Forum brødkrummer - Du er her:ForumNBAiDL: ArkivNBAiDLNBAiKL Kåringer 2007
Du skal være logget ind for at oprette emner eller lave indlæg

NBAiKL Kåringer 2007

Side 1 af 3Reference
Oprindeligt skrevet af: Kurt F Ravn

Tiden er oprunden – sæson nr. 2 lægges så småt på is, og det mest irriterende for de fleste er nok at Commish var så fræk at rende med trofæet igen – dumme svin (altså dumt at Svinet ikke kunne lukke af)!

Det var dog et tæt løb denne gang og med en masse finpudsninger og ikke mindst en stor løftet pegefinger mod alle os (faktisk os alle sammen) der ”gemte” lidt kampe i handskerummet til brug senere i turneringen.

Godt nok er det fint at have lidt ekstra kampe sidst på sæsonen til at bruge når man ved hvilken kategori man skal kæmpe hårdt for og hvilken man måske kan dødsejle lidt i, men når vi så atter ser hvor mange af de normale startere der bliver sparet overordentligt i de sidste par uger, så koster det mere end det gavner.

Nok om det, vi har et enkelt hængeparti inden vi kaster os over en offseason med 6 nye GM’ere (en ny mand ved roret hos Vikings og Popcats, samt fire expansionhold), et expansion draft, et rookie draft og en opdeling af ligaen i to divisioner… og det er naturligvis årets Oscarfest – NBAiKL kåringer for sæson 2 – 2006/07.

Vi kører med 5 kåringer, 4 af dem relaterer sig til de krystalkugle gæt vi alle lavede forud for sæsonen, og så har vi lige den sjove oveni, der skal skabe lidt små-provokerende opmærksomhed om den vigtige facet af GM arbejdsdelen – nemlig handler.

Jeg har atter, udfra en total diktatorisk tankegang, besluttet hvilke spillere/handler der er blevet nomineret herunder, hvorefter der bydes op til diskussion og argumentation for og imod de nominerede - og til sidst stemmer vi alle om vinderen i hver kategori.

DATOER:

26. APRIL - 1. MAJ : Der må argumenteres og postuleres !!

1. MAJ - 6. MAJ : Der indsendes en PB til Commish om hvem man stemmer på i hver af de 5 kategorier.

1. MVP

Kriterie:
Jeg har rangeret alle spillere iht. hvad nr. de er i hver af de 5 kategorier (totalt opnåede point, ikke snit), og så givet dem 5 point for at være i top 10 i en kategori, 3 point for at være i top 25, og 1 point for at være i top 50.

Der var 10 spillere der rundede de 10 point på denne konto, følgende fem fik alle 11 point: Kobe Bryant, Josh Smith, Marcus Camby, Elton Brand og Amare Stoudemire. Nogle vil måske savne en LeBron James (kun 9 point – og ikke i top 50 i hverken stl eller blk), en Dirk Nowitzki (kun 9 point – og ikke i top 50 i hverken ast eller stl) og Tracy McGrady (ditto – bare med rbs og blk).

De fem nominerede satte sig lidt foran de andre ved at få 13-15 point, og det gik således her:

Kevin Garnett – 15pts
Eneste spiller der er at finde i top 50 i alle 5 cats… og eneste spiller fra sidste sæsons 5 nominerede der nåede i top 5 i år. Top 10 i point og rebounds og top 25 i blocks, hjalp sidst på sæsonen T’Wolves med at forsvare titlen.

Shawn Marion – 14pts
Sidste års MVP er et stykke nede af listen i point og helt ude når det gælder assists, men til gengæld er han top 10 i både stl og rbs samt top 25 i blk. Forsøgte at trække læsset for Åby, men det gik noget ned af bakke ift sidste sæson.

Dwight Howard – 13pts
Gilbert Arenas – 13pts
Tim Duncan – 13pts
Alle tre gør sig til i tre cats og er helt fraværende i de to andre. De to store fyre, er top 10 i rbs og blk og er top 25 i pts, mens Arenas er top 10 i pts og stl og top 25 i ast.

Arenas er nr. 3 i point og 5 i stl – og er sammen med Brand nøglen til et altid solidt bundniveau hos Royals der lugter af mere når alle mand på rosteren er klare.

