Du skal være logget ind for at oprette emner eller lave indlæg

THE ULTIMATE INSIDER

ReferencerSide 23 af 23

ULTIMATE INSIDER – EFTER 16 ÅRS STILHED: RAVNEN LEVER!

Efter en kortere redaktionel pause på godt 16 år er ULTIMATE INSIDER igen i stand til at levere de dybdeborende, objektive og veldokumenterede NBAiKL-nyheder, som ligaens GM'ere aldrig har efterspurgt, og som adskillige af dem ved gentagne lejligheder har forsøgt at få nedlagt ved fogedforbud.

At vi igen er på gaden skyldes dog hverken journalistiske ambitioner eller en pludselig forbedring af bladets økonomiske situation. Tværtimod.

Under oprydningen efter konkursboet fra The Hoooooowl!! fandt vores tidligere praktikant og nuværende freelance-reporter Ricky “Resting in our hearts” Rubio i sidste uge en gammel USB-stick mellem tre ubetalte advokatregninger, en lettere sammenklistret samling af side 9 udklip fra Helsingør Ugeavis og et fotografi af Commish Ravn, som af hensyn til dennes familie fortsat ikke bør offentliggøres.

USB-sticken indeholdt blandt andet en liste over tidligere NBAiKL-kilder, hvoraf overraskende mange stadig er delivst i live.

Endnu mere overraskende viste det sig, at det samme muligvis gælder en af Nordsjællands absolut bedst glemte ubehageligheder GM Kurt F. Ravn.

Den aldrende, kvalme og efterhånden kun sporadisk behårede tidligere Danish T'Wolves / Black Ravens-boss, der sidst lod sig interviewe af dette blad i 2010, er således blevet observeret flere steder i Nordsjælland gennem de seneste uger.

UI's første melding kom fra en særdeles troværdig kilde i Helsingør, der på betingelse af anonymitet – og efter betaling af 400 kroner samt to pakker Prince – kunne berette:

"Jeg ved sgu ikke hvem han er. Jeg stod bare og ventede på bussen, da jeres mand spurgte, om jeg havde set en halvskaldet, lettere overvægtig mand i 50'erne med et usædvanligt selvtilfreds udtryk. Det er Helsingør, makker. I bliver nødt til at være mere specifikke."

Dette journalistiske gennembrud fik UI til at grave videre.

Og her tog sagen en overraskende drejning.

BLACK RAVENS VÆK!

Et besøg på Elsinore Black Ravens' senest kendte hovedkvarter afslørede, at der tilsyneladende ikke længere findes et NBAiKL-franchise på adressen.

Faktisk tyder vores research på, at der ikke har gjort det i flere år.

Efter 11 timers intensiv research – heraf omtrent ni på Google Maps, Facebook og den lokale pizzarias hjemmeside – lykkedes det vores udsendte at dokumentere, at Black Ravens på et tidspunkt tilsyneladende har forladt Helsingør.

Sporene førte mod syd.

Til Espergærde.

Her kunne Ultimate Insider efter yderligere undersøgelser gøre den opsigtsvækkende opdagelse, at den 22 år gamle organisation tilsyneladende har spillet to hele sæsoner under navnet Espergærde Black Ravens, uden at nogen på redaktionen, i ligaen eller tilsyneladende i Espergærde selv havde fundet anledning til at reagere på det.

Vi beklager naturligvis, at denne relocation ikke tidligere er blevet dækket.

Chefredaktionen fastholder dog, at dette ville have krævet, at nogen havde opdaget den, og været villig til at …well, give a flying fuck.

En ekspedient i Espergærde Centret, der hævdede at have "set ham den sure med ravnene et par gange", kunne samtidig bekræfte, at også dette ophold nu synes afsluttet:

"Ham den skaldede? Ja ja. Han var her hele tiden sidste år. Købte mest Mathilde kakaomælk og stod og råbte ned i sin telefon om salary cap. Men jeg tror han er flyttet. Sidst jeg så ham, stod han med nogle flyttekasser og kaldte en eller anden for en fucking woke idiot."

UI har ikke været i stand til at verificere den sidste del af udsagnet.

Vi har dog heller ikke forsøgt særlig hårdt.

MYSTISKE BEVÆGELSER MOD SYD (og ikke på den måde)

Flere uafhængige – og enkelte direkte afhængige – kilder fortæller nu samstemmende, at varevogne gennem de seneste uger er set transportere kasser med Black Ravens-logo, gammelt træningsudstyr og hvad der beskrives som "et absurd antal mapper mærket DRAFT PICKS – DO NOT FUCKING TOUCH" væk fra Espergærde.

Destinationen?

Fredensborg.

En lokal hundelufter fortæller til UI, at hun sent tirsdag eftermiddag så en mand, der passer på Ravns signalement, stå uden for en endnu ukendt bygning og diskutere ophidset med to yngre mænd iført sorte polotrøjer.

"Jeg kunne ikke høre det hele, men den gamle mand råbte noget om, at en ravn fandeme ikke skræmmer nogen længere, og at hvis man skulle starte forfra, kunne man lige så godt gøre det ordentligt. Så pegede den ene unge mand på sin laptop, hvorefter den gamle kaldte ham noget, jeg ikke synes I skal skrive."

Det skriver vi naturligvis ikke.

