst på listen, hvorefter Hold B kan samle sin første prioritet op, nemlig Kareem. Når Hold B så ryger nederst på waiver-listen, så er Hold A’s anden prioritet jo væk, og næste opsamling bliver så Duncan. Så det er vigtigt med en prioriteringsrækkefølge.
§ 6 · Lønninger
6 · LønningerLink
Alle spillerlønninger er som udgangspunkt de reelle NBA-lønninger, og alle spillere der er på NBAiDL rosters (aktive som inaktive) vil før sæsonstart fremgå af holdsiderne med låste spillerlønninger ved sæsonstart.
Spillere i FA puljen vil også have låste lønninger, og denne kan findes under “Spillere” i menuen på NBAinfo.
6.1 · Løn KildeLink
Den enkelte spillers løn vil til alle tider være den der oplyses på Hoopshype og når lønningerne fastlåses umiddelbart før sæsonstart, vil de ikke blive ændret på uafhængigt af om der kommer ændringer i løbet af sæsonen.
Two-way-kontrakter omregnes efter 6.2.1 til sæsonens fulde NBA-minimumsløn efter spillerens NBA-erfaring. Der foretages ingen nedskrivning efter tidspunktet i sæsonen. Almindelige allerede fastlagte sæsonlønninger ændres ikke af denne omregning.
6.2 · Alternative LønningerLink
Et fåtal af spillere vil ikke have en fast kontrakt ved starten af en sæson, og for disse gælder forskellige lønningsregler.
6.2.1 · Nye spillereLink
Hvis hold under sæsonen samler FA’ere op der ikke står i spiller oversigten, vil disse blive registreret med lønnen fra Hoopshype.
Hvis lønnen ikke kan findes på Hoopshype (som regel når en spiller får kontrakt i løbet af en sæson), så er der to muligheder:
A) Er der tale om en spiller med NBA-erfaring vil lønnen blive den højeste af hhv. offentliggjort kontrakt i medierne og den minimumsløn en veteran med det reelle antal sæsoners erfaring modtager.
B) Er der tale om en spiller der ikke før har spillet i NBA, vil lønnen blive hhv. den højeste af offentliggjort kontrakt i medierne og den gældende rookie minimumsløn for den sæson.
C) Two-way-kontrakter registreres i ligaen med sæsonens fulde NBA-minimumsløn for spillerens reelle NBA-erfaring, ikke med NBA’s two-way-løn. En spiller uden tidligere NBA-erfaring bruger rookie-minimumslønnen.
For nye spillere, der får NBA-kontrakt under sæsonen efter et ophold uden for NBA, bruges det højeste af den offentliggjorte kontraktløn for sæsonen og sæsonens fulde NBA-minimumsløn efter erfaring. Det gælder også, hvis den offentliggjorte løn kun dækker den resterende sæson. Beløbet skal ikke omregnes til en helårsløn før sammenligningen.
Der gives ingen reduktion efter antal resterende dage eller kampe. NBA-erfaring og årets minimumssatser kontrolleres og gemmes sammen med løngrundlaget. Almindelige eksisterende NBA-kontrakter og allerede fastlagte rookie-kontrakter genberegnes ikke af denne regel.
6.2.2 · Skadede Spillere – og erstatnings spillereLink
Hvert hold i ligaen har ret til at få sat en enkelt spiller (ad gangen) på Injured Reserve (IR) listen, hvor vedkommende hverken optager en roster spot eller tæller imod salary cap. Det er ligaens platform, der afgør, om den skadede spiller er kvalificeret til en IR plads.
Når man har en spiller på IR listen, kan man hente en erstatning til den ledige roster plads i forbindelse med den ugentlige FA opsamling. Denne spillers løn tæller imod salary cap, men der skal ikke betales waiver for at fritstille ham, og man kan hente en anden ledig spiller ind, så længe IR spilleren stadig er skadet.
