Title

Small ball skal tages i små doser

Der har været meget snak om small ball som det nye sort i moderne basketball. Centerpositionen er død, alle skal kunne skyde treere osv. Men når man kigger på de mest benyttede og mest succesfulde opstillinger i dagens NBA, så fylder small ball ikke ret meget i den regulære sæson..

De ti mest benyttede femmandsopstillinger i NBA i denne sæson:

De ti mest succesfulde femmandsopstillinger i NBA ud fra netto rating (med over 200 minutter sammen i denne sæson):

Man skal ikke tage netto rating for mere, end det er: En standardiseret udgave af den rå plus-minus-stat (se Talnørderne revolutionerer NBA). Man kan ikke sige, at det er de stærkeste femmandsopstillinger, og det er derfor, vi bruger udtrykket ”succesfulde” i stedet.

Som det fremgår er der INGEN af de mest succesfulde opstillinger, der kan betegnes som small ball, tværtimod har de alle sammen en af ligaens bedre centerspillere med. Det samme gælder stort set de mest benyttede opstillinger. Undtagelsen er lige Philadelphia 76ers, som åbenbart tog tanking så alvorligt i denne sæson, at selv deres på papiret bedste og mest benyttede opstilling havde en håbløs netto rating. Men Spencer Hawes var heller ikke i år kandidat til DPOY.

Heat har mest succes med small ball

Den mest succesfulde small ball opstilling finder man et godt stykke uden for begge statistikker. Det er Miami Heats mest benyttede opstilling: Mario Chalmers, Dwyane Wade, Shane Battier, LeBron James og Chris Bosh (421 minutter, 8,1 i netto rating). Bl.a. som følge af skader til Wade og Battier har de kun benyttet opstillingen i 35 kampe i denne sæson.

Det hele ser noget anderledes ud, når vi kommer til playoffs. Men først skal lige se på, hvorfor small ball ses som en vigtig del af moderne basketball.

Small ball rammer på mange måder lige i prik, når vi taler om ”moneyball” i NBA, dvs. den mest effektive måde at score points på.

Den ”uddøende” centerspiller. Der findes meget få spillere i dag, som kan score effektivt nok i posten. Al Jefferson er p.t. den eneste, der fungerer som det offensive omdrejningspunkt for sit hold som post-spiller. Rygterne om centerrollens død er dog stærkt overdrevne, som sæsonstatistikkerne viser, men det er helt klart mere som defensivt anker, den er relevant. Man kan bare se på de sidste mange sæsoners kåringer af DPOY, hvor centerspillerne har domineret.

Stretch 4 spillerens sejrsgang. Med problemerne for old school-centerspillerne som offensiv kraft in mente, så er det oplagt, at power forward positionen også er blevet omdefineret. Nu om dage skal vedkommende helst kunne skyde fra trepointslinjen. I small ball-opstillinger sker det nærmest automatisk, da det ikke giver mening at sætte en mindre forward ind, hvis han ikke kan skyde udefra. Ellers er han bare en undersized power forward.

Trepointsskuddets effektivitet . Som beskrevet i ” Talnørderne revolutionerer NBA (del 1)” går udviklingen hen imod flere og flere trepointsskud i NBA. Statistisk set er det mere effektivt end mellemlange og lange topointsskud, mens kun dunk, layups og straffeskud er mere effektive. Men dunk og layups er ikke noget, man let kan sætte op i halvbanespillet uden truslen fra trepointslinjen. Derfor er det ikke bare power forwarden, men helst hele holdet, der skal kunne skyde trepointsskud.

Spredningen af spillet, Med fire spillere placeret ude omkring trepointslinjen bliver forsvaret strukket ud, og der er bedre plads til både pick and roll- og drive and kick-angreb.

Fleksibel fart. Der er normalt et gear mere i small ball end hvis man spiller med en traditionel power forward og center opstilling. Hvis man kigger på femmandsenheder, der har spillet mere end 100 minutter sammen i denne sæson, så er de fleste af dem med højt pace small ball-enheder. Højt pace giver dog ikke nødvendigvis succes. Ingen af de fire hold med højest pace i ligaen er med i playoffs. Højt pace kan også betyde lette scoringer til modstanderne.