Men Ultimate Insider kan nu afsløre, at flere kilder med tilknytning til den tidligere Elsinore/Espergærde-organisation gennem de seneste måneder er blevet kontaktet af et nordsjællandsk kommunikationsbureau.

Opgaven skulle angiveligt omfatte:

Nyt navn. Ny hjemby. Nye farver. Og et helt nyt logo.

En person med perifert kendskab til processen hævder endda, at det første møde med GM Ravn måtte afbrydes efter blot 17 minutter:

"Bureauet begyndte at tale om brand values, inclusivity og en moderne visuel identitet. Ravn sad helt stille i måske 20 sekunder. Så spurgte han, om de var kommet for at designe et basketball-logo eller en fucking kønsneutral yoghurt."

Ifølge samme kilde blev bureauet efterfølgende udskiftet.

RAVN OPSPORET

Sent fredag lykkedes det endelig UI's udsendte at opspore GM Ravn selv, da den aldrende GM forlod etablissementet Café Pingo med kurs mod Fredensborg slot – ikke at vi på nogen måde kan forestille os at han vil blive tilladt i nærheden af de Royale gemakker, men der var et træ i den retning som han lige skulle introducere for en gylden stråle.

Konfronteret med oplysningerne om en forestående relocation kiggede Ravn kortvarigt op fra at beundre sit eget faste greb om hans bedste (og nok eneste) ven.

UI: "Mr. Ravn, Ultimate Insider. Kan De bekræfte, at Black Ravens forlader Espergærde og flytter organisationen til Fredensborg?"

Ravn: "For Fuck’s sake."

UI: "Er det et ja?"

Ravn: "Nej, det er en konstatering af, at I åbenbart stadig eksisterer."

Da vores reporter mindede ham om, at sidste interview mellem parterne fandt sted i 2010, hvor Ravn på spørgsmålet om hvad der kunne være vigtigere end NBAiKL svarede "Fisk", blev stemningen mærkbart dårligere.

UI: "Har De brugt de mellemliggende 16 år på fisk?"

Ravn: "Nej."

UI: "NBAiKL?"

Ravn: "Blandt andet."

UI: "Kvinder?"

Ravn: "Det er fannerme da noget af en begrænsning i disse tider, alle ved sq da at jeg har en bredere smag…  Er I færdige?"

UI: "Absolut ikke."

Herefter nægtede GM'en at kommentere yderligere og forlod stedet, denne gang i op til flere retninger samtidigt, mens adskillige flyvende insekter (og mindre fugle) drattede ned gennem sprit-skyen eminerende fra den vel-berusede GM.

Vi tager det som en bekræftelse.

HVAD FANDEN FOREGÅR DER I FREDENSBORG?

Ultimate Insider har siden været i kontakt med tre personer, der uafhængigt af hinanden hævder at have set udkast til organisationens nye identitet.

Beskrivelserne varierer voldsomt.

Én kalder logoet "aggressivt".

En anden "foruroligende".

En tredje, der hævder at arbejde professionelt med grafisk design, nøjedes efter længere tids tavshed med:

"Har han virkelig selv godkendt det der?"

Ja.

Det har han formentlig.

UI erfarer samtidig, at organisationen inden for ganske få dage planlægger en officiel offentlig præsentation, hvor både den nye hjemby, det nye navn og klubbens visuelle identitet ventes afsløret.

Invitationer til arrangementet skulle allerede være udsendt til udvalgte lokale dignitarer, sponsorer og medier.

Ultimate Insider har ikke modtaget en.

Vi kommer naturligvis alligevel.

NELLEMOES OFFICIELT TILBAGE

Med 12  antal optællede stemmer, har Kommisær Nellemoes stoppet Ekspansions Valg 2026, hvor han selv og en indtil videre anonym GM stod på stemmesedlen. Skulle de med eller ej? Med 100% af de optalte stemmer sat ud for ja, har vi dermed med en så sikker sejr at gøre, som ikke er set siden det irakiske valg i 2002, hvor Saddam Hussein fik 100% af de 11.445.638 registrerede vælgers stemmer (hvor han i øvrigt var eneste opstillede kandidat).

Så fra en led diktator til en anden - Kommisær Nellemoes er dermed klar til at indtræde i ligaen fra 2027-28 sæsonen som GM. Det fik vi en snak med ham om.

 

Tillykke med valget - var det ventet?

“Ja og nej. Jeg havde helt klart ventet et ja, men jeg havde ventet et nej fra Kurt. Det er tydeligt at han stadig bærer nag fra vores handler for 20 år siden hvor jeg snød ham godt og grundigt. Jeg har det med Kurt Ravns  personlighed som jeg har det med lillebror ost - jeg kan ikke lide den. Jeg kan heller ikke huske hvem af dem, der faktisk er med i vores liga - men jeg husker begge to fra Matador. Kan I huske scenen hvor de får en bajer og hygger i en af deres få scener sammen? Det var en kæmpe fejl fra Lise Nørgaard og Erik Balling at de castede den forkerte Kurt".

 

Apropos fejl - du kommer ind i ligaen med en ny GM, giver dig det nogle fordele?

 

“Jeg er så heldig at have begået en masse fejl som man kan lære af. Desværre er jeg så uheldigt indrettet at jeg ikke lærer af mine fejl. Så dem kommer jeg helt sikkert til at begå igen. Men det er ligesom de siger om den der Dark Night Batman film. Selv efter mørke nætter kommer der lyse morgener”.