Duncan er nr. 3 i block og 5 i rbs – og flyttede sidst på sæsonen til Grunts i et skaktræk der skulle have sikret Hollænderne et greb i trofæet… hvilket dog missede i sidste ende.

D12 er den eneste der rundede 1000 rebounds i denne sæson, og nåede derudover en 9. plads i blk. – mens han i år leverede noget så sjældent for en franchise spiller som alle 82 kampe.

2. ROY

Kriterie:
Sidste år listede jeg bare de bedste rooks op, men i år vil jeg gerne pointere, at vi jo ikke taler om ROY for den der hedengangende liga der hedder NBA, men den rigtige ROY, altså ham der gjorde sig bemærket i NBAiKL. Således finder du hverken Andrea Bargnani eller Rudy Gay blandt de nominerede, for de tilbragte jo hele sæsonen med at lære fra bænken af.

9 mand har været i kikkerten, og der har været skelet til både antal kampe spillet, snit, og værdi for holdet. En af de mest fremragende statlines stod Rajon Rondo for, der snittede 6,4ppg – 3,7rpg – 3,8apg – 1,6spg – 0,1bpg men kun opnåede at få 8 kampe på et stærkt AlphaHans hold efter at være blevet hentet fra T’Wolves. Rondo var klart den bedste tyv blandt rooks, og går en stor fremtid i møde. LaMarcus Aldridge fik kun 5 kampe og var ikke nær den faktor man havde forventet før sæsonen, og så var der blandt de øvrige 7 spillere alt fra 15 til 54 kampe på tapetet.

Jeg vil nominere alle 7 rookier – som følger (snit; ppg-rpg-apg-spg-bpg / antal kampe):

Jorge Garbajosa
8,5 – 4,9 – 1,9 – 1,2 – 0,2 / 15

Paul Millsap
7,7 – 6,4 – 1,5 – 0,6 – 0,6 / 17

Craig Smith
7,4 – 5,0 – 0,6 – 0,6 – 0,2 / 20

Sheldon Williams
5,5 – 5,4 – 0,5 – 0,6 – 0,5 / 32

Randy Foye
10,5 – 2,4 – 2,7 – 0,7 – 0,2 / 34

Adam Morrison
14,0 – 3,1 – 2,2 – 0,5 – 0,1 / 41

Brandon Roy
17,2 – 4,4 – 4,0 – 1,2 – 0,2 / 54

3. HIT

Kriterie: Årets overraskende gode præstation finder vi helt og aldeles udfra mine personligt velkultiverede forventninger til hvor gode stats vi kunne ha' forventet i vore 5 kategorier af spillerne før sæsonstart, og så hvor overraskende godt de udfoldede sig. En favorit, der dog ikke kom ind i NBAiKL var Ruben Patterson, mens Anthony Parker fik meget lidt spilletid.

Da jeg mener at vurderingen skal tage hensyn til det extra antal minutter spilleren fik ift sidste sæson, har jeg opdelt de 13 nominerede i tre grupper… de spillere der har forbedret sig på næsten samme spilletid som sidste år (max. 5 min. mere), de spillere der har taget det næste skridt (6-10 min. mere) og endelig de spillere der har slået igennem for alvor på deres NBA hold (10+ m. mere).

Alle spillere har været godt inde i varmen hos deres NBAiKL hold, og er derfor anerkendte nomineringer:

Næsten samme spilletid:

Caron Butler +3 min.
Butler steg kun svagt i stats ift så mange andre af de nominerede, men han kom også fra et i forvejen højt niveau. De extra 1,5p og 0,1b er ikke noget der rykker, men de +1,2 rbs og ast i sammenspil med de 0,4 extra steals, der bragte ham op i top 3 i denne kategori gjorde alt i alt Butler til en monster 5 cat spiller – der i høj grad var den X-faktor som fik Grunts til at stige åh så tæt op til podiet.

Josh Smith +5 min.
Hvor AK47 må siges at have abdiceret fra multistat mester titlen, så dukkede J-Smoove op og viste sig som arvetageren. Sidste sæsons mange låg og fornuftige output i de andre kategorier, fik en ordentligt nøk opad med extra 5,1p – 2r – 0,9a – 0,6s – 0,3b (#2 i blocks) og da Wade og Redd gik ned med skader, holdt han fanen højt for TWolves’ mesterskabsdrømme.