Small ball kræver defensive specialister

I small ball opstillinger rykker man typisk en ”ekstra” small forward ind i opstillingen i stedet for en center eller power forward. Ofte vil det være centerspilleren, der forsvinder, da hele pointen med at bruge den opstilling er, at man strækker forsvaret mest muligt og giver plads til bl.a. drives imod kurven.

Men man kan sagtens gå small med en centerspiller, der f.eks. spiller pick and roll med en point guard. Det er typisk det, New York Knicks gør, når Tyson Chandler er center og Carmelo Anthony spiller power forward positionen.

Omvendt har f.eks. Miami Heat Chris Bosh og LeBron James til at spille big men-rollerne, selv om Bosh som udgangspunkt er power forward og endda har et udmærket trepointsskud på repertoiret. Også Oklahoma City Thunder ynder at gå small med Serge Ibaka som power forward/center og Kevin Durant.

Som det fremgår af eksemplerne er det ikke hvem som helst, der kan indtage rollerne i small ball med succes. Det kræver f.eks., at mindst en af de to spillere er defensiv specialist, så man kan beskytte kurven i defensiven. Normalt vil det være den største af de to spillere, men hos Heat er det LeBron James og hos Golden State Warriors, hvor man p.t. mangler center Andrew Bogut, er det Draymond Green man har sat ind i startopstillingen, da han trods sin tweener-størrelse er i stand til at dække de fleste power forwards særdeles effektivt.

 

Det startede med ”Nellie ball”

Lad os se lidt nærmere på, hvordan small ball har udviklet sig i NBA:

Det første hold, der vandt mesterskaber med small ball, var Rudy Tamjanovichs Houston Rockets i 1994 og 1995, som benyttede Robert Horry som stretch 4, mens center Hakeem Olajuwon gjorde livet surt for modstanderne under kurven i begge ender af banen.

Men historien startede allerede i 1970erne, da Don Nelson var head coach for Milwaukee Bucks, hvor han introducerede en temmelig ekstrem udgave af small ball, som blev døbt ”Nellie ball”. Nellie ball er på mange måder supermoderne, da han nærmest fjernede alle traditionelle roller til gengæld for et run-and-gun system, hvor man ikke behøvede en point guard eller en offensivt orienteret center.

Nelson videreudviklede systemet, da han senere trænede Golden State Warriors med ”Run TMC”-trioen Tim Hardaway, Mitch Richmond og Chris Mullin. Og igen da han coachede Dallas Mavericks med Steve Nash, Michael Finley og Dirk Nowitzki.

På trods af meget succes i den normale sæson, fik Don Nelson aldrig rigtig succes i slutspil. Han har således den kedelige rekord som den head coach, der har flest NBA-sejre uden nogensinde at have været i en NBA-finale.

En af Don Nelsons ”disciple” er Gregg Popovich, som i et par sæsoner var assistant coach under Nelson hos Warriors. Popovich tilskriver Nelson æren for udviklingen af small ball-konceptet. Som han sagde ved Nelsons optagelse i Hall of Fame i 2012:

- Han har nok skabt flere matchup-dikterede angreb end nogen anden basketballcoach.

Nellie ball mangler struktur

Kritikken af Don Nelsons angrebsspil er omvendt, at det savner struktur. Hvis alt afhænger af de spillere, man har til rådighed og deres matchups, skal man have en overordentlig talentfuld trup for at få overtaget. Det er meget svært at gøre det samlede hold bedre end de enkelte dele. Ikke mindst i defensiven kan det koste dyrt.

Godt nok er Popovich i høj grad inspireret af Nelson, men han kører et meget mere struktureret motion offense hos San Antonio Spurs, og det er stort set altid med Tony Parker og Tim Duncan som de bolddominerende. Det er selvfølgelig afgørende for Spurs' succes, at Tim Duncan er en af alle tiders bedste spillere i begge ender af banen, men Popovich har mange gange vist, at han kan sætte sine bedste spillere på bænken og stadig vinde kampe imod selv stærke modstandere. Og et af hans vigtigste redskaber er en enorm fleksibilitet i spillertruppen, som bl.a. gør det muligt at spille small ball.