Her forsøgte deres udsendte at forklare ham, at det er Dark Knights med et K - men forgæves…

 

Hvad kan man forvente af dig i denne omgang?

 

“Det samme som altid: Forvent ingenting og frygt alting. Forvent stort og småt. Pedalen i bund med hovedet under armen. Nellemoes eller kaos!”.

 

Sååå..- samme vanvid som sidst. Men nu har du jo en ny rolle som Kommisær?

 

“Hr Kommisær, vil jeg gerne tiltales af folk øst for Storebælt - og Herr Kommisær af folk vest for Lillebælt. De skal vide i det jyske, at de er mere tyske end danske! Spøg til side, så kan jeg bare ikke lide jyder. Og nu er vores nye GM umiddelbart endnu en københavner, så jeg er dermed eneste fynbo, da GM Lindgaard frivilligt fraflyttede Fyn og dermed fraskrev sig retten til at kalde sig fynbo. Han er dog, trods alt, qua sin fortid i Odense, min favorit herinde”.

 

Men folks geografiske baggrund har vel ikke noget med deres evner som GM eller mennesker at gøre?

 

“Faktisk, jo. Jeg har lavet min egen knap-så-videnskabelige undersøgelse. Det viser sig, at jyder generelt har lavere intelligens og ofte holder med AGF i fodbold. Enkelte holder også med FCM. Her viser der sig at være en sammenhæng med indavl - er man barn af et fætter/kusine ægteskab, vælger man ofte FCM, som vi ser det med GM Kurt Ravn”.

 

Som altid, begynder det at tage en ubehagelig drejning i en samtale med Nellemoes, så deres udsendte lader som om, at beskeden fra Naja-Mathildes mor på Aula vedr. en kommende børnefødselsdag, i stedet er en besked fra læreren om at hente et sygt barn. Jeg skal bare væk. Som GM/Kommisær Nellemoes var det. Engang. Væk fra ligaen. Dengang, det hele var så godt. Nu er ondskaben tilbage. Nu er der kun Dark Nights tilbage. Dark Days, ligeså. Vi kunne godt bruge en..- tjaa, Dark Knight.

Uploaded filer:
  • kurtmatador.png

ULTIMATE INSIDER EKSKLUSIVT: VI HAR DEM! – FREAKS-NAVNET LÆKKET I FREDENSBORG

Det tog ULTIMATE INSIDER godt 16 års journalistisk dvale at genfinde GM Kurt F. Ravn.

Det tog os mindre end 48 timer at bryde hans nye franchises presseembargo.

We're back, bitches.

Efter UI tidligere kunne afsløre, at den 22 år gamle Black Ravens-organisation tilsyneladende har forladt sit historisk betydningsløse pitstop i Espergærde og søgt mod Fredensborg, har vores redaktion opretholdt en intensiv journalistisk overvågning af den aldrende GM.

Med "intensiv journalistisk overvågning" mener vi naturligvis, at Ricky "Resting in our hearts" Rubio siden søndag aften har ligget i en hæk overfor Ravns formodede residens med en termokande, et Canon EOS 450D, en kikkert med kun ét fungerende glas og strenge instrukser om ikke at komme tilbage uden noget, vi kunne fakturere som journalistik.

Det virkede.

For sent mandag aften skete der endelig noget.

Ifølge Rubios notater – hvoraf flere desværre er ulæselige på grund af regn, kaffe og hvad han insisterer på er "fugleafføring" – kunne højlydt diskussion pludselig høres fra førstesalen.

Et vidne på modsatte side af vejen beskriver hændelsen:

"Der var en mand, der råbte helt sindssygt derinde. Så blev en dør eller et vindue åbnet, og jeg hørte noget i retning af: 'NEJ FOR HELVEDE! Jeg bad om et fucking LOGO – ikke et selvportræt lavet af en 14-årig Andrew Tate-fan!' Bagefter kom der noget papir flyvende ud."

Det gjorde der.

Og Ricky Rubio var klar.

 

OPERATION: SKRALDESPAND

UI's reporter forlod omgående sin observationspost og bevægede sig under stort personligt mod de godt 11 meter hen mod gerningsstedet.

Her fandt han to sammenkrøllede ark.

Det ene lå under en rhododendron.

Det andet viste sig at være landet væsentligt mindre belejligt og blev først bjærget 37 minutter senere, da Rubio igen dukkede op på observationsposten, drivvåd, med en flænge i bukserne, en kommunal redningskrans om halsen og hvad der efterfølgende viste sig at være en meget vred gravhund hængende i venstre læg.

Rubio har af hensyn til den journalistiske kildebeskyttelse nægtet at redegøre for de mellemliggende 37 minutter.

Fredensborg Nordsjællands Politi har tilsyneladende et andet syn på sagen.

Redaktionen ønsker derfor blot at slå fast, at Ultimate Insider på intet tidspunkt har instrueret sine medarbejdere i at forcere elektriske hegn, krydse voldgrave, bortlede vagthunde eller på anden måde skaffe sig adgang til GM Ravns ejendom.

Vi bad ham bare om at skaffe logoet.

Metodefrihed er en grundpille i den frie presse.