Når den skadede spiller er klar igen, har man en uge til at aktivere ham på platformen. Dermed forsvinder den frie roster plads, og man vil normalt fritstille reservespilleren. Hvis man har plads under salary cap og en ledig roster plads, kan man dog beholde reserven som en almindelig free agent. Det betyder, at der derefter skal betales waiver fee for at fritstille ham.
Yderligere omkring waiver-reglerne for IR-spillere kan ses i pkt 7.3.2.1
6.2.3 · Inaktive SpillereLink
Spillere på et holds IR roster spot eller Sabonis roster spots tæller ikke mod ens cap (se sektion 7), men skulle man vælge at have en spiller på sin aktive roster der spiller uden for NBA, så vil de indgå med en fast “parkeringsløn” på USD 500,000 (se 7.3.6.3)
§ 7 · Salary Cap
7 · Salary CapLink
Som i NBA arbejder ligaen under et salary cap system der sætter restriktioner for et holds roster sammensætning, dog i et langt mere simpelt regelsæt.
Der kigges altid kun på indeværende sæson, projekteret salary cap og lønningsniveau i fremtidige sæsoner er ikke relevante.
7.1 · Salary Cap BeløbLink
Modsat NBA arbejder vi i NBAiDL med et hard cap, og det følger slavisk NBA’s reelle salary cap +25% og bliver oplyst før sæsonstart hvert år af Commish - se kalender for tidspunkt.
7.2 · Gyldighedsperiode for salary capLink
Det eneste tidspunkt et hold må være over cap er i off-season, hvilket reelt vil være fra udløb af Moratorium (som regel umiddelbart efter NBA draftet er løbet af stablen) og indtil kort før sæsonstart (som regel søndagen før første kamp), cap’en er ellers ufravigelig resten af tiden.
Det vil også sige at selv hvis man har flere handler eller opsamlinger planlagt der vil medføre at man lige er over cap i en dag eller to og så under igen… så er det no-go. ALTID under cap er mantraet.
7.3 · Hvad indgår i et holds salary?Link
Alle spillere på ens aktive roster (se 3.1) tæller mod salary cap loftet.
Al waiver fee for den pågældende sæson tæller også i holdets salary (se 7.3.1)
7.3.1 · Waiver FeeLink
Når man handler en spiller til et andet hold, fjernes dennes løn 100% fra ens eget hold, men hvis man waiver en spiller, så vil det få økonomiske konsekvenser for holdet.
Hvis en spiller waives i off-season eller i løbet af sæsonen, vil 40% af spillerens løn for den indeværende/førstkommende sæson tælle som waiver fee.
I sæsonen efter vil 20% af den pågældende spillers løn i den sæson, han var waivet, tælle mod holdets salary cap.
I den tredje sæson vil det være 10% af spillerens løn i den sæson, han blev waivet, der tæller mod holdets salary cap.
7.3.2 · Fjernelse Af Waiver FeeLink
Bliver en waivet spiller samlet op af et andet hold (eller samme hold igen), vil han blive fjernet som waiver og i stedet indsat som aktiv spiller og således kun tælle mod salary cap på det hold som spilleren nu befinder sig på - og med spillerens reelle løn. Bliver spilleren senere fritstillet igen, så vil et ”waiver-fee” blive udregnet igen, som var det første gang han blev waivet. Særlige undtagelser for dette er IR-spillerne (pkt 6.2.2.) – waiver-reglerne omkring disse spillere er i pkt. 7.3.2.1.
7.3.2.1 · Særlige waiver-regler for IR-spillereLink
· Hvis en spiller der står på en holdside som waivers, bliver samlet op som IR på et andet hold:
o Waiver består. Hvis spilleren forbliver på kontrakt i 90 sammenhængende dage, halveres al resterende waiver.
o Når denne IR spiller bliver sluppet tilbage i FA puljen:
§ Holdet, der har haft spilleren på IR, kan fritstille (ingen waiver fee).
· Hvis indenfor 90 dage; en eksisterende waiver består fuldt ud.