Seven seconds or less er også small ball

En helt anden version af small ball er Mike D'Antonis ”seven seconds or less”-angreb, som han indførte i Phoenix Suns med Steve Nash, Amar'e Stoudemire og Shawn Marion i hovedrollerne. Mike D'Antoni var bl.a. inspireret af sine erfaringer fra europæisk basketball, hvor man på det tidspunkt i langt højere grad brugte skytter til at sprede spillet, end man gjorde i NBA. Shawn Marion fungerede således som en stretch 4 med speciale i trepointsskud fra hjørnerne. På den måde skabte han ekstra plads til Nash og Stoudemires pick and roll-spil.

D'Antonis filosofi ligner meget det, man når frem til efter moneyball-princippet, og på den måde er han i høj grad en foregangsmand i moderne basketball. Han er til gengæld berygtet for sin manglende indsigt på det defensive område, og hans hold har da også ofte haft svært ved at finde balancen.

Småt er ikke altid hurtigt

I disse år er det så Miami Heat, der fejrer mesterskaber med head coach Erik Spoelstra ved roret. Han kalder sin version af small ball for ”Pace and Space”. Denne version af small ball er trods udtrykket ikke specielt hurtig. Tværtimod ligger Miami Heats pace nær bunden i ligaen i denne sæson.

Miamis spillestil blev udviklet efter den ”mislykkede” 2010-2011 sæson, hvor holdet tabte finaleserien imod Dallas. Hele ideen er at skabe så gode muligheder for LeBron James og Dwyane Wade som muligt. Og eftersom James er verdens bedste til at drive imod kurven – og Wade måske den bedste shooting guard til den disciplin, nytter det ikke noget at have to store spillere til at blokere tresekundersfeltet.

Man skal dog huske, at Chris Andersen har været en vigtig brik i Miamis mesterskaber i 2012 og 2013. Der var trods alt for mange matchup problemer uden en ekstra big man til forsvaret.

Som NBAinfo fortalte i ”Du tager en superstjerne eller to”, så kræver det i vore dage en superstjerne og mindst et sidekick at vinde et mesterskab. Og mindst en af dem skal være en stærk defensiv spiller, hvad enten det er til at binde forsvaret sammen eller stoppe modstandernes største scoringstrussel. I small ball sammenhæng betyder det som sagt, at mindst en af de store folk skal være en stærk defensiv spiller. Et small ball hold, der er hullet som en si i midten af forsvaret, vil oftest komme til kort, hvis de render ind i matchup-problemer. Det har vi set en del gange i de senere sæsoner selv for Miami Heat.

De fleste hold har en small ball opstilling

Næsten alle playoffhold har dog forudsætningerne for at spille small ball i et eller andet omfang.

Mike Budenholzer har indført mange af de ovenstående principper, som også er karakteriske for hans tidligere klub San Antonio Spurs.

Hos Hawks har Budenholzer fået spillere som DeMarre Carroll og Paul Millsap til at tage flere trepointsskud end nogensinde før i karrieren, plus man har fået Pero Antic, der også er en habil trepointsskytte, som center i stedet for skadede Al Horford. I Hawks' opstillinger fungerer Antic nærmest som en stretch 4, mens Paul Millsap spiller pick and roll eller pick and pop med point guard Jeff Teague.

Det er 'mere af nød end af lyst, men Nets er et af de playoffhold, der spiller mest small ball. Deres hold er bygget til at være stort, men med Brook Lopex ude, så har deres bedste opstillinger været med Paul Pierce eller Mirza Teletovic som power forward. Så længe de defensivt ”kun” skal slås med spillere som Amir Johnson eller Chuck Hayes, så er det en matchup fordel for Nets.