Efter hjemtransport blev de to dokumenter nænsomt glattet ud under en stak gamle NBAiKL-draftboards og efterbehandlet med et strygejern, som Rubio efter eget udsagn “helt sikkert ikke havde stjålet fra hotellet i 2009.”

Resultatet var ikke kønt.

Indholdet var værre.

For vi havde dem.

Ikke alene synes vi nu at kende navnet på Ravns nye franchise.

Vi har tilsyneladende også fået fingrene i to hidtil hemmeligholdte forslag til organisationens nye visuelle identitet.

FREDENSBORG FEROCIOUS FREAKS

Ja.

Det er tilsyneladende navnet.

FREDENSBORG FEROCIOUS FREAKS.

Ultimate Insider har ladet navnet gennemgå en uvildig sproglig vurdering hos en tidligere engelsklærer fra Helsingør Handelsskole, som efter at have læst det to gange tog sine briller af, gned sig mellem øjnene og spurgte:

"Er det her noget, voksne mennesker har besluttet?"

Det kan vi endnu ikke dokumentere.

Men GM Ravn har været involveret.

Så sandsynligheden er begrænset.

Til gengæld efterlader de fundne dokumenter meget lidt tvivl om, at Ferocious Freaks enten er organisationens kommende navn eller resultatet af et ekstremt specifikt psykisk sammenbrud hos en grafiker.

 

LOGOFORSLAG #1: RAVN HAR TILSYNELADENDE FUNDET TESTOSTERON

Det første design krævede en længere analyse.

Centralt i motivet ses en monstrøst muskuløs ulv med blottede tænder, championship-trofæ og en overarm omtrent på størrelse med en mindre Toyota Aygo.

På skulderen sidder en kronet ravn med solbriller og guldkæde.

Begge synes på forskellig vis at referere til GM Ravn.

Faktisk optræder navnet GM RAVN så mange steder i designet, at UI indledningsvis antog, at grafikeren var blevet betalt per forekomst.

En nærmere anatomisk analyse udført af UI's medicinske ekspert – en fyr Ricky kender fra Fitness World – fastslår desuden, at den centrale figur har en fedtprocent på cirka fire, 63 centimeters overarme og et antal synlige blodårer, der normalt ville medføre øjeblikkelig dopingkontrol.

Vores ekspert var dog mest optaget af én detalje:

"Hvis det dér forestiller Ravn, så har designeren enten aldrig mødt ham eller også har han fået et helt fucking fantastisk referencefoto."

UI hælder til det første.

Mest opsigtsvækkende er dog, at GM RAVN synes permanent tatoveret på figurens overarm.

En brandingkonsulent, vi fandt via et opslag på Facebook Marketplace, betegner designet som:

"Modigt. Maskulint. Visuelt kompromisløst. Og subtilt narcissistisk på nogenlunde samme måde som Saddam Husseins paladser."

LOGOFORSLAG #2: DEN MERE BESKEDNE UDGAVE

Det andet forslag synes umiddelbart at repræsentere en mere afdæmpet retning.

Her har kunden tilsyneladende accepteret at reducere den absurde muskelmasse mod til gengæld at blive portrætteret på en guldbelagt trone iført kongekrone, hermelinskåbe, guldkæder og solbriller med et championship-trofæ i hånden.

Bagved sidder igen den kronede ravn.

Til højre rejser et gigantisk bjerg sig mod himlen med ordene:

GM RAVN

hugget direkte ind i klippen.

Vi gentager:

Ind. I. Et. Bjerg.

UI har derfor kontaktet Kongehusets presseafdeling for at undersøge, hvorvidt Hans Majestæt Kongen er blevet orienteret om det tilsyneladende forestående regimeskifte i Fredensborg.

Vi har endnu ikke modtaget svar.

Vi tolker tavsheden som bekymring.

En medarbejder med kendskab til Fredensborg Slot, som kun ønskede at udtale sig anonymt, fordi hun på ingen måde arbejder der og faktisk bor i Birkerød, vurderede situationen således:

"Hvis den gamle tosse først har fået lavet en trone, så ville jeg nok få skiftet låsene."

MEN HVILKET ER DET?

Det spørgsmål splittede mandag aften UI-redaktionen.

Var den steroidepumpede Freak organisationens nye identitet?

Var det King Ravn?

Eller var der tale om forskellige anvendelser af samme kommende brand?

En hidtil særdeles upålidelig kilde tæt på organisationen hævdede sent på aftenen, at GM Ravn personligt havde været involveret i designprocessen, men at samarbejdet med mindst én grafiker var endt brat.

"Han blev ved med at sige 'mere intimidating'. Så lavede de ulven større. Så ville han have mere is. Så mere guld. Så et slot. Så et større trofæ. Så spurgte han, hvorfor ravnen ikke havde en krone. Til sidst sagde grafikeren, at der simpelthen ikke kunne være mere på billedet."

Ifølge kilden sad Ravn tavs et øjeblik.

"Så spurgte han: 'Hvad med et fucking bjerg?'"

Det kan UI ikke uafhængigt verificere.

Vi vil dog meget gerne tro på det.

UI KONFRONTERER RAVN

Tirsdag formiddag besluttede redaktionen, at journalistisk ansvarlighed krævede, at historiens hovedperson fik mulighed for at kommentere vores fund inden offentliggørelse.

Det lykkedes efter syv opkald fra skjult nummer.