André Iguodala +3 min.
Iggy nød godt af extra råderum, og selvom hans rebounds faldt marginalt, og der ikke rigtig skete noget med hans blocks, så røg points (5,9), steals (0,3) og ikke mindst assists (2,6) pænt i vejret – og gjorde AI #2 til en af Highflyers misundelsværdige byggesten.

Zach Randolph +1 min.
En overbetalt double-double uden impakt i de tre andre cats… tjaaa, det er han måske stadig, men efter at have smidt yderligere 5,7 point og 2,1 rebound oveni sin double-double, så er han altså en monster contributor i de to cats hvor han leverer. Og han er et hovedbrud værd nu for FistFighters GM, der vel ikke ved om han skal gøre plads til de mange $$ eller beholde sine mange point/rebounds.

Carlos Boozer +3½ min.
Lidt den samme historie som med Zach, her var det AlphaHans der tog chancen, da ingen andre gad betale de store $$ for Boozer. Men i en ellers crowded frontcourt har Boozer vist at han er tilbage ovenpå sine skader, og øgede over hele linien: 4,6ppg – 3,1rpg – 0,3apg – 0,1spg – 0,1bpg.

Leandro Barbosa +5 min.
Med Baron Davis og nu også Joe Johnson i backcourt, er der brug for en backup der kan tage mange starter – og i Barbosa, har GangStars fundet en god mid-price udgave. De extra minutter gav kun lille udslag i blocks og rebounds, men 0,4 steal, 1,2 assists og hele 5 point mere per kamp i år er en flot stigning for den unge brasillianer.

10 minutter extra:

Deron Williams +8 min.
Assists var en kategori hvor de forsvarende mestre så lidt skidte ud inden sæsonstart, men da Kobe blev sendt til JailBlazers for den unge Deron, så viste det sig at være en sikring af den kategori. Deron er i sit andet år, ikke trådt ud af skyggen af hans ROY rival Chris Paul, men han overgår ham i assists, hvor han lagde hele 4,8 styks til ift sidste sæson. Det blev også til 5,4 flere point, 0,9 flere rebounds og så 0,2 flere steals (en kategori hvor han ellers halter noget efter).

Kevin Martin +9 min.
På et hold hvor det kniber lidt med backcourt makkere til Nash, der har Hooters fået gevinst i Kevin Martin, der så småt begyndte at røre på sig sidste år. I år har han rykket for vildt, og har på de extra 9 minutter smidt 9,4 flere point i kurven. Det er voldsomt mange… dog har han ikke alt for meget andet at byde på, med 0,7r – 0,8a – 0,4s i tillæg når han op på fornuftige om end ikke imponerende sidestats – men der er stadig vækstpotentiale i både assists og steals i denne unge himmelstormer.

Gennembrud:

Tyson Chandler +12 min.
Det føles lidt åndsvagt at snakke om et gennembrud for Chandler, der har været med i så mange år og har været så lovende, så længe. MEN, fandme om ikke han endelig viste noget – også lidt nemmere i New Orleans hvor han fik langt flere minutter. Måske lyder 4,2 point mere på 12 min. ikke af så meget, men for den defensivt orienterede Chandler er det næsten en fordobling og han lukker dermed lidt af det gabende hul han ellers efterlader i denne kategori. Men det var i hans to store cats han gjorde overskrifter, da han med 3,4 flere rebounds og 0,5 flere låg røg op i top 10 i begge disse kategorier. En overraskende værdiforøgelse af en spiller der ikke var til at komme af med før sæsonen.

Monta Ellis +16 min.
Monta var nok tiltænkt at ligge og samle UTI pladser op og agere backup til Andre Miller og Vince Carter i backcourt for SilverFoxes – men da forward pladserne ikke helt er så stærke har Monta’s løftede spil sendt Vince op på SF og solidt placeret ham som holdets startende SG. Næsten en fordobling af spilletid er det blevet til, og det har resulteret i mere end en fordobling i point (+9,7) og assists (+2,5) og sørme også steals (+1)… en rigtig god spotning af expansionholdet.