· Hvis efter 90 dage, halv waiver består.
o Hvis denne IR spiller bliver konverteret til en standard kontrakt:
§ Holdet, der har haft spilleren på IR, hæfter nu 100% for kontrakten, og vil hænge på fuld waiver, hvis han bliver droppet senere.
· Hvis en spiller der står på en holdside som waivers, bliver samlet op af samme hold:
o Waiver består.
o Når denne IR spiller bliver sluppet tilbage i FA puljen:
§ Waiver består.
o Hvis denne IR spiller bliver konverteret til en standard kontrakt:
§ Waiveren slettes helt, men holdet hæfter nu 100% for kontrakten og vil hænge på fuld waiver hvis han bliver droppet senere.
7.3.3 · Handel Med Waiver FeeLink
Det vil også være muligt at handle med disse ”waiver-fee”-kontrakter, således at man i en handel vil kunne påtage sig ansvaret (og lønnen) for én eller flere waivede spillere som et andet hold har – dette gøres mulig for dels at give flere muligheder for at få en handel til at ”gå op”, og dels for at tilnærme os et mere virkelighedstro gameplay.
7.3.4 · Fritstille en spillerLink
Det vil under visse omstændigheder være muligt at slippe af med en spiller uden at betale waiver fee, primært hvis denne kvalificeres som en ”udløbende kontrakt”.
7.3.4.1 · KontraktudløbLink
En spillers NBA-kontrakt er udløbet, og han skal enten i gang med en ny kontrakt i samme klub eller i en anden klub (via free agency). Spilleren vil så kunne fritstilles i den offseason hvor den nye kontrakt træder i kraft (altså ikke ved indgåelse af kontrakten). Spilleren skal waives inden sæsonstart, for at udnytte denne ”udløbende kontrakt”.
7.3.4.2 · Uudnyttet Player OptionLink
En spiller vælger ikke at udnytte sin Player option. Igen skal spilleren fritstilles inden sæsonstart for at udnytte den ”udløbende kontrakt”. Vælger en spiller at udnytte sin player option, gælder almindelige waiver regler.
7.3.4.3 · Team OptionLink
Hvis en spiller står overfor en team option i NBA, uafhængigt af om NBA holdet vælger at beholde spilleren eller ej, kan denne fritstilles i NBAfDL som en ”udløbende kontrakt”. Dette gælder ikke hvis spiller og klub enes om at spille rookie kontrakten færdig ved et 5. års qualifying offer, hvorefter spilleren året efter vil have kontraktudløb (unrestricted free agent).
7.3.4.4 · Garanterede KontrakterLink
I NBA findes der garanterede, ugaranterede og delvist garanterede kontrakter. Disse vil alle blive anset som normale kontrakter i NBAfDL og man hæfter således ikke for delvist garanterede eller fuldt garanterede kontrakter hvis spilleren waives i NBA (buyouts, se 7.6.1), uanset at et NBA-hold vil skulle betale spilleren ud.
Til gengæld kan man heller ikke fritstille en spiller, hvis kontrakt fortsættes i NBA (gøres fuldt garanteret) uanset om den var ikke-garanteret eller delvist garanteret tidligere.
7.3.4.5 · IR SpillerLink
Har man en spiller på sin IR plads, vil denne altid kunne fritstilles uden forbehold på et hvilket som helst tidspunkt. Se yderligere i pkt. 7.3.2.1
7.3.5 · Mistet mulighed for fritstillingLink
Handles en spiller i offseason, vil det hold der overtager hans kontrakt ikke kunne gøre brug af begrebet ”udløbende kontrakt”, og man kan således kun erhverve ”rettigheder” til at fritstille en spiller, hvis man inden sæsonafslutning i den sæson kontrakten vil være at klassificere som udløbende, har spilleren på sin roster.
7.3.6 · Buyouts og pensioneringLink
Det sker, at en spillerkontrakt i NBA bliver afsluttet før tid, hvilket har indflydelse på ligaen.