UI: "Mr. Ravn. Ultimate Insider."

Ravn: "...for helvede."

UI: "Vi har dem."

Ravn: "Har hvad?"

UI: "Logoerne."

Der fulgte cirka seks sekunders tavshed.

Ravn: "...hvor fanden har I fået dem fra?"

UI: "Ultimate Insider kommenterer naturligvis ikke sine kilder."

Ravn: "I har rodet i min fucking skraldespand igen, har I ikke?"

UI: "Det er en grov beskyldning mod den frie presse. Kan De i stedet bekræfte, at navnet på Deres nye franchise bliver Fredensborg Ferocious Freaks?"

Ravn: "Nej."

UI: "Interessant. Så navnet er forkert?"

Ravn: "Det sagde jeg ikke."

UI: "Så navnet er korrekt?"

Ravn: "Det sagde jeg heller ikke."

UI: "Men det står på begge logoer."

Ravn: "Mmm."

UI: "Og der er ni championship-trofæer."

Ravn: "Som der fucking bør være."

UI: "Og Deres navn står hugget ind i et bjerg."

En længere pause fulgte.

Ravn: "...det var faktisk en fin detalje."

UI: "Så ét af disse bliver Fredensborg Ferocious Freaks' officielle logo?"

Endnu en pause.

Derefter begyndte GM'en at grine.

Ikke et lille høfligt grin.

Men en lang, hæs og efterhånden lettere hostende latter, som fortsatte så længe, at vores reporter kortvarigt overvejede, om den aldrende GM endelig havde behov for den lægehjælp ingen er villig til at give ham.

UI: "Mr. Ravn?"

Ravn: "HAHAHA... vent... det er fucking DEM, I har fundet?"

UI: "...ja?"

Ravn: "HAHAHAHAHAHAHAHA!"

UI: "Vi forstår ikke helt—"

Ravn: "Så glæd jer til præsentationen, Sherlock."

Forbindelsen blev afbrudt.

Ultimate Insider står således tilbage med flere spørgsmål end svar.

Vi ved med rimelig sikkerhed, at noget er under opsejling i Fredensborg.

Vi ved, at ordene FEROCIOUS FREAKS figurerer på mindst to designudkast med forbindelse til organisationen.

Vi ved, at GM Ravn tilsyneladende finder tanken om sig selv som muskuløs ulvekonge på en guldtrone mindre absurd, end almindelige mennesker gør.

Men vigtigst:

Hvis disse ikke er det endelige logo...

...hvad fanden er det så, Ravn har tænkt sig at afsløre?

Ultimate Insider har stadig ikke modtaget en invitation til den officielle præsentation.

Ricky Rubio har til gengæld fundet hækken igen.

To be continued...

ULTIMATE INSIDER – FREAKSHOW I FREDENSBORG: RAVNS STORHEDSVANVID STOPPET AF NBAiDL!

Efter flere dages spekulationer, to lækkede logoer, en lettere traumatiseret grafiker og et endnu ikke afsluttet politimæssigt mellemværende mellem Ricky Rubio og en særdeles territorial svane, oprandt dagen endelig.

Fredensborg Ferocious Freaks skulle præsenteres for offentligheden.

Og ULTIMATE INSIDER var naturligvis til stede.

Ikke inviteret, naturligvis. Men efter at Rubio havde fremvist et hjemmelavet pressekort og overbevist en 17-årig kontrollør om, at han repræsenterede International Royal Sports & Diversity Commission, lykkedes det ham at sikre sig en plads på forreste række.

Arrangementet var annonceret som "A Historic New Chapter in North Zealand Basketball" og skulle ifølge pressemeddelelsen overværes af repræsentanter fra Kongehuset, Fredensborg Kommune, internationale sponsorer og den samlede NBAiKL-presse.

Fremmødet bestod af 14 mennesker, heraf fem pensionister, der havde misforstået tidspunktet for et foredrag om kompostering, tre håndværkere og en mand, som efter eget udsagn blot ledte efter toilettet.

Kongehuset havde meldt afbud.

Eller rettere, Kongehuset havde ikke svaret.

THE KING HAS ENTERED THE BUILDING

Præcis 37 minutter efter det annoncerede starttidspunkt lød tonerne af Also Sprach Zarathustra fra et lettere overbelastet Bluetooth-anlæg, mens to røgmaskiner – hvoraf den ene viste sig at være en defekt terrassevarmer – indhyllede scenen i en tæt, kemisk tåge.

Ud af tågen trådte GM Kurt F. Ravn.

Iført mørkt jakkesæt, solbriller, et guldfarvet halstørklæde og hvad vores fotograf efterfølgende identificerede som en mindre kongekrone fra Temu.

"Ladies, gentlemen... and whatever the fuck else you identify as these days..." indledte Ravn, inden hans PR-rådgiver diskret rev mikrofonen ud af hånden på ham.

Efter en kortere teknisk pause genoptog GM'en sin tale.

"For 22 years this organisation has represented excellence, dominance and a winning culture. From Helsingør to Espergærde and now Fredensborg, we have never compromised our values."

En journalist fra lokalpressen spurgte, hvilke værdier der konkret var tale om.

"Winning. And not fucking losing."

Det var vanskeligt at argumentere imod.