Andris Biedrins +14 min.
En anden god scouting af SilverFoxes, var expansiondraftet af Biedrins. Den lange og hurtige center spiller havde et fantastisk efterår/vinter – og endte året med at have øget sine stats hele vejen igennem og snitte lidt under en double-double. Det blev til +5,8ppg +5,1rpg +0,7apg +0,5spg +1bpg. Ser vi her en kommende top 5 center ??

David Lee +13 min.
For læææænge siden samlede Sharks en ukendt PF op i FA puljen, og i denne sæson kvitterede han så med mere end en fordobling af i 4 af 5 kategorier. Det blev også til en fordobling af minutterne, men alligevel en stor præstation af unge David Lee, der løftede sig til en double-double i snit, ved at øge med +5,5ppg +5,9rpg +1,2apg +0,3spg +0,1bpg.

Al Jefferson +16 min.
Vince Carter har vist sig som en superstar for SilverFoxes, og det kan man jo ikke være kede af, men da man sendte Mo Williams og Al Jefferson afsted for ham, gjorde man nok heller ikke JailBlazers specielt kede af det. Big Al #2 har fået masser af spilletid på et overraskende godt præsterende Blazers hold anført af Kobe. Næsten 34 minutter bliver det nu til for Al, og han har kvitteret på det flotteste med 8,1 flere points og 5,9 flere rebounds til en 16-11 double double. De øvrige cats er knap så imponerende, men blev dog løftet også, +0,8apg +0,2spg +0,7bpg. På et hold med mange spørgsmålstegn (opførsel, alder) ligner Al Jeff en nøgle til holdets fremtid.

4. DUMP
Kriterie: Jamen, det er jo så de spillere jeg (og formodentlig mange andre) havde høje forventninger til, men som ikke liiiige levede op til dem. Man kunne tage en masse som slet ikke har fået tid på NBAiKL hold, men jeg holder dem til spillere der har været at finde på en roster det meste af sæsonen eller faktisk med en enkel undtagelse hele sæsonen.

Bonzi Wells –11 min.
Den eneste spiller der ikke holdt hele sæsonen ud (BeerGuzzlers waivede ham i marts). Bonzi var vild og suveræn sidste forår, og lugtede af noget rigtig lækkert i år. Men ak og ve, knægten gik helt ned med flaget, var ude af form og skadet og blev noteret for 24 kampe færre end sidste sæson. De færre minutter og dårlige form gjorde sig udslag i –5,8ppg -3,4rpg -1,7apg og –0,9spg - et fald fra tinderne.

Jameer Nelson +1½ min.
Jameer skulle være PG helten hos AlphaHans, og på trods af lidt mere spilletid, så så man ikke den rivende udvikling man havde forventet fra den unge spiller. –1,6ppg +0,2rpg -0,6apg -0,1spg -0,1bpg er langt fra godkendt for en spiller der skulle bevæge sig opad i hierarkiet i denne sæson.

Luke Ridnour –3½ min.
Lidt som med Jameer, så er Cool Hand Luke, en af de unge PG’ere som man stillede store forventninger til inden sæsonstart, og selvom der røg et par minutter af for Ridnour, så er det monster skuffende at hans egentlige rolle som distributør led så hårdt. 1,8 færre assists blev det til, og da han samtidig ikke kompenserede i andre cats (-0,5ppg –0,7rpg –0,4spg) så må GM Hansen være skuffet over hans formodede 1. valg på posten.

Mike James –12 min.
Vi bliver ved PG’s der skuffer. Sidste sæson var Mike James helt ustoppelig – i år stoppede han nærmest sig selv. Hans minutter gik ad H til, men det gjorde hans produktion så sandelig også: -10,2ppg -1,3rpg -2,2apg var de helt store syndere, og han har ikke just gjort det attraktivt for Sharks GM Milling at benytte ham.

Boris Diaw –4½ min.
Sidste års HIT Boris Diaw, står overfor en ny stor kontrakt og var det en genistreg af GangStars at sælge ham i løbet af sæsonen? I hvert fald har SuperForkes overtaget en spiller der skal oppe sig gevaldigt for at være de mange millioner værd han står til at få fra næste sæson af. På godt 4 minutter færre, snitter den alsidige Diaw nu lavere i samtlige cats -3,6ppg - 2,6rpg – 1,4apg – 0,3spg – 0,6bpg og den alsidighed han havde i positionskamp samt de mange flirterier med triple-doubles synes ikke så synlige længere.

