Title

NBA ugerevy nr. 3

Sæsonen må efterhånden siges at være kommet godt i gang, og evt. rust må efterhånden være banket af hos selv ældre spillere. Vi tager et kig på ligaens 11 ældste spillere.

Der er 11 spillere i ligaen, der er over 37 år gamle, og de fleste er ”still going strong”, men dog ikke på højde med deres gamle selv.

Den ældste, der formelt stadig er på hold, er Steve Nash, men han er som bekendt ude med en rygskade, som han fik af at bære indkøbsposer. Så har kroppen vist også sagt stop. Han har selv sagt, at dette er hans sidste kontrakt, og der er vel næppe heller nogen, der vil tilbyde ham andet end en endageskontrakt for at hylde ham, og det kunne passende være Suns, der gjorde det, eller Raptors for at signalere at alle tiders største canadiske basketspiller også har været i den eneste tilbageværende canadiske NBA-klub.

Nashs karriere er selvfølgelig helt fantastisk, men han nåede aldrig til tops i slutspillet, og det skæmmer måske lidt. Der er i hvert fald mange, som ikke mener, at han fortjente sine to MVP-titler. Det er dog svært at pille ved den første. Da han og coach Mike D'Antoni kom til Phoenix i 2004 gik holdet fra at være en ligaens prügelknaber til at være det mest vindende hold. Phoenix og ”seven seconds or less” var det helt store i den sæson, og Nash var som en dirigent der modtog hyldesten på hele orkesterets vegne. Den store gennembrudssæson spildte over i den efterfølgende og gav endnu en MVP-titel, selv om der nok var andre, der havde betydet mere for deres hold og præget ligaen mere.

Nash er den type, som vi nok vil se i ligaen igen i en eller anden rolle. Men først skal han formelt pensioneres, og det sker nok først næste sommer.

Der er i øvrigt tale om ret store navne i denne lidt specielle top ti.

Det mindst prominente navn er vel Nazr Mohammed, som stadig er en kvalitets back up center hos Chicago Bulls. Mohammed har været i ligaen siden 1998.

En anden spiller, som måske aldrig helt har fået nok anerkendelse for sit spil, er Andre Miller, den næstældste aktive spiller. Tilbage i 2002 ledte han ligaen i assists og kom på det amerikanske landshold til VM, hvor det blev til en skuffende sjetteplads. Han har i den senere del af sin karriere fået meget ud af rollen som back up point guard, især hos Denver Nuggets.

Efter mesterskabet med Dallas i 2011 er det gået noget tilbage for Jason Terry, der siden har været på turne til Boston, Brooklyn og nu Houston. The Jet kan dog se tilbage på en ganske fremragende karriere og står p.t. som den med fjerdeflest trepointsscoringer i ligaens historie.

Pablo Prigioni har rekorden som ligaens ældste rookie, da han først kom til NBA i 2012. Han har indtaget rollen som startende point guard hidtil i denne sæson, selv om han kun spiller lige over 20 minutter per kamp.

Kevin Garnett er selvfølgelig et stykke fra MVP-formen fra gamle dage, men han er dog stadig starter for Brooklyn og spiller noget bedre i denne sæson, end han gjorde i sidste. Hvilket dog ikke siger så meget, da sidste sæson var lidt af et mareridt. Han lægger dog stadig til rekordlisterne og er nu nr. ni på ligaens reboundliste.

Hvis vi går ud fra sidste sæson, så er Ray Allen stadig i live og udbygger sin rekord som den med flest trepointsscoringer i ligaens historie. P.t. er han dog stadig free agent, og på trods af en del rygter, så kan det godt vare et stykke tid endnu. Der er ikke så mange klubber, der er et match for ham.

Vince Carter har ikke fået den bedste start på sæsonen, men ellers må man sige at have holdt sig godt, når man tager i betragtning, at han ikke længere har de atletiske evner fra dengang han var kongen af slam dunk.

