Title

Optakt: Cleveland Cavaliers (2) - Boston Celtics (7)

Titelfavoritterne fra Cleveland Cavaliers møder traditionsrige Boston Celtics i slutspillets 1. runde.

Optaktsartikler til slutspillet

Atlant a Hawks (1)

Brooklyn Nets (8)

Cleveland Cavaliers (2)

Boston Celtics (7)

Chicago Bulls (3)

Milwaukee Bucks (6)

Toronto Raptors (4)

Washington Wizards (5)

Golden State Warriors (1) 

New Orleans Pelicans (8)

Houston Rockets (2) 

Dallas Mavericks (7)

LA Clippers (3)

San Antonio Spurs (6)

Memphis Grizzlies (5)

Portland Trail Blazers (4)

Indbyrdes kampe i sæsonen

Cleveland og Boston spillede 2-2 i sæsonens serie. Cleveland vandt de to første kampe, 122-121 ude og 110-79 hjemme. Boston tog de to sidste, 99-90 ude og 117-78 hjemme.

Vegas siger

Cleveland til 1,02 gange pengene over Boston (19,00).

Tjek slutspilsprogrammet

Spillestil (styrker og svagheder)

Cleveland Cavaliers har Eastern Conferences bedste record siden All Star, og det har sendt dem tilbage blandt titelfavoritterne. Faktisk har bookmakerne dem som nr. et, fordi deres vej til NBA-finalerne ser lettere ud end for de øvrige topkandidater. Det er dog lidt tricky, at deres første modstander Boston Celtics har den næstbedste record i konferencen siden All Star. Og det var først på det tidspunkt, Celtics fik den roster, som de har spillet med siden.

Cavaliers har selv været igennem en finpudsning af rosteren i løbet af sæsonen. Ud med Dion Waiters, der i forvejen var røget på bænken, ind med J.R. Smith og Iman Shumpert, og ind med Timofey Mozgov til at spille center.

Cavaliers har haft nogle problemer med at få coach David Blatts systemer til at virke, og han har da også måttet justere undervejs for at få mest ud af spillerne. LeBron James er ikke blot verdens bedste basketballspiller, han er også holdets bedste playmaker, selv med en point guard af Kyrie Irvings kaliber. Derfor er det ofte bedst for holdet at bruge James i den rolle, medmindre Irving har en decideret matchup-fordel. Det er i øvrigt ikke i modsætning til Blatts spilsystemer. Man skal bare huske på, at holdet har været Irvings i tre år, og at han givetvis har skullet omstille sig.

Problembarnet hos Cleveland har været Kevin Love, der langt fra har været den succes, man havde håbet på. Han er blevet reduceret til en stretch four, med speciale i treere samt rebounds og outlet afleveringer. Det er lidt kedeligt for en tidligere franchise spiller, der har et meget større repertoire, og som har været regnet for ligaens bedste power forward i et par sæsoner eller tre.

Det er især Loves fald i antal offensive rebounds, og deraf følgende scoringer eller straffeskud, der har nedbragt hans produktion meget. Men Blatt foretrækker at holde ham ude på trepointslinjen, da man i forvejen har enten en klassisk center i form af Timofey Mozgov eller ligaens bedste offensive rebounder i form af Tristan Thompson på banen samtidigt. Og med to spillere, hvis styrke bl.a. er drives til kurven, så nytter det ikke noget at fylde tresekundersfeltet med spillere.

Der er dog tegn på udvidelser af Loves rolle:

 

 

Cleveland har et af ligaens mest effektive angreb, hvilket ikke kan undre med det offensive talent hos stjernespillerne og den lille hær af trepointsskytter, der er på rosteren. Faktisk har holdet siden midten af januar snittet 1,11 points pr. boldbesiddelse.

Deres svaghed er defensiven, hvor de kun rangerer midt i ligaen (dårligere end Boston). Det var især slemt, før de fik Mozgov, hvor forsvaret til tider var en si med meget store huller. Det skyldes især individuelle svagheder. Love er ikke bevægelig eller opmærksom nok til at levere weak side hjælpeforsvar. Irving er en ok forsvarsspiller, men ikke en stopper. J.R. Smith er endnu mindre effektiv og LeBron James er ikke så aktiv og fokuseret, som han tidligere har været. Men det er muligt, at han har sparet op til slutspillet på den konto.

Clevelands styrke i offensiven kan dog også være en svaghed. Deres dygtige en-mod-en spillere kan have en tendens til at spille isolations-bold, og selv med deres evner er det noget af det mest ineffektive, man kan spille.

Vi kender ikke det reelle styrkeforhold mellem de to hold. Den første kamp i sæsonen var med meget forskellige holdopstillinger ift. hvad de stiller med nu. I den anden kamp gav Cleveland Boston en lektion af de store, men så dårligt spiller Boston næppe igen.