Andrei Kirilenko –8½ min.
Hvor Diaw var årets Hit sidste år og nu er kandidat i årets Dump, så var den sidste af de nominerede her i år, faktisk på tale til MVP sidste år. AK47 er gået i opløsning, og ligsom GangStars måske solgte i rette tid med Diaw, så ligner det i øjeblikket en yderst fornuftig disposition af Grunts at have afhændet AK, der er gået helt ned med flaget både psykisk og spillemæssigt. De uhyggelige stats siger; -7ppg -3,3rpg -1,4apg -0,4spg -1,1bpg.

5. Årets Numse-Napper:
Kriterier: Ok, her kommer så den måske potentielt mest debatterede og "pegen-fingre" kategori... nemlig årets steal i forbindelse med handler.
Jeg har været igennem alle handler lavet, og vurderet hvilke GM'ere der sidder med et totalt fjoget grin om hovedet, og hvem der bare ryster på det... Det skal pointeres at selvom der er nogle DOH! oplevelser blandt sæsonens handler, så er det ikke helt så grelt som sidste år – dels er nogle GM’ere blevet klogere (eller i hvert fald mere påpasselige) og dels har forretningsudvalget interveneret en del gange, hvor det var allermest kritisk. Endelig et klap på skulderen til expansion holdene der ikke er blevet rendt over ende, faktisk så faldt jeg umiddelbar over 12 lidt skæve handler, og fire af disse var til fordel for et expansion hold – godt gået.

Da jeg ligesom sidste år vil nøjes med at nominere et mindre antal handler, synes jeg lige at jeg vil liste en række handler op der lige nøjagtig ikke nåede blandt de nominerede Trades til året's Numse-Napper:

* BeerGuzzlers sikrer sig sit eget 1. runde pick 2008 (der ser ganske attraktivt ud) for Grunts 1. runde 2007 (#19) og Rafer Alston – det gik ud over PopCats.
* Selvom Kobe Bryant åbenbart ikke kunne afsættes til mere andet steds, så må TWolves stå med et smøret grin efter at have lokket Kobe fra AlphaHans for Troy Murphy, Rajon Rondo og AlphaHans 1. runde 2008.
* Det gik også i høj grad ud over SuperForkes i år, da han sender Steve Nash og Luol Deng afsted til FistFighters for at få reserverne Nene og Tony Parker retur, sammen med FistFighters 1. runde 2008.
* Før det var det et andet expansionhold der havde kastet sig over SuperForkes, da Silver Foxes sendte J.R. Smith og Royals 1. runde 2007 (#13) afsted for Al Jefferson, Andris Biedrins og to 2. runde picks 2007.
* Grunts får maximum valuta for en afdød Andrei Kirilenko, da han fra GangStarz får flg. pakke udleveret: Ron Artest, Stephen Jackson, Highflyers 1. runde 2007 (#15) og GangStars 1. runde 2008.

De fire nominerede trades er dog:

A) Oden for Pietrus?
BeerGuzzlers er så desperate for at slippe af med en lille waiver i QRich, at han pakker dennes kontrakt sammen med Sharks 1. runde 2007 og modtager Mickael Pietrus fra Åby Gamebreakers. På det tidspunkt lå Sharks pick godt nok til at ramme nr. 4-7 mere end at være det andet bedste, men alligevel nok til at nominere Åby for en numsenapper.

B ) Første runde gratis.
Hvor Åby fik et gratis toppick ovenover, så deler de her et ud. Da de sender deres eget 1. runde pick 2008 afsted for to spillere der burde findes i FA puljen – og selv der nok ville have svært ved at komme i betragtning til et expansion draft.. Grunts takker for generøsiteten og afskiber Shannon Brown og Viktor Khryapa.