Ravn fortsatte med en længere gennemgang af organisationens ni NBAiDL-mesterskaber, herunder en 11 minutter lang redegørelse for, hvorfor 2009-titlen burde være tilfaldet ham på moralsk grundlag.

Da en medarbejder forsøgte at gøre opmærksom på, at præsentationen var ved at overskride tidsplanen, svarede Ravn blot:

"History doesn't have a fucking time limit."

THE BIG REVEAL – BEHOLD YOUR KING!

Endelig kom øjeblikket.

Lyset blev dæmpet. En trommehvirvel lød fra højttalerne, og Ravn trådte frem mod et gigantisk lærred.

"Gentlemen... behold the future of basketball!"

Et tryk på fjernbetjeningen.

Intet skete.

Et tryk mere.

Derefter et tredje, ledsaget af en række vendinger, der næppe vil indgå i organisationens kommende familievenlige markedsføringsstrategi.

En praktikant blev tilkaldt og satte HDMI-kablet i.

Og så...

Der blev stille.

Meget stille.

På lærredet tronede GM Ravns eget ansigt, udhugget i et bjergmassiv af nærmest bibelske dimensioner, flankeret af to frådende ulve, ravne, kroner, vandfald, fakler, ni championship-trofæer og en gigantisk måne formet som en basketball.

Under det hele knælede organisationens GM’ere tilsyneladende i tilbedelse foran et alter med ordene GM RAVN.

På bjerget var Ravns navn desuden ledsaget af en række dybt personlige dyder:

VISION – TRADES – CHAMPIONSHIPS – CULTURE – DOMINANCE – PROCESS – PATIENCE – PICKS – POWER – LEGACY.

UI's udsendte bemærkede især ordet PATIENCE, som i betragtning af GM'ens dokumenterede temperament må betegnes som det mest fantasifulde element i hele kompositionen.

En ældre dame på tredje række begyndte spontant at klappe.

Hun blev senere identificeret som svært hørehæmmet.

Ravn selv stod med armene over kors og et ansigtsudtryk, som vores psykologiske konsulent efterfølgende beskrev som "det nærmeste man kommer en mandlig orgasme uden fysisk kontakt".

"THAT, gentlemen, is what twenty-two years of greatness looks like!"

COMMISH STRIKES BACK!

Desværre for GM Ravn havde arrangementet tiltrukket opmærksomhed fra NBAiDL's hovedkontor.

En lettere forpustet repræsentant for ligaens Brand Compliance & Competitive Integrity Department trådte pludselig frem fra salen med en mappe og et ansigtsudtryk, som normalt er forbeholdt folk, der netop har opdaget en større fejl i deres selvangivelse.

"Mr. Ravn. We have a problem."

"Get in line."

Repræsentanten forklarede, at det fremlagte design var i direkte strid med flere bestemmelser i ligaens regelsæt, herunder den hidtil ukendte NBAiKL Franchise Identity Regulation §4.7(b), der angiveligt forbyder:

"The disproportionate glorification of franchise executives, including but not limited to personal portraits, religious symbolism, monuments, altars, or the depiction of active GM’s worshipping members of management."

Bestemmelsen var ifølge ligaens repræsentant blevet indført efter en episode i 2008, som NBAiDL fortsat ikke ønsker at kommentere.

Ravn protesterede voldsomt.

"WHAT THE FUCK DO YOU MEAN I CAN'T BE IN MY OWN LOGO?!"

En af hans spin doctors forsøgte forsigtigt at forklare, at der måske var tale om et brandingmæssigt problem.

"It's not a branding problem! IT'S A FUCKING BRAND!"

Da ligaens repræsentant yderligere påpegede, at et logo med GM'ens ansigt, navn og personlige dyder fyldende omtrent 80 procent af motivet næppe kunne betragtes som et franchise-logo, mistede Ravn definitivt besindelsen.

"I BUILT THIS FUCKING ORGANISATION!"

"Yes, sir. But the organisation is not technically you."

En længere og meget ubehagelig tavshed fulgte.

Det var tydeligvis første gang nogen havde præsenteret GM Ravn for den mulighed.

PLAN B – THE FREAKS ARE FINALLY LOOSE!

Efter 23 minutters ophidset diskussion bag scenen – hvorunder en medarbejder blev observeret forlade bygningen med en mindre næseblødning og en anden angiveligt opsagde sin stilling via SMS – vendte Ravn tilbage.

Kronen var væk.

Solbrillerne sad skævt.

Og stemningen var ikke blevet bedre.

"Apparently, the league has decided that greatness is no longer allowed to have a fucking face."

En nervøs PR-rådgiver overtog mikrofonen og meddelte, at organisationen efter "konstruktive drøftelser med ligaens relevante interessenter" havde besluttet at præsentere et alternativt, fuldt godkendt design.

"Et design, der i højere grad sætter franchiset og dets historiske præstationer i centrum frem for enkelte personer."

Ravn kunne høres mumle:

"Fucking communists."

Herefter blev det endelige logo afsløret.

Og dermed er det officielt.

Efter 22 år, tre hjembyer, adskillige identitetskriser og ni NBAiDL-mesterskaber er FREDENSBORG FEROCIOUS FREAKS født.

Tilbage står en lettere amputeret GM Ravn, som dog efterfølgende understregede, at han havde accepteret kompromiset "for the good of the organisation".

