Title

NBAinfo møder Zach LaVine - nu med video
Rauf Malik
Zach LaVines "Space Jam" dunk.

Det lå i luften, at Zach LaVine ville levere noget specielt til Sprite Slam Dunk Contest. NBAinfo var på plads både før, under og efter.

Dagen før All Star Weekenden 2015 blev skudt i gang i New York overværede NBAinfo træningen af de Rookies og Sophomores som skulle deltage i dette års Rising Stars Challenge, hvor konceptet var ændret til Team USA vs Team World. Efter træningen var der mulighed for at snakke med spillerne og her fik NBAinfo blandt andre talt med Zach LaVine.

LaVines store idol som barn var Kobe Bryant. NBAinfo spurgte LaVine, hvordan det var at vokse op som fan af Kobe, oplevelsen af at møde ham første gang og at spille mod ham første gang.

LaVine svarede, at han elsker Kobes arbejdsmoral og den tid og energi han investerer i træningslokalet og på basketbanen. Lavine forsøger at have samme mentalitet og selvtillid som Kobe, når han træner og spiller. Da han skulle spille mod Lakers gik det pludselig op for ham at hans idol Kobe Bryant dækkede ham, hvilket han var meget smigret over. Han var ikke nervøs, men ønskede at spille en god kamp mod Kobe, hvilket lykkedes for ham, da han scorede 27 points, herunder gamewinneren i the clutch for cirka to måneder siden, da Wolves var på besøg hos Lakers.

Efter kampen sagde Kobe ”Good job young fella” til Lavine. Lavine blev spurgt om han havde nogle lækkerier klar til fansene med hensyn til dette års dunkekonkurrence. LaVine svarede med et smørret smil, at han havde ”something good” klar til dunkekonkurrencen.

LaVine leverede allerede i første runde

Mange NBA fans i verden kan nok godt nå til enighed om, at Lavine leverede de bedste 1. runde dunk siden Vince Carter i 2001 ved Slam Dunk konkurrencen tog NBA verden med storm. LaVines to første dunk, hvoraf det første dunk var navngivet efter hans yndlingsfilm som barn, Space Jam, fik begge en perfekt score på 50 point. Her er de set fra NBAinfos reporters synsvinkel:

 

Stemningen i Barclays Center var mildest talt ekstatisk efter LaVines første dunk og selvom Victor Oladipos første dunk også var imponerende var der ingen tvivl om, at Zach LaVine var kommet for at hente Slam Dunk trofæet hjem. LaVines to finaledunk var ikke lige så gode som hans to første runde dunk, men havde han udført finaledunkene i første runde i stedet, ville han formentlig have modtaget 50 points for hver af disse. Man kan vist roligt sige, at dommerne var blevet “spoiled” med hans to førsterunde dunk. Det skal siges, at ingen af hans fire dunk har tidligere været udført ved Sprite Slam Dunk konkurrencer i NBA.

Dunkene blev udtænkte i high school

Ved pressekonferencen efter dunkekonkurrencen fik NBAinfo lov til at stille det første spørgsmål til Zac Lavine:

NBAinfoFørst og fremmest tillykke med trofæet. Jeg har selv set Space Jam som barn og selv med de animationer der var lavet i Space Jam lavede Michael Jordan ikke et dunk som dine to 1. runde dunk. Hvordan og hvornår fandt du på de to dunk?

Zach LaVine: Tak. Jeg fandt på de to dunk i High School. Jeg ville bare ”come out with a bang!” Jeg forsøgte at få 50 point på hvert. Det lykkedes ikke, men jeg kom tæt på.

Zach LaVine fortalte endvidere under pressekonferencen, at han har flere dunk som ikke tidligere har været udført i NBA. Som NBA fan og Slam Dunk entusiast skal man ikke føle sig snydt, fordi Zac Lavine har skam tænkt sig at stille op igen til næste år ved All Star weekenden i Toronto for at forsvare sin titel.

En sejrssikker Zach LaVine giver V-for-Victory-tegnet for NBAinfos reporter.

Facebook comments