Til gengæld er der også et par solide anmærkninger til Bostons to sejre i sæsonens sidste spilleuge. I den første var Cleveland uden Kyrie Irving og sparede deres øvrige startere i fjerde periode. Og da Boston tog imod i den sidste kamp, var Cleveland uden Irving, James, Love og Smith. Der var endda onde tunger, der sagde, at Cleveland tankede de to kampe for at være sikre på at få Boston i 1. runde, fordi man efter sejren i marts, så dem som den bedst mulige matchup.

Det kan dog godt vise sig at være en fejl, hvis det er rigtig. Boston har i hvert fald tænkt sig at møde dem med den vanlige høje intensitet, som har bragt dem i slutspillet. Celtics er bemærkelsesværdige ved at have et af ligaens bedre forsvar uden at have en stærk defensiv center. Deres beskyttelse imod angreb mod og under kurven starter på trepointslinjen, hvor de med forsvarere som Marcus Smart, Avery Bradley og Jae Crowder ofte er i stand til at lægge stort pres på modstanderen. Især rookie Smart har vist sig som en bulldog i forsvaret.

Også i angrebet kører man med høj intensitet, med masser af bevægelse af bold og spillere. Selv om holdet ikke er blandt de bedste bag trepointslinjen i ligaen (bund ti i skudprocenter, top ti i skudforsøg), så har man tilpas mange trusler til, at man jævnligt får modstandernes forsvar på hælene og når at få det frie skud, man ønsker. Desuden er holdet siden All Star et af de hold med færrest turnovers/kamp, hvilket betyder, at de i det mindste får afsluttet deres angreb. Og hvis man får 10 flere afslutninger end modstanderen, betyder det ikke så meget, hvis man har lidt lavere procenter.

Den store mangelvare i Bostons angreb er spillere, der magter og lyster at angribe kurven. Isaiah Thomas og Jae Crowder er dem der trækker fejl på den måde, mens Brandon Bass, Tyler Zeller og Kelly Olynyk typisk bliver fejlet direkte under kurven. Det er dog ikke et af Bostons stærkeste våben. De har den femtelaveste straffeskud pr. skudforsøg ratio i ligaen, og da Cleveland samtidigt giver femtefærrest straffeskud pr. skudforsøg til modstanderne, så er der lagt op til mange suk fra Celtics-kommentator Tommy Heinsohn (uanset at kampene kommer på nationalt tv).

Samlet set er Bostons største problem i angrebet, at man mangler elite afsluttere. Isaiah Thomas er god, men knapt nok elite. Og den bedste skytte gemmer man dybt nede ad bænken på 10.-12. pladsen i rotationen. Luigi Datome har vist sig som en regulær snigskytte bag trepointslinjen, hvor han rammer fantastiske 47,2 procent af sine skud, mens han har været hos Celtics. Og det er ikke fordi han skyder få skud, når han får chancen.

I stedet får Boston lidt for mange mid-range skud fra Avery Bradley m.fl., hvilket ikke er helt effektivt nok og ofte er vand på modstandernes mølle. Det er ikke Brad Stevens yndlingsskud, men det er trods alt bedre end ikke at få afsluttet.

Brad Stevens spilkald fra timeouts er i øvrigt en af holdets meget store styrker. Han er meget kreativ, og hans evne til at skabe plads til et skud med meget lidt tid til rådighed har allerede sikret ham et pænt ry.


Cavaliers

Anderson Varejao er naturligvis stadig ude for sæsonen med sin overrevne akilles-sene.

Celtics

Avery Bradley sad ude i de to sidste kampe af den regulære sæson, men skulle være klar igen.

Forventninger til serien

Cleveland Cavaliers vil i første omgang være deres egen værste fjende. Hvis ikke de rammer Celtics' intensitet, kan de få problemer, og det kan blive en lang serie. Men talentgabet er for stort til, at Boston under normale forhold har en chance. Kamppladsen er Bostons defensiv uden for tresekundersfeltet, hvor spørgsmålet er i hvor høj grad de kan sætte en stopper for James og Irving (og derefter Love og Smith). Hvis den forsvarslinje bryder sammen, er Celtics sårbare inde i feltet, uanset om det er drives eller post-ups, vi taler om.

X-faktorer:

Boston har ”ingen tror på os”-faktoren i overflod. Der er også noget Ewing-teori, efter holdet har skullet fylde hullerne efter Rajon Rondo og Jeff Green, selv om sandheden nok snarere er, at de to ikke passede godt nok ind i Brad Stevens' systemer. Derudover er Stevens nok den største x-faktor i serien. Han er kendt for at være en super planlægger. Det er hans første NBA-slutspil med en syvkamps serie, og det bliver super interessant at se hans justeringer undervejs.

Også hans kollega David Blatt er en vigtig x-faktor. Han er også en fantastisk planlægger, hvilket hans resultater i Euroleague viser. Og netop hans erfaring fra større scener giver ham nok et plus, selv om han er rookie.

Cleveland har været meget stærke på hjemmebane gennem sæsonen, men har været til at tale med udebane. For Boston har det været næsten lige.

Forventet resultat:

Cavaliers vinder 4-1.

Facebook comments