C) HighFlying Amare
Man skal altid være påpasselig med MVP kandidat spillere – og det var AlphaHans så sandelig ikke i denne sæson. Før Kobe røg afsted, var det en langt mere attraktiv billet der blev sendt af H. til, da Amare Stoudemire blev sendt til HighFlyers sammen med et lavt pick – retur kom en potentiel fremtidig god low-post spiller i LaMarcus Aldridge og så en spinkel allround reserve i Josh Childress. Med Amare tilbage i fuld vigør efter sin skade sidder GM Emiliusen og skraldgriner hele vejen til top striden.

D) Hooters imploderer
Det er 4F, hvis man tilføjer et af de rigtig grimme bandeord i samme ånd som man siger Frye, Foye og Ford. Og bandeord burde flyve, når man omtaler GM Carstens hjerneblødning, da han efter at have erstattet sin fremtidige PG stjerne Chris Paul og valgt at satse på rookie Foye og TJ Ford, vender rundt og sender begge disse to, samt det unge low-post talent Channing Frye og starting C Illgauskas afsted til FistFighters, for en gammel PG i Steve Nash (der har været budt til falds flere gange i løbet af sæsonen) samt lidet producerende backups Brezec og JChill. Man får så pick #11 i 2007 draftet (GangStarz) og et 2. runde pick med, men helt ærligt. Det så ellers så lovende ud for holdet med KG (nu Bosh) og Dirk i frontcourt.

______________________________________________________________

Således og sådan... I ville sikkert have valgt andre spillere/handler - men så er det jo heldigt at jeg er Commish og tager mig den ret at bestemme det hele – ”in your face”.

Som jeg også skrev sidste år (faktisk er der en del copy/paste her), så vil det ikke være farbart at gå igennem alt for mange frem og tilbage posts, bare for en lille uskyldig kåringsleg, så I må tage til takke med de valgte nomineringer, og så håber jeg at alle vil være med i lidt frem og tilbage argumentation for hver af kategorierne - og når tiden så er til det... fyr jeres stemmer af (vent dog til tidligst den 1. Maj således at du faktisk når at få lidt flere input end bare mine, og har tid til at reflektere lidt over valgene).

....PLAY BALL

Oprindeligt skrevet af: Kapitalistsvin

ROY er nem: ROY... og dog, det her spil handler jo først og fremmest om hvad man får ud af sin investering, og Roy røg som #3. Craig Smith blev fanget med det tredje sidste pick mens Paul Milsapp gik udraftet. De to har været imponerende... men deres statlines har lige præcis ikke været gode nok til at kunne indgå i rotationen på en fornuftig måde, så det må bliver Roy.

Årets Shit må være AK47... han havde ligaens bedste snit sidste år. Det her er faktisk en brugbar statline i sig selv:

7ppg 3,3rpg 1,4apg 0,4spg 1,1bpg.

Skræmmende at det er hvad AK har efterladt i sin GMs drømmeland.

Oprindeligt skrevet af: Jonas Emiliussen

MVP: Her vil jeg mene, at KG løber med titlen uden kamp? Hvis man kigger på andre spillere, så har ingen været så stabile (med et så højt niveau), som KG har over en hel sæson.

Årets hit: Her er der vel tæt løb mellem Iguodala og Barbosa? Synes ikke, at andre end de 2 har brillieret på samme måde. Iguodala har de fleste vist kan noget specielt (og NEJ!, jeg vil ikke ud i en diskussion omkring dette igen). Samtidig har Barbosa dog haft en ekstraordinær sæson, og han er pludselig en startplads værdig.
Spørgsmålet er, om Iggy ikke trækker det længste strå idet, at han vel er gået fra option #2/3 til en spiller af All-star kaliber

Dumb: INGEN tvivl ... dette kan kun være Kirilinko. Der var tvivl om folk som Bonzi og Mike James denne sæsonstart, og en del af de unge guards forventede man ikke SÅ meget af endnu. Kirilinko har jo været forbavsende ringe?

Numse-Napper: I gotta say ... Amare :hug: ! Kan kun sige, at jeg er sindssyg glad for den trade jeg lavede.

Oprindeligt skrevet af: Kurt F Ravn

Rettelse.... efter at have tænkt mig om en extra gang, så kunne jeg ikke huske med sikkerhed hvordan Jeppe fik fingrene i Biedrins - og det var IKKE i expansion alligevel. Det var en pre-season handel med SuperForkes.