7.3.6.1 · BuyoutsLink
Bliver en spiller i NBA købt ud af sin kontrakt i løbet af sæsonen, så vil han fortsætte sæsonen ud i NBAfDL til den fastlåste løn, mens han i førstkommende offseason kan fritstilles eller indgå med sin nye kontrakt (vi har dermed ingen pendant til cap hit af ”dead salary”).
7.3.6.2 · PensioneringLink
Skulle man være så uheldig at en spiller trækker sig helt tilbage (går på pension) og han har flere sæsoner tilbage af sin kontrakt, så vil det kræve en anmodning om fremtidig løn fritagelse, der skal sendes til Commish, hvorpå forretningsudvalget vil vurdere om anmodningen kan efterkommes. FU vil primært kigge på om det er sandsynligt eller ej at spilleren gør comeback (alder, skadeshistorik etc.). Sker dette i løbet af en sæson, vil den fastlåste løn gælde sæsonen ud.
7.3.6.3 · Waiver af Buy-Outs og pensioneringLink
Waiver man en spiller der er ”bought out” eller pensioneret, så hænger man på waiver fee (altså potentielt i tre år), man kan således kun fritstille ham i offseason, hvor han skal være på ens aktive roster for at man kan udnytte dette.
7.3.6.3 · Skifte Ud Af NBALink
Sker det at en spiller vælger at rykke til en anden liga end NBA, eller stoppe karrieren, men man som GM har en formodning om at han måske vil vende tilbage og være værd at satse på, så kan man beholde ham på rosteren.
Dette koster dog stadig en rosterplads (altså kan man ikke have 14 andre aktive spillere, da den ”afhoppede” spiller stadig tæller som en aktiv). Det koster også i lønopgørelsen, hvor spilleren vil indgå med et fast beløb på USD500,000 for hver sæson uanset reelt lønningsniveau – så længe han er ude af NBA. Bliver en sådan spiller waivet af et hold (sker gratis), så vil ingen andre kunne hente ham fra FA listen før første søndag efter han har opnået kontrakt med et NBA-hold. Dukker spilleren op i NBA igen, så har GM 14 dage til at afgøre om han vil acceptere spillerens nye NBA-kontrakt eller fritstille ham (spilleren må ikke spille kampe før denne afgørelse er truffet).
7.3.7 · Overskridelse af Salary CapLink
Sker det ved sæsonstart, at et hold befinder sig over salary cap, vil pågældende GM efter en advarsel fra Commish have fem dage til at komme under cap’en. Sker dette ikke vil Commish fjerne spillere fra hans hold indtil holdet er under salary cap (spilleren med den laveste løn fjernes først og Commish arbejder sig så vej op mod den dyreste spiller indtil holdet er under cap’en).
§ 8 · Handler
8 · HandlerLink
NBAfDL er en veteran liga og som sådan er der fri handel mellem GM’erne og alle handler foregår via indsendelse til commish via Mail/Messenger. Begge/alle parter i en besked, skal melde handlens detaljer ind til Commish.
8.1 · FairnessLink
Det kan ikke kvantificeres, men handler skal være “fair”, i det henseende at det både skal give mening for den kortsigtede og/eller langsigtede optimering af eget hold og samtidig undgå at skævvride ligaen unødigt.
Det vil således ikke anses som fair at opgive objektivt langt bedre spillere for at lande sin real life yndlingsspiller, der måske både koster mere og er dårligere i fantasy output.
8.2 · HandelsperiodeLink
Der er åbent for handler så snart moratorium slutter, hvilket som regel er lige efter NBA draft og indtil et par uger før sæsonafslutningen (se kalenderen).
8.3 · Procedure for handelLink
A) Handlerne aftales mellem GM’erne indbyrdes (via PB’ere på siden, mails, FB, brevduer… you name it)
B ) Alle parter indsender så enslydende handler per PB til Commish
C) Er der intet at indvende mod handlen vil Commish opdatere handelssiden i Masterfilen, samt holdene i Masterfilen og på spilplatformen, så hurtigt som muligt.