UI bemærker, at det er første gang i nyere tid, at ordene compromise og Ravn er blevet anvendt i samme sætning uden efterfølgende politianmeldelse.

ET SIDSTE SPØRGSMÅL, MR. RAVN...

Efter præsentationen lykkedes det Ricky Rubio at få et kort interview med den nu tydeligt irriterede GM.

UI: "Mr. Ravn, tillykke med det nye franchise. Er De tilfreds med det endelige resultat?"

Ravn: "It's fine."

UI: "Men De foretrak tydeligvis det første design?"

Ravn: "Det første design havde vision. Det her har fået fucking compliance approval."

UI: "Og hvad kan ligaens øvrige GM'er forvente af Fredensborg Ferocious Freaks i den kommende sæson?"

Ravn: "Same as always. Winning."

UI: "Der går rygter om, at De samtidig står over for nogle ganske alvorlige udfordringer med salary cap og potentielle rosterændringer?"

Ravn stoppede brat.

Ravn: "Who the fuck told you that?"

UI: "Så De afviser, at der pågår forhandlinger med andre franchises?"

Ravn: "Jeg afviser, at I har nogen fucking idé om, hvad der foregår."

UI: "Så der foregår noget?"

Ravn: "Fuck off, Rubio."

Herefter forlod GM'en arrangementet gennem en sidedør.

Hvad Ravn ikke vidste, var, at UI's fotograf havde bemærket en særdeles interessant detalje.

En ventende bil.

En endnu uidentificeret person.

Og hvad der umiskendeligt lignede begyndelsen på en forhandling.

Denne gang har vi ikke tænkt os at rode i skraldespande.

Denne gang har vi kameraet klar.

ULTIMATE INSIDER – We report. You regret.

Krise i Bogense

Der er endnu ikke spillet en eneste kamp, men allerede nu er der opstået alvorlige interne stridigheder i den kommende Bogense-franchise. GM Nellemoes, der også fungerer som webmaster og fynbo, er således kommet i åben konflikt med både sig selv og resten af sig selv.

Webmaster Nellemoes ønsker navnet Nasty Nerds, GM Nellemoes foretrækker Bricklayers, mens fynboen Nellemoes insisterer på Brunnersvin. Sidstnævnte har angiveligt truet med at forlade organisationen, hvis ikke brunsviger bliver en del af klubbens identitet.

“Jeg forhandler ikke med terrorister. Heller ikke når terroristen er mig selv,” udtaler GM Nellemoes, der dog efterfølgende måtte erkende, at han allerede havde indkaldt sig selv til et krisemøde.

Mødet blev afholdt på en endnu ukendt adresse i Bogense og sluttede uden resultat, da alle tre parter forlod lokalet i protest. Nellemoes blev efterfølgende observeret på vej hjem, lettere beruset og i højlydt diskussion med en mand, der ifølge vidnerne ikke var til stede.

Situationen kompliceres yderligere af, at Nellemoes efterhånden er blevet uvenner med stort set alle i Bogense. Eneste tilbageværende allierede er Revisor Ruth fra revisionsfirmaet Ruth, Rub & Stub, der er blevet ansat til at styre klubbens allerede skrantende økonomi.

“Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” fortæller Ruth. “Der er endnu ikke købt en eneste spiller, men der er allerede brugt penge på tre forskellige logoer, en kasse rødvin og noget, der i regnskabet blot er anført som 'nasty underholdning'. Jeg har bedt om bilag, men Nellemoes siger, at de er fortrolige.”

På spørgsmålet om, hvorvidt klubben overhovedet har råd til at deltage i ligaen, svarer Ruth:

“Det kommer an på, om man med råd mener økonomisk eller mentalt. Økonomisk ser det sort ud. Mentalt er vi langt forbi det punkt.”

Bogense Bagtaleri forsøgte afslutningsvis at få en kommentar fra Nellemoes, der på dette tidspunkt havde skiftet holdning til navnet fire gange under samtalen.

“Det er en storm i et glas vand. Eller vin. Jeg har fuld kontrol over situationen - eller, jeg er i hvert fald fuld. Vi er alle tre dog enige om, at det vigtigste er at stå sammen. Og at webmasteren er en idiot.”

Her afbrød GM Nellemoes interviewet for at råbe ad fynboen Nellemoes, der havde bestilt endnu en brunsviger på klubbens regning.

Der er fortsat ingen afklaring på navnestriden, og Revisor Ruth har nu meddelt, at hun fremover kun vil kommunikere med én Nellemoes ad gangen.

Hvilken af de tre har hun endnu ikke besluttet.

Det har Nellemoes heller ikke. Han er stadig i gang med at råbe ad sig selv. Om sig selv. Om alt og ingenting. Mest af alt, om brunsviger.

Uploaded filer:
  • nastynerds.jpg
  • brunnersvin.png

Jeg er ikke fra Bogense, men hvordan kan nogen være imod svinene? De burde være de lokale kæledægger (måtte lige bruge et ord fra før årtusindskiftet).

Stefan Nellemoes har reageret på dette opslag.
Stefan Nellemoes

Bænkevarmeren · 05.11.2026

Bænkevarmeren · Ligaens dispositioner under kærlig behandling.

Så I V. Wembanyama?

V. Wembanyama blev nattens spiller på NBA-dato 04.11.2026 med en kampværdi på 31,601. Når sæsonens optalte enkeltkampe regnes på nattens samme grundlag, er det den højeste værdi indtil videre.