Oprindeligt skrevet af: Miller31

MVP: Gotta say Dwight Howard. Han har spillet samtlige kampe og er laaaangt billigere end KG. To ting der taler for Dwight over KG, synes bestemt også man skal huske at tænke det med i denne kategori, når det er så tæt løb som det er.

Årets Hit: Butler er blevet farlig, men synes ikke han er årets hit, Iggy er god, men det kan være på lånt tid og var vel noget mere forudsigeligt det ville ske. Barbosa hører en meget sjov historie med til, jeg fik ham som trade-bait, Zonker var faktisk ligefrem glad, da jeg valgte Barbosa fremfor Banks. Hvis man tænker på de to spilleres værdi i dag, så siger det virkelig noget om hvor meget de er steget i værdi! Monta Ellis og Biedrins skal bestemt også nævnes her!
Min stemme går dog til Al Jefferson, godt set Bo:tup:

Dumb: AK47, han vender tilbage! Dog ingen tvivl om han har floppet helt i år. Dog bemærkelsesværdigt han i næstsidste spillerunde havde en 5 blocks-kamp, der reelt er skyld i GangStars blev i 1. division. Så gylden har han også været!

ROY: Renaldo Baaaaaaaaalk*Hvad helvede laver du Kurt?* Din hater, ikke at udtage Balkman til denne kategori er en hån! Snittede double-double i sine tre kampe i april osv... Nå, men når Kurt nu ikke vil give Balkman prisen, så tager han hævn næste år og det må vel blive Roy.

Numsenapper: Beerguzzlers, jeg er ked af det dude, men for helvede et skidt move. Hvor er Gaflen i øvrigt i denne kategori i år?

Oprindeligt skrevet af: Jenner

MVP: Jeg siger KG, Kurt hentede ham ind og han hjalp til med at vinde mesterskabet... Dyr eller ej, hans stats er bedre end D12s, og han hjalp til med at vinde mesterskabet, det er min MVP. (Kurt og Zonker skal jo også have KG til at vinde en MVP på et eller andet tidspunkt, er lidt syndt for dem at T-Wolves stinker, og at KG ikke vil trades, også at de har McHale :lol:)

Årets hit: Savner lidt min egen Luol Deng men der er jo ikke plads til det hele. Ligesom årets MIP så synes jeg der er virkelig mange navne der kandiderer til titlen. I mine øjne står løbet mellem Iggy og Al Jefferson. Begge har taget skridtet fra "WoW han har talent men kan han nogensinde blive til noget" til "Wow han er klar til at være franchise spiller (i hvert fald i fantasy). Iggy var dog allerede i mange folks kikkert før sæsonen, mens folk ikke helt troede på Jefferson mere, desuden er Jefferson også center, og derfor giver jeg ham awarden.

Årets dumb: AK uden tvivl.

Årets numsenapper: Hvor er min David West (10 mil næste år og mindre indflydelse i angrebet når Peja kommer tilbage) for Guzzlers 08 pick henne? Uha hvor er jeg god til at se tingene med farvede brillerB)

Jeg hiver dog alligevel Guzzlers frem for Pietrus traden.

Årets ROY: Kan vel kun være Roy.

Oprindeligt skrevet af: Jenner

Man kan sørme også mærke at Kurt er ved at blive gammel!:lol: Først glemmer du at Biedrins er erhvervet i en handel og du har sørme også glemt at det altså var Hooters og ikke Åby der sendte et 1. runde pick af sted for Kryapha og Shannon Brown.

:lol::tup::lol::nanana:

Oprindeligt skrevet af: bozzy

MVP :
Statsene taler for sig selv. Såvidt jeg har forstået det, så har løningen ikke rigtigt noget med den award at gøre (?) Hvis det er tilfældet må jeg give Christian Miller ret i D12 valget.

Ellers må jeg også hælde til KG med lidt af en overraskelse i Arenas som runner-up.

KG har INGEN svagheder ren statmæssigt. Han er godt med over hele linjen og har spillet stortset alle kampe.

Arenas' sæson var et gennembrud for ham, og han sikrede sig plads blandt de allerbedste spillere. Og stats som steals og blks er altid nogle af de sværere at dække. Han både scorede i bunkevis og stjal mere end en sigøjner.