Bobcats spiller stort set aldrig small ball. Deres styrke er tværtimod big man rotationen og især center Al Jefferson. Charlotte er et glimrende eksempel på, at den statistiske støj bliver meget stor, når minuttallet for en opstilling er lavt. De spillede fem minutters small ball med Anthony Tolliver som power forward i serien imod Miami med en netto rating på +69,6, men det var altsammen garbage time i kamp 1, hvor Bobcats lavede et 9-0 run på halvandet minut, før Heat satte proppen i.
<p>Nazr Mohammad har ikke været tilfredsstillende som afløser for Joakim Noah på centerpositionen. Derfor kørte Bulls ind imellem small ball, når Noah skulle have en pause. Det er igen mere nød end lyst.</p>
Mavericks spiller jævnligt small ball med Shawn Marion og Dirk Nowitzki, hvor den ene spiller pick and roll, mens den anden står klar som trepointsskytte. Men deres normale opstilling er med Sam Dalembert eller Brendan Wright som centerspiller og DeJuan Blair som backup til Nowitzki på power forward-positionen. Og selv om Wright er lidt lav for en centerspiller, så bliver det ikke til small ball af den grund.
Med Andrew Bogut helt ude og en småskadet Jermaine O'Neal, der ikke kunne matche Clippers' store folk, blev Mark Jackson nødt til at forsøge sig med Draymond Green sammen med David Lee. Det er en velprøvet opstilling, men lidt af et sats imod Clippers store folk, Blake Griffin og DeAndre Jordan. Grunden til at det gik godt er, at Green faktisk er i stand til at dække Griffin som få andre i ligaen. Og fordi DeAndre Jordan ikke er en trussel udefra er matchup problemet for Lee ikke så voldsomt stort, og det udlignes til en vis grad i den modsatte ende, fordi både Green og Lee kan sprede spillet ud.
Rockets' tredje mest benyttede opstilling var faktisk small ball med Chandler Parsons som stretch 4-spiller på banen sammen med Patrick Beverley, Jeremy Lin, James Harden og Dwight Howard. Det var samtidigt en af deres mindst succesfulde med en netto rating på -18,9. Umiddelbart virker det også malplaceret med så mange dårlige defensive matchups på en gang.

Pacers har pga. Hibberts historisk dårlige slutspilsform i de første seks kampe været tvunget væk fra deres normale big man rotation med Roy Hibbert og Ian Mahinmi som centerspillere og David West og Luis Scola som power forwards. De har i stedet spillet en del small ball både med West og Scola på banen samtidigt, hvilket er usædvanligt for Indiana, og med trepointsskytten Chris Copeland på banen i stedet Hibbert/Mahinmi.

Det afgørende for Pacers er dog at få deres normale opstilling i gang, og derfor var den bedste nyhed for dem i kamp syv, at Hibbert leverede en lidt mere end godkendt indsats.

Clippers' bedste opstillinger er med Blake Griffin og DeAndre Jordan på banen. Men der bliver spillet en slags small ball, når Glen Davis er på banen som afløser.

Heat har som sagt haft stor succes med small ball, hvor Chris Bosh spiller center, og lige som f.eks. Antic nærmest fungerer som en stretch 4, så tresekundersfeltet ligger åbent til angreb.

Hos Heat spiller LeBron James power forward i deres små opstillinger. Han har over de senere sæsoner føjet de facetter til sit spil, som gør ham ideel på denne position: Han har fået lagt nogle procenter på sit trepointsskud og han er blevet en bedre postspiller. Sjovt nok er den eneste spiller i small ball opstillinger for Heat, som ikke er en habil trepointskytte, deres shooting guard Dwyane Wade.

