Title

NBA ugerevy nr. 4

En række spillere har allerede vist så meget, at man må sige, at de har løftet deres niveau i denne sæson.

De er ikke alle kandidater til Most Improved Player, for der er mange af dem, der er i gang med deres anden sæson i ligaen. Og det er normalt med en læringskurve, hvor spilleren tager et spring efter at have erfaret, hvad NBA egentlig er for en størrelse i deres første sæson. Så det er sjældent, at de regnes for seriøse MIP-kandidater.

Rudy Gobert demonstrerede allerede under VM i september, at han har potentiale til at blive en af ligaens bedste defensive spillere. I Utah konkurrerer han med Derrick Favors og Enes Kanter om minutterne, og Kanter kan godt blive taberen her.

Fra bust til...? Anthony Bennett bliver i Minnesota brugt som power forward, og det gør han faktisk rigtig godt. Så godt, at han p.t. er blandt de bedste andetårsspillere. Det er lidt af en turnaround for første picket i 2013.

Hvis ikke Anthony Davis bliver MVP, f.eks. fordi hans hold ikke kommer i slutspillet, så er han et godt bud på MIP.

Chicagos Jimmy Butler og Golden States Klay Thompson kommer fra hver sin side af spektret i udviklingen hen imod den optimale tovejsspiller. Butler er stadig den bedre forsvarsspiller og Thompson den bedre angrebsspiller, men for bare et år siden ville man knapt nok kunne nævne dem i samme sætning. Og begge er fortrinlige bud på en MIP med Butler som den p.t. mest fremtrædende.

Der er flere grunde til, at Toronto klarer sig så godt, som de gør, og en af dem er Jonas Valanciunas. Han har taget et spring især defensivt, hvor han nu fungerer som den rim protector, Raptors har brug for, samtidigt med at han snupper en masse rebounds. Han er desuden blevet mere effektiv i angrebet. Og man skal huske på, at han kun er 22 år, og dermed yngre end Vucevic, Dieng og de fleste andre af den unge garde af centerspillere.

I det hele taget er det en god ide at lede efter MIP-kandidater hos hold, der har taget et stort spring fremad samlet uden at have foretaget de store udskiftninger i spillertruppen. Det var f.eks. oplagt, at man skulle finde sidste års MIP hos Suns, og det kunne næsten lige så godt have været Gerald Green som Goran Dragic.

I år kunne man se på Sacramento Kings, og selv om DeMarcus Cousins i virkeligheden tog springet allerede sidste sæson, så kunne han godt være et bud.

Giannis  Antetokounmpo aka The Greek Freak  har  også  taget et  pænt spring  fremad i  denne  sæson  og  været  medvirkende  til at Milwaukee Bucks p.t.  ligner  holdet med den  største turnaround i  ligaen –  fra  sidst  til  playoffholdDet  ligger dog i  luften, at  der  går en  sæson  eller to,  før  Giannis  kan  være med,  når vi taler  udmærkelser i NBA.

Der er endnu ikke så voldsomt meget at glæde sig over i Boston, men de har dog Jared Sullinger, som stille og roligt er ved at spille sig ind i power forward eliten. Der skal nok mere til for at blive MIP, men det er dog et stort spring fremad.

Messina skrev NBA-historie

Et lille stykke sportshistorie fra ugen: Italienske Ettore Messina blev onsdag den første ”rigtige” europæer, der coachede et NBA-hold, da Spurs' Gregg Popovich var fraværende pga. et mindre medicinsk indgreb. Messina har tidligere været på tale som head coach i NBA, og chancerne bliver næppe mindre af, at han er ”i lære” i ligaens mest velfungerende organisation. Messina har som David Blatt en lang, succesfuld karriere i europæisk basketball.

Både Mike D'Antoni (italiensk pas) og David Blatt (israelsk pas) er tidligere blevet kaldt den første europæiske coach, men i betragtning af, at begge er vokset op i og har fået deres basketball-opdragelse i USA, så er de vel snarere en slags ”hybrider”, der har indført dele af den europæiske måde at se basketball på i NBA.

Vindere og tabere

En af de større historier i medierne er om Cleveland-spillernes kropssprog. Her er et temmelig tydeligt eksempel på frustrationerne fra selveste LeBron James:

http://bleacherreport.com/articles/2276373-lebron-james-didnt-look-happy-with-dion-waiters-shot-selection-vs-wizards

Eksemplet er fra fredag aftens nederlag imod Washington Wizards, hvor Cavaliers røg tilbage under 0.500. Man kunne tilskrive det problemerne med at få spillet til at flyde i et nyt system, men det alarmerende er, at det er præcis den type taberkultur, man har haft i de senere sæsoner, og som man håbede, at LeBron James kunne være med til at udrydde.

Folk er allerede begyndt at diskutere om David Blatt er den rigtige træner for holdet, men selv når hvedebrødsdagene er overstået, bør man nok overveje, om ikke man skal kigge på spillertruppen, før man kigger på træneren.

Minnesotas Kevin Martin er ude i seks-otte uger med et brækket håndled. Utroligt nok nåede han at score 35 points i den kamp, hvor han fik skaden i første periode. Timberwolves point guard Ricky Rubio lader til at sigte imod 2. juledag til at komme tilbage fra sin skade. Han får i hvert fald familien på julebesøg og håber, at de kan se ham i kamp.

Los Angeles Lakers er nu oppe på tre spillere, der er ude for sæsonen. Wing man Xavier Henry har sluttet sig til Steve Nash og Julius Randle på den permanente skadesliste.

I Oklahoma glæder man sig over, at Russell Westbrook endelig er klar til kamp igen. Så må de se, om det er nok til at holde skibet flydende indtil Durant også er frisk.

New Orleans Pelicans' Eric Gordon er nok en af de mest uheldige i NBA, og nu er den så gal igen. Denne gang har han vredet den venstre skulder af led, og i den forbindelse revet et ledbånd over. Han håber at kunne undgå operation, men den type skader kan under alle omstændigheder tage sin tid.

Miami Heats Dwyane Wade har stille og roligt sluttet sig til de langtidsskadede i og med, at han har været ude i seks kampe i træk. Han havde ellers en stærk start på sæsonen, hvor han snittede 20 points per kamp i de første otte kampe. Han skulle dog være på vej tilbage fra sin skade i lægmusklen. Men med hans skadeshistorik er det nok for tidligt at juble. Samtidigt har Heat også fået skadet Chris Andersen, der er ude i et par uger eller tre med en forstuvet ankel.

I Indiana går det op og ned på skadesfronten. George Hill kommer næppe tilbage før midten af december. Til gengæld kunne David West snart melde sig klar til kamp for første gang i sæsonen. Og Paul George fastholder optimistisk, at hans mål er at spille i denne sæson.

Facebook comments