Manu Ginobili har haft sine problemer i de senere sæsoner, men sidste sæson var han - især i slutspillet tilbage på toppen. Han har siden 2011 fået beskåret sine minutter kraftigt, men hans per 36 min.-produktion er næsten på højde med tidligere tiders.

Paul Pierce har måske ikke (endnu) fået den nøglerolle, som Washington Wizards havde ønsket sig, men han spiller stadig over 27 minutter per kamp, hvilket er næstmest blandt spillerne her på listen. Og det er nok også mest hans slutspilserfaring, holdet har brug for. Den tidligere Finals MVP har - lagt sammen med Andre Miller - spillet flere playoffminutter end resten af holdet tilsammen.

Tim Duncan er tredjeældst i NBA, men klart den af spillerne, som ældes mest yndefuldt. Han spiller naturligvis ikke længere til MVP-niveau, men han er stadig særdeles produktiv og har hidtil i sæsonen snittet over 30 minutter per kamp, når han ikke får en ”DNP – Old” af coach Greg Popovich. Er det hans sidste sæson? Hvis ja, så har han i hvert fald lagt op til at det sker, mens han stadig er en topspiller. I det hele taget har de senere sæsoner af Tim Duncans karriere lagt en hel del ovenpå, når man sammenligner ham med ligahistoriens bedste spillere. Han bør kunne trække sig tilbage som den største power forward i historien uden at alt for mange brokker sig over den formulering.

Ugens vindere og tabere

LeBron James ser ud til at være tilbage på sporet, men det er ikke helt nok for Cleveland, som stadig zigzagger sig gennem turneringen. Et nederlag på hjemmebane til Denver skæmmer i den grad på resultatlisten.

Anthony Davis fortsætter sit vilde ridt mod MVP-titlen. Og så får han ikke engang den hype, han burde få for sine historiske tal. På PER-listen ligger han p.t. næsten ti points foran den nærmeste seriøse MVP-konkurrent, Stephen Curry. Davis ligger p.t. nr. tre i points og nr. fem i rebounds, og fører i både blocks og steals. Jeg gentager lige: Han fører ligaen i både blocks og steals! Hans konkurrenter må bare håbe på, at han er nødt til at gå et gear ned på et tidspunkt. Det er stadig alt for tidligt at snakke slutspil for Pelicans, men Davis' præstationer foregår ikke i et tomrum af nederlag som sidste sæson. Pelicans er startet sæsonen 6-4 og har et par gode skalpe i bæltet i form af Sacramento Kings og San Antonio Spurs.

Selv om det er tidligt at sige, at Clippers er fejlet i forberedelserne til denne sæson pga. Donald Sterling-situationen, som lagde en dyne af beklumret, forurenet smog-agtig luft over klubben denne sommer, så er det måske noget, man kunne kigge nærmere på. De fik ikke løst deres vigtigste problemer i løbet af off-season – f.eks. at skaffe en defensiv stopper på wingpladsen. Og når man ser på deres 6-4 start, så er den kommet på baggrund af 4-3 på en hjemmebane, der var blandt NBAs bedste i sidste sæson, og en af udesejrene kom såmænd også i Staples Center imod Lakers.

Men er det nu så galt, når man kigger på modstanderne? Warriors, Spurs og Bulls var alle regnet blandt topholdene før sæsonen, og Kings har været gode hidtil. Så måske vender tingene, når det bliver tid for at møde ligaens bløde mellemvare. Men de fire nederlag er bestemt grund til bekymring.

Sæsonens bundskrabere hidtil er stadig Los Angeles Lakers og Philadelphia 76ers. Hos Lakers kæmper Kobe Bryant en forgæves kamp for at holde skuden flydende, men det er svært ikke at blive imponeret over den jernvilje, der skal til for at blive ligatopscorer på dette tidspunkt i Bryants karriere. Med Nick Young tilbage, får han nu lidt hjælp – i hvert fald når det gælder scoring.