Grizzlies  er   ikke   det   oplagte  small ball-hold, men  pga . Zach  Randolphs   karantæne  i  kamp   syv   imod  Oklahoma,   vi  alligevel hvordan   det   ser   ud  med Mike Miller  som  power forward.  Og   sjældent   har   udtrykket   ”operationen   lykkedes , men  patienten   døde”   passet   bedre Det   var   simpelt  hen for  stor  en  svækkelse  at  miste  Randolph,  uanset   hvem  man  havde  sat  ind  i  opstillingen .
Thunders  udgangspunkt   er  en  traditionel   opstilling  med Kendrick Perkins  som  center, men de  slutter   ofte   kampene  med small ball,  hvor   Ibaka  spiller center, Kevin Durant  er  power forward, Caron Butler  rykker   ind   som  small forward  og  Reggie Jackson  er  den  ekstra   trussel   udefra som  man  tidligere   har   brugt  James Harden  eller  Kevin Martin  til .
Som   omtalt   ovenfor   havde  Trail Blazers  stor   succes  med en  begrænset   mængde  small ball  imod  Houston Rockets.  Houstons  small ball  opstilling   er  en del  af   forklaringen idet   der   ikke   var   nogen der   kunne   spille   hjælpeforsvar   imod   Aldridge Og   selv   om  Dwight Howard  er  en  af   ligaens   bedste   forsvarsspillere   er   hjælpeforsvar  i  tresekundersfeltet   nødvendigt  for at  holde  en  alsidig  spiller  som   Aldridge  i  skak .
løbet   af  en  playoff-serie   plejer  Gregg  Popovichs   opstillinger  at  udvikle  sig  til   lidt   af  et  kludetæppe . I  serien   imod  Dallas  kørte   han   primært  med en  nimands  rotation,  hvor   Tiago  Splitter  og  Tim Duncan  er   startere og   mindst  en  af   dem   er     banen   hele   tiden Der   var  dog  også   lidt  small ball  indimellem  med  Kawhi  Leonard  som  power forward.  Og  i  kamp  to  var   der  en  fuld   femmands   bænkrotation   inde  med Boris  Diaw   og  Jeff Ayres,  hvilket   også     betegnes   som  small ball.
Raptors kører en del small ball, når Jonas Valenciunas skal have en pause. Imod Nets var det med særdeles blandet succes. To af deres mest spillede opstillinger var med Greivis Vasquez til at dele playmakertjansen med hhv. Kyle Lowry og John Salmons. Med Lowry havde opstillingen en nettorating på 64,6, og med Salmons på -43,2. Et fuldstændigt absurd sving på over 100 points ved blot at skifte en spiller ud. Begge opstillinger havde DeMar DeRozan som small forward og Patrick Patterson/Amir Johnson som big man-duo.
Wizards big man-rotation  er   ganske   traditionel   og   det   er   meget   sjældent , at mere end en  af   Marcin   Gortat Nene   Hilario   og  Trevor Booker  sidder   ude Det   er   stort  set kun,  når   Nene   er   skadet

Som sagt ser statistikkerne for de mest succesfulde opstillinger noget anderledes ud i playoffs end i den regulære sæson. Det er ikke så underligt, da man i playoffs typisk vil gå efter en bestemt matchup fordel, og den kan sagtens ligge i small ball. Her er de ti opstillinger med den bedste netto rating i den første runde af årets slutspil (sog mindst 20 minutter på banen):

Man skal huske på, at selv om vi har sat en nedre grænse på minuttallet, så skal man passe på med at drage konklusioner på baggrund af en trods alt ganske begrænset mængde spilletid. F.eks. røg de to OKC Thunder-opstillingers netto rating gevaldigt i vejret i kamp syv, hvor Zach Randolph sad ude for Memphis Grizzlies.

Der er dog en række ting, der er værd at bemærke:

Brooklyn Nets har to small ball-opstillinger på listen, hvilket er lidt spøjst, når man tænker på, at holdet er blevet samlet til at spille stort.

Det er næppe overraskende, at en af small ball-opstillingerne på listen er fra Miami Heat.. Til gengæld er det nok overraskende, at Heats næstbedste opstilling er med LeBron James på bænken. Her skal man tænke på, at Bobcats største angrebstrussel er big man duoen Al Jefferson og Josh McRoberts. Det giver god mening, at Chris Andersen og Chris Bosh fungerer bedre sammen defensivt end en small ball opstilling.

Mange Bulls-fans ville sikkert gerne have set DJ Augustin og Taj Gibson få chancen i startsopstillingen i stedet for Hinrich og Boozer, men der er for lidt statistisk materiale til, at man kan sige, at det ville være den rigtige løsning.

Som overskriften på artiklen siger, så er doseringen af small ball åbenbart vigtig. Selv Portland Trail Blazers har en særdeles effektiv small ball opstilling, når det er det, der skal til.  

Med udviklingen af databasketball/moneyball, så vil small ball stadig have en plads. Men man kommer nok ikke til at se nogen succesfulde hold, der ikke har fleksibilitet nok til også at smide en center ind i feltet til at forsvare kurven.

Facebook comments