Sæsonens tre øverste enkeltkampe på den skala:
1. V. Wembanyama (04.11.2026): 31,601 – 52 PTS, 24 REB, 2 AST, 2 STL, 8 BLK og 1 treere
2. Luka Doncic (01.11.2026): 27,043 – 45 PTS, 15 REB, 6 AST, 5 STL, 1 BLK og 8 treere
3. Cooper Flagg (26.10.2026): 21,729 – 29 PTS, 6 REB, 11 AST, 5 STL, 3 BLK og 2 treere

V. Wembanyama står aktuelt på roster hos Århus Furious Camels.

Hos Århus Furious Camels kan man glæde sig over, at V. Wembanyama er 22 år. Der er i det mindste ingen grund til at kalde det et nostalgiprojekt endnu.

GM Frumer har dog også en registreret lønstigning at forholde sig til: fra 16,9 mio. dollars i 2026-27 til 44,0 mio. dollars i 2027-28. Budget-Bent ville gerne fejre præstationen. Så åbnede han fanen med næste sæsons lønninger.

Presse-Palle kalder det en spiller, man bygger videre med. Budget-Bent har bedt om at få byggeriet sendt i udbud. De er ikke helt enige om rækkefølgen.

Skraber bunden som en rødspætte

Copenhagen Flying Peacocks ligger nummer 8 af 8 i D2 med 7,0 PP efter optalte kampe til og med NBA-dato 04.11.2026. Der er 25,0 PP op til Kolding Rubber Ducks, holdet ved den aktuelle oprykningsgrænse.

Lige nu skal GM Østergaard måske kigge lidt mindre mod toppen og lidt mere mod afdelingen med rynkecreme. Budget-Bent har spurgt Matas, om man kan betale i PP. Svaret var nej. Det hjælper heller ikke, hvis man kun tilbyder få af dem.

Der er dog registreret 48,1 mio. dollars i cap space på det nuværende grundlag. Så der er stadig penge på papiret. De kan ikke købe point i stillingen, men de kan gøre FA-listen lidt mere interessant.

Noget må der ske, inden stolen under GM Østergaard føles varm. Det kan selvfølgelig være vintervarmen, der er blevet tændt. Presse-Palle har allerede valgt den forklaring.

American Highflyers skifter spillere, som vi skifter undertøj

American Highflyers har stået for 5 registrerede handler i 2026-27. Siden 01.06.2026 er 8 forskellige spillere kommet til gennem registrerede handler, pickups og draft. 8 af de 14 nuværende rosterposter er dokumenterede tilgange i den periode.

Enten er GM Jonas Emiliussen meget svær at gøre tilfreds, eller også vælter det ind med tilbud, man ikke kan sige nej til. Vi prøvede at få Budget-Bent til at afgøre sagen. Han pegede på indkøbskvitteringerne. Pilen peger altså kun én vej, Hr. Emiliussen.

Der ligger stadig 6 ejede, ulåste og endnu ikke brugte picks i skuffen. Det er ikke det samme som, at de alle må handles væk. Men det er rigeligt til, at Presse-Palle har bedt praktikanten holde telefonen opladet.

Hvornår kommer den næste handel? Vi har ikke sat penge på. Budget-Bent ville gerne, men kunne ikke finde en eneste i lokalet, der ville spille på aldrig.

Så kom dog og tag mig!

Ved gennemgangen den 05.11.2026 stod Myles Turner, Zion Williamson, Stephen Curry, Jamal Murray uden aktiv rosterplads hos ligaens 17 hold. NBA-snittene fra grundlaget til NBA-dato 04.11.2026 giver dem ellers noget at byde ind med.

Myles Turner: 7 NBA-kampe i 2026-27, 8,0 PTS, 5,1 REB, 2,1 AST, 0,4 STL, 2,9 BLK og 1,1 treere i snit. Registreret sæsonløn: 26,6 mio. dollars.

Zion Williamson: 7 NBA-kampe i 2026-27, 21,3 PTS, 5,3 REB, 2,7 AST, 2,7 STL, 0,4 BLK og 0,4 treere i snit. Registreret sæsonløn: 42,2 mio. dollars.

Stephen Curry: 6 NBA-kampe i 2026-27, 30,0 PTS, 4,2 REB, 4,5 AST, 1,3 STL, 0,2 BLK og 4,5 treere i snit. Registreret sæsonløn: 62,6 mio. dollars.

Jamal Murray: 6 NBA-kampe i 2026-27, 27,3 PTS, 5,5 REB, 5,7 AST, 1,2 STL, 0,8 BLK og 4,5 treere i snit. Registreret sæsonløn: 50,1 mio. dollars.

Så kom dog og tag mig, fristes man til at skrive på skiltet. Budget-Bent har foreslået at stille spillerne ved siden af kassen med gratis ting. Han fik straks besked på, at gratis kun gælder fraværet af en handel med et andet hold. Lønnen følger stadig med.

Den betaler GM’en trods alt ikke af egen lomme. Det har ikke gjort Budget-Bent mindre nærig. Han regner altid, som om pengene er hans egne, og slikbudgettet står på spil.

Bo Kjøller har reageret på dette opslag.
Bo Kjøller
ReferencerSide 23 af 23