Title

Summer of Love lakker mod enden

Summer of Love blev i høj grad overskygget af showstopperen The King ReturnsMen efterhånden udviklede årets sommerhit sig til et mashup af de to.

Det bedste bud på at levere dette mashup ville nok være Led Zeppelin, der skrev et par Tolkien-inspirerede sange, men som i dette tilfælde kommer på banen med:

(Tilegnet Minnesotas fans)

Lad os straks slå fast at dagens tema nok meget er mere eller mindre inspirerede kærlighedserklæringer til Love.

Som bekendt har Cleveland Cavaliers og Minnesota Timberwolves indgået en aftale om en Love-handel , som dog først kan udløses om en uges tid , når årets førstevalg i draften , Andrew Wiggins kan sælges .

Før aftalen kom i hus var der bud fra Boston Celtics, Golden State Warriors, Denver Nuggets, Chicago Bulls og sikkert også flere, der gerne ville have sig noget Love.

Problemet for dem alle sammen var, hvor meget de ville give for kærligheden, hvis den kun holder en enkelt sæson.

Der er ingen tvivl om , at Cleveland både kan levere den bedste pakke og samtidigt har rigtigt gode kort til at beholde Kevin Love, når hans kontrakt løber ud . For de andre var kærligheden simpelt hen ikke gengældt i tilstrækkelig grad:

I løbet af sommeren var det ifølge rygterne kun Golden State som ville være i stand til at overbyde Cleveland, idet Klay Thompson var stærkt efterspurgt af Minnesota.

Men nogen skulle vel også sige ”I won't do that”.

Chicago smed ellers efter sigende også et ganske attraktivt bud på bordet (Taj Gibson, Nikola Mirotic og Doug McDermott), men denne pakke har noget mindre potentiale end Clevelands. Desuden lykkedes det for Minnesota og Cleveland at finde en aftager til Anthony Bennett, idet Philadelphia 76ers har tilbudt Thaddeus Young for sidste års førstevalg i draften. Igen en handel der giver udmærket mening for begge hold, idet Young klart kan hjælpe Timberwolves i bestræbelserne på at nå slutspillet, mens 76ers med Joel Embiid på sidelinjen allerede har lagt an til endnu en tur i bunden af tabellen.

Aftalen mellem Minnesota og Cleveland kan i princippet stadig nå at falde til jorden. For det første er den stadig uofficiel, så et andet hold kan nå at byde over, og for det andet, så kan der opstår problemer ved lægetjek osv. Og for det tredje så kunne ligaen vel egentlig godt lave en undersøgelse af, om der er indgået underhåndsaftaler, f.eks. om at Love opter ind næste sommer eller lignende. Der er bare næppe noget, der kan dokumenteres.

Desuden er det ikke sikkert, at vi kender alle detaljer af handlen . F.eks. har Minnesota efter  sigende ønsket at komme af med Kevin Martin, men han har ikke været  nævnt i rygterne . Han ville ellers ikke  være dårlig at kunne sende ind fra bænken i Cleveland. Hans kontrakt  er  dog for stor til at det giver mening .

For Minnesotas fans har sommeren været lidt af en rutsjetur. GM/head coach Flip Saunders startede med blankt at afvise, at Love skulle være på vej ud af døren, selv om han havde signaleret, at han vil forlade Twin Cities efter den kommende sæson, uanset hvad Timberwolves kan tilbyde i form af forbedrede resultater osv. Så begyndtre rygterne ellers at strømme: Kevin Love besøgte Boston og hilste på Rajon Rondo - det var vel næppe bare en ferieflirt?

Men pludselig var der alle mulige rygter på bordet. Nogle af dem blev godt nok skabt af en falsk insider i Minnesota Timberwolves, som ville give en af Twitter-universets selvsmagende rygtesmede en lektion. Ud over at der røg en masse falsk information i omløb, viste det sig, at den Minnesota-fan, der startede det hele faktisk ramte rigtigt, da han sagde, at Wiggins kom i spil fra Cavaliers side.

Nu hvor det hele er ved at være overstået er de fleste Minnesota-fans nok lettede over, at Flip Saunders viste tilpas tålmodighed til at få en rigtig god handel i hus. Uanset at de stadig har følelser i klemme.

Samtidigt skal Minnesota-fans nu vænne sig til en fremtid uden Love.. Og måske er der nogen i organisationen, der kigger indad:

Og så er der til slut en hilsen til de Cleveland-fans, der er bekymret for, at alt bliver sat ind på Love:

Der er mange andre Love-sange, som blev sorteret fra i processen, men hvis man er Minnesota-fan og har brug for terapi, så er her en stribe yderligere forslag, hvoraf de fleste kommer fra redaktionens residente Minnesota-fan, Kurt Ravn.

  • Robert Palmer Addicted to Love
  • Gary Barlow: Love won’t wait
  • Janet Jackson: That’s the way Love goes
  • Cheryl Cole: Fight for this Love
  • Paul McCartney & Wings: Silly Love Song
  • The Beatles: It's only Love
  • The Beatles: All You need is Love
  • J. Geils Band: Love Stinks
  • Huey Lewis: The Power of Love
  • Queen: Crazy little Thing called Love
  • Taylor Daynes  Love Will Lead You Back
  • Usher feat. Young Jeezy:   Love in this Club
  • Mariah Carey: Love Takes Time
  • Phil Collins: Groovy Kind of Love
  • Tina Turner: What’s Love Got To Do With It
  • Elton John: Are You Ready For Love
  • Leona Lewis: Bleeding Love
  • David  Guetta feat. Kelly Rowland: When Love Takes Over
  • Route 94 feat Jess  Glynne: My Love
  • Gary Barlow: Forever Love
  • Jennifer Lopez: If You Had My Love
  • Peter Cetera: Glory Of Love
  • Diana Ross: Endless Love

Facebook comments