8.4 · Hvad kan handles?Link
Der kan handles med aktive spillere, spiller på Sabonis liste, waivede kontrakter og draft picks for de førstkommende tre drafts. Mens vores rookie-draft bliver afviklet, er det kun muligt at handle draft picks i den igangværende draft, samt de følgende to års drafts. Når rookie-draftet er afviklet, vil holdsiderne blive opdateret således, at det er muligt at handle med draft picks hørende til de kommende 3 drafts.
8.5 · Forhindringer for handelLink
Der er få handelsregler der skal overholdes før Commish vil godkende en handel, og er de ikke det, vil de involverede GM’ere blive bedt om at “tweake” deres handel for at gøre den legal eller evt droppe den. Der gælder dog andre regler for nyindtrådte GMs (se 8.5.5).
8.5.1 · Handler der strider mod fairness princippetLink
Indrømmet, en gråzone, men Commish vil kigge på om en handel er så skæv at det vil være et slag mod ligaens udvikling (Top 10 spiller på en billig kontrakt for at hente sin favoritspiller, som ikke er i Top 50 f.eks går jo ikke).
8.5.2 · Salary CapLink
Hvis et af holdene vil være over salary cap efter en handel, vil handlen ikke kunne gennemføres.
8.5.3 · Aktive SpillereLink
Hvis et af holdene ender på mere end det tilladte antal aktive spillere, vil handlen ikke kunne gennemføres.
8.5.4 · Draft PicksLink
Da alle hold mindst skal drafte i første runde hvert andet år, skal det sikres, at man ikke står uden første runde picks to år i træk i tilfælde af handel af disse picks.
Man må godt sende alle sine egne picks afsted, men skal så i samme moment, eller før, erhverve sig et andet holds første runde pick hvis det kræves for at opfylde kravet om mindst et første runde pick hvert andet år.
Der må kun handles draft picks der gælder for de tre førstkommende drafts. Der åbnes for handel af picks tre år ude i tiden umiddelbart efter NBAfDL draft er overstået. Det vil sige at på et hvilket som helst tidspunkt vil der være præcist tre års draft picks i spil.
Intet hold må på noget tidspunkt eje mere end tre picks i samme runde af et draft.
Gør en handel, at bare ét af holdene forbryder sig mod ovenstående, vil handlen ikke kunne gennemføres.
8.5.5 · Nye GMsLink
Når en ny GM indtræder i ligaen, vil der gælde andre regler for denne i en periode på et år. Her vil der generelt blive holdt mere øje og sættes krav til “fairness” i en handel, så en ny GM ikke får sendt et potentielt #1 pick væk for peanuts, fordi han ikke helt har lært værdien af picks. Samtidig skal en ny GM heller ikke kunne lokkes til at tage imod en gammel spiller på en dårlig kontrakt, som i virkeligheden muligvis er god at have på sit hold i NBA, men som ikke er attraktiv i vores liga.§ 9 · Point
9 · PointLink
Ligaen er en rottiserie liga, hvor det gælder om at samle placeringspoint (pp) i et antal statistik kategorier indenfor sin division.
9.1 · Første DivisionLink
Det hold der i D1 opnår flest pp bliver kåret som mestre, mens de to hold der har samlet færrest pp bliver dømt som nedrykkere og vil starte den følgende sæson i D2.
9.2 · Anden DivisionLink
De to hold i D2 der opnår flest pp bliver erklæret for oprykkere og vil starte den følgende sæson i D1, mens de øvrige hold vil indgå i draft lotteriet (se 4.3).
9.3 · Statistik KategorierLink
Ligaen køres som en såkaldt 6-cat liga, hvor holdene skal kæmpe om at få skrabet så mange point sammen indenfor de seks kategorier; Point, Rebounds, Assists, Steals, Blocks og 3PTM.
