NBAinfo.dk TV

Please configure this section in the admin page

Title

Optakt: Houston Rockets (2) - Dallas Mavericks (7)
Bill Baptist/NBAE via Getty Images

NBAinfo.dk leverer optakter til slutspilsserierne, hvor vi giver vores bud på resultatet mv. Nr. to i rækken er Texas-rivalopgøret mellem Houston og Dallas.

Optaktsartikler til slutspillet

Atlant a Hawks (1)

Brooklyn Nets (8)

Cleveland Cavaliers (2)

Boston Celtics (7)

Chicago Bulls (3)

Milwaukee Bucks (6)

Toronto Raptors (4)

Washington Wizards (5)

Golden State Warriors (1) 

New Orleans Pelicans (8)

Houston Rockets (2) 

Dallas Mavericks (7)

LA Clippers (3)

San Antonio Spurs (6)

Memphis Grizzlies (5)

Portland Trail Blazers (4)

Af Thomas Nielsen

Indbyrdes kampe i sæsonen

Houston tog serien 3-1: 95-92 og 99-94 ude samt 108-101 og 100-111(L) hjemme.

Vegas siger

Houston til 1,38 gange pengene over Dallas (3,20).

Tjek slutspilsprogrammet

Spillestil (styrker og svagheder)

Rockets har spillet noget af det bedste basketball i Western Conference, taget i betragtning af de har været hårdt ramt af skader på point guard-, power forward- og center-positionen.

Houston er et såkaldt live by the 3, die by the 3 offensivt hold, der i store dele lever på deres 3-point skud. Det er et energisk og hårdt-spillende mandskab, der giver 100% på den defensive ende af banen.

Holdet føres an af James Harden, der kan trække en fejl hvornår det skal være og som er dødsens farlig på en pick and roll. Houston spiller meget isolationsbold og bruger ligesom alle andre NBA-hold, horns-systemet.

Houston, et top 10 defensivt mandskab, er elite til at fremtvinge turnovers, og det kan blive en nøgle for dem i denne serie. Deres største svaghed må være skadesproblemer på point guard-positionen og at deres modstandere er blevet glad for hack-a-Dwight/Smoove strategien. Straffekast er en stor styrke for Harden men lidt ironisk hvis de skulle ryge ud af slutspillet, fordi hans holdkammerater ikke kunne ramme deres. Tag bare et kig på deres inside rotation-spilleres straffekastprocenter: Howard = 52.8%. Jones = 61.1%. og Smith = 52.1%.

Mavericks kommer ind til denne serie som meget små underdogs men med en masse rutine og veteraner. Mavs har haft en sæson, som har været lidt negativt præget af deres Rondo-trade.

Mavs har deres to nøglespillere på Rockets dårligste positioner, hvilket burde hjælpe dem. Mavs' offensiv består som regel af spil tegnet op for enten Dirk Nowitzki eller Monta Ellis.

Dallas' defensiv har ikke været god i denne sæson og kan meget vel være skyld i at de går hen og smider denne serie. Tyson Chandler har i store dele af denne sæson lignet en mand på en øde ø i Dallas, når de spiller forsvar.

Mavs har dog et forspring på point guard pladsen, idet Rockets' normalt startende point guard Pat Beverly er skadet, og det vil sige, at enten en 37-årig Jason Terry eller en 39-årig Pablo Prigioni skal starte inde.

Rajon Rondo kommer til at blive en kæmpe faktor i denne serie, da han enten kan spille op til sit normale playoff niveau eller blvie ved med at spille så skuffende, som han nu har, siden han ankom i december. 


Rockets

Patrick Beverley er ude, efter han fik skadet sit venstre håndled. Han har fået opereret sin skade og er ude resten af sæsonen. Han siger dog selv, at der er store chancer for, at han er klar igen, dog efter at der udkom rapporter om at han var ude i op til fire måneder.

KJ McDaniels er ligeledes ude resten af sæsonen med et skadet håndled.

Også Donatas Motiejunas er færdig med denne sæson, efter han har fået skadet sin ryg.

Mavericks

Chandler Parsons, den tidligere Rockets-spiller har været ude siden starten af April med et skadet knæ men forventes at være klar til første kamp. Han meldes pt. Tvivlsom.

Forventninger til serien:

Denne serie kan gå den ene vej, men bestemt også den anden. Det kan blive en blowout serie, og det kan blive en thriller. Samtlige faktorer vejer ind, og den kan afgøres af små marginaler.  ​

X-faktorer:

Rockets har spillet solid basketball i længere tid uden Dwight Howard, og spørgsmålet er, om de kan spille sig op til deres bedste niveau med ham på holdet igen. Hvordan skal de integrere ham på holdet. Hvem skal spille point guard og hvem skal være de afsluttende fem på banen i tætte situationer.

Mavs har brug for at deres bænkspillere kommer ind og producerer. Devin Harris, J.J. Barea, Richard Jefferson, Charlie Villanueva, Amar'e Stoudemire og Al-Farouq Aminu skal alle spille op til niveau, for at de kan vinde denne serie.

Rondo ser jeg dog som den største x-faktor, da han som regel er en helt anden spiller når vi er i slutspillet, hvis han kan spille elite forsvar på Harden, så kan det meget vel ende ud i en syv kamps serie. 

Forventet resultat: 

Rockets vinder 4-2.

Facebook comments