Gør Sixers det rigtige ved at skrabe bunden endnu en sæson? Det må være hårdt for de unge spillere, og det er svært at se, hvem fra deres nuværende trup, som vil være i stand til at løfte holdet, når de engang skal tilbage til toppen.

NBA slår hårdere ned mod vold i hjemmet

Vi skal også lige en tur uden for banen: Dwight Howard bliver undersøgt af myndighederne i Georgia. Han har angiveligt givet sin seksårige søn tæsk med et bæltespænde. Han er tidligere blevet undersøgt for det samme i Florida og sagen i Georgia er en opfølgning på dette.

For at gøre Howards historie lidt ekstra absurd, så har han tidligere i år startet en antivoldskampagne ”Block Out Violence”, som primært står for ikke-voldelig konfliktløsning og antimobning i skolerne.

Der er for tiden meget stor opmærksomhed på denne type voldssager, efter NFL running back Adrian Peterson fra Minnesota Vikings er blevet udelukket for sæsonen for en lignende sag.

Og NBA er tilsyneladende klar til at følge trop, når det gælder sportsfolkenes voldssager. Således fik Hornets Jeff Taylor 24 kampes karantæne uden løn efter at have erklæret sig skyldig i en retssag om kærestevold (”vold i hjemmet” dækker ikke helt begrebet ”domestic violence”, som i dette tilfælde foregik på et hotel efter en hæftig druktur). I retssalen kostede det Taylor 18 måneders betinget fængsel og deltagelse i et 26 ugers forebyggelsesprogram.

NBA-kommissær Adam Silver udsendte onsdag en temmelig omfattende redegørelse, hvor han bl.a. fastslog, at de 24 kampe er længere end man hidtil har praktiseret. Ifølge redegørelsen skyldes det ikke bare Taylors adfærd, men også at NBA ønsker at sætte et afskrækkende eksempel samt den fokus der er på, at de professionelle ligaer bør skride hårdere ind i den slags sager – hvilket Silver mener er rigtigt.

Så Howard står formodentlig til en ganske lang straf, hvis han bliver dømt. Man skal dog være opmærksom på, at sagen bygger på erklæringer fra hans ekskæreste. Og de er samtidig i gang med en retssag om forældremyndigheden. Ifølge dokumenter fra retssagen i Florida, så har Howard erkendt at have straffet sønnen, men... ”never caused marks, bruises, welts or injuries requiring medical treatment.”

Derrick Rose er blevet holdt ude i over halvdelen af Chicagos kampe, og pga. den forsigtighed, som han og Bulls udøver er det ret svært at gennemskue, hvor skadet han egentlig er. Han har tidligere på sæsonen fortalt, at han fokuserer på at være skadesfri på længere sigt, og så længe hans hold vinder, er der jo heller ikke nogen grund til at sende ham på banen unødigt.

Hverken Indiana Pacers eller Oklahoma City Thunder er helt så hårdt ramt, som de var tidligere på sæsonen, og begge hold kan efterhånden stille en skadesfri timands roster.Der er dog ikke ændret på prognoserne for stjernespillerne. Paul George (sæsonen), Russell Westbrook (slut november), Kevin Durant (tidligst midt december).

I den mere kuriøse ende finder vi Memphis Grizzlies, som pludselig var uden fem af deres normale rotationsspillere (Tony Allen, Courtney Lee, Kosta Koufos, Jon Leuer og Beno Udrih), da de alle sammen fik maveonde før kampen imod Toronto. Point guard Mike Conley fortalte efter kampen, at de kun havde været seks spillere til shootaround før kampen.

Og så den positive: Bradley Beal havde sæsondebut i Washingtons hjemmenederlag imod Dallas i går, og det gjorde han godt. Fra bænken blev han sit holds topscorer med 21points på blot 26 minutter.

Facebook comments