9.4 · PlaceringspointLink
Det gælder om at få så mange af hver af de seks stats som muligt på sine tilladte kampe (standard = 574), og det hold der får flest i den enkelte kategori bliver belønnet med max. pp i sin division (med 8 hold i en division (D1) er dette altså 8 pp), den der har næstflest får 7 pp og således ned til 1 pp for det hold i divisionen hvis spillere slutter med færrest.
Mesterholdet bliver således det hold i D1 der sammenlagt får skrabet flest pp sammen i de seks kategorier (ved 8 hold altså max. 48 pp). I D2, hvor der pt er 7 hold, kan man max. opnå 42 pp.
9.4.1 · Tiebreaker For MesterskabetLink
Slutter to eller flere hold på en delt førsteplads vil en række tiebreakere blive anvendt for at afgøre placeringerne, mesteren vil blive det hold der opnår det øverste af de nedenstående udsagn.
1. Først: Flest pp ved indregning af D2 holdene i en samlet pp stilling for alle 15 hold i ligaen
2. Hvis stadig lige, så: Flest førstepladser i D1 i de seks kategorier
3. Hvis stadig lige, så: Flest førstepladser totalt i de seks kategorier – ved indregning af D2 holdene
4. Hvis stadig lige, så: Flest andenpladser i D1 i de seks kategorier
5. Hvis stadig lige, så: Flest andenpladser totalt i de seks kategorier – ved indregning af D2 holdene
6. Hvis stadig lige, så: Afstemning blandt de andre GM’ere i ligaen
9.4.2 · Tiebreaker For Op-/NedrykningLink
Hvis flere hold slutter på en delt plads der er afgørende for enten op- eller nedrykning, vil en række tiebreakere blive anvendt for at afgøre placeringerne, bedst placeret vil blive det hold der opnår det øverste af de nedenstående udsagn.
1. Først: Flest pp ved indregning af alle 15 hold i ligaen i en samlet pp stilling
2. Hvis stadig lige, så: Flest førstepladser i egen division i de seks kategorier
3. Hvis stadig lige, så: Flest førstepladser totalt i de seks kategorier – ved indregning af alle 15 hold
4. Hvis stadig lige, så: Flest andenpladser i egen division i de seks kategorier
5. Hvis stadig lige, så: Flest andenpladser totalt i de seks kategorier – ved indregning af alle 15 hold
6. Hvis stadig lige, så: Færrest sidste pladser i egen division i de seks kategorier
7. Hvis stadig lige, så: Færrest sidste pladser totalt i de seks kategorier –ved indregning af alle 15 hold
8. Hvis stadig lige, så: Afstemning blandt de andre GM’ere i ligaen
9.4.4 · Andre tiebreakersLink
Hvis flere hold slutter på en delt plads der ikke afgør hverken op- eller nedrykning, vil der i stillingsmæssig sammenhæng ikke foregå en udskillelse, mens der i draftmæssig sammenhæng vil foregå en simpel lodtrækning (se paragraf 4.3.).
§ 10 · Stridspunkter og organisering
10 · Stridspunkter og organiseringLink
Alle spørgsmål og endegyldige beslutninger generelt afgøres af Commish – som dog bestræber sig på at træffe en demokratisk afgørelse, primært gennem forretningsudvalget og i yderste tilfælde gennem en liga-afstemning.
10.1 · KlagerLink
Hvis der er af nogen GM klages over en indgået handel eller en oplyst løn, så vil forretningsudvalget høre de implicerede synspunkter og så træffe en afgørelse
10.2 · RegelændringerLink
Regelændringer kan foreslås af alle GM’ere og vil blive vurderet af Commish (for overkommelighed rent vedligeholdelsesmæssigt) og af forretningsudvalget for om det forbedrer ligaens format/gameplay.
Foreslåede regelændringer som godkendes af forretningsudvalget og Commish, vil blive sendt til afstemning hos alle GM’ere og kræver 2/3 stemmers accept for at blive inkorporeret.