ROY :
Roy... Stats som 17-4-4 taler allerede for sig selv, og bevidner om et stort alsidigt talent.

HIT : Tjaaaaa..... Jeg var meget i tvivl om denne kategori. De spillere jeg hældte mest til er en af min tidligere, og en nuværende. Deron Williams blev tradet af mig for NBA's bedste spiller (Kobe), men derfor var det alligevel med tårene trillende ned af kinden. Deron har udviklet sig fra at være en guard med for meget hvalpefedt og som ingen rigtigt troede ville udvikle sig til en Kidd ultra light. Hans assist og scoringer har været ekstremt gode.

Men awarden går til Al Jefferson som jeg nu heller ikke troede vill opnå den status han nu har. Han er stadig ung (21) og allerede en double-double maskine. Samtidig med det, så er han faktisk også ganske god i blks. Da jeg tradede mig til ham (igen) så jeg ham stadig som meget et meget usikkert projekt. Men kæmpe :hug: til mig.

DUMP :
Et meget tæt kapløb mellem min egen Brad Miller og den russiske deprimerede junkie AK47. Brad Miller er en vel den eneste spiller tilbage fra mit draft. Dengang var han spiller der snildt kunne få 17 ppg, 8 rpg. og 5-6 apg + måske et enkelt block. I år har situationen været ganske anderledes. Han har været småskadet hele sæsonen, og mildest talt spillet ad helvede til :rip:

Men prisen går altså til den tynde blege russer. Sidste år var han en MVP kandidat, og i år spiller han ikke meget bedre end Antoine Walker. Grunden til dette kan være mange - Boozer tager noget af hans tid, og ikke mindst den position AK47 spillede sidste år. Han ser bestemt også ud til at have personlige problemer. Så jeg tror ikke at dette ændre sig meget mens han spiller for Utah. Sloan gider ikke små cry-babies.

Årets numse napper :
Tja... bliver vel nød til at tage min landsmand fra Bornholm (Guzzlers). Pietrus er i sig selv næsten mindre værd end QRich, og dette bliver absolut ikke bedre af at smide et pick med.
Og jeg har stadig ikke glemt Dirk dealen fra sidste sæson. (mener også at det var Jakob ).

Oprindeligt skrevet af: Gaflen

Danish Twolf skrev:
Rettelse.... efter at have tænkt mig om en extra gang, så kunne jeg ikke huske med sikkerhed hvordan Jeppe fik fingrene i Biedrins - og det var IKKE i expansion alligevel. Det var en pre-season handel med SuperForkes.

han fik også Al Jefferson i samme trade 🙂 og jeg sidder tilbage med Boris Diaw hehe

Oprindeligt skrevet af: Kapitalistsvin

Amare-handlen var ikke så tåbelig i sig selv... den var allerede lidt skæv på daværende tidspunkt, men det var trods alt slet ikke sikkert at Amare ville vende tilbage, og hans hustlestats havde mildest talt ikke været imponerende tidligere. Han var færdig med sin rookiekontrakt og Aldridge er trods alt en top rookie.

Men som Amare har udviklet sig er traden blevet skæv.

Egt. synes jeg ikke vi kan kåre en NBAiKL MVP uden at skele til lønnen. Det er jo alfa og romeo hvad spillerne koster. KG vandt jo ikke titlen for TWolves... det gjorde Smith, Wade, Deron og Dwight jo. Deres mini kontrakter gjorde at KG, Redd, JR m.fl. bare kunne skøjte ind og ud af rosteret.

Hvad blev der egt. af sidste års ombejlede Exec of the Year? Synes bl.a. vores nytilkomne FistFighter-GM har gjort sig fortjent til en nominering i den cat. Ravnen kommer vi nok heller ikke udenom, han har trods alt formået at styre sit roster til tops i en hel bunke kategorier.

Al Jeff har udviklet sig fantastisk... men han bidrog vel egt. ikke stabilt før i den sidste tredjedel, gjorde han?

Deron har været monster hele året, og havde det ikke været fordi TJ Ford var første skridt på vejen mod CP3, og Butler virkelig var slået igennem, så var den store 5 kants handel ikke for køn for undertegnede.

Side 1 af 3Reference