NBAinfo.dk TV

Please configure this section in the admin page

Title

Kawhi Leonard - det nye small forward ideal
Soobum Im-USA TODAY Sports
Kawhi Leonard er en blanding af hustle- og finesse med tilpas overvægt af hustle.

Sidste års Finals MVP er i denne sæson endeligt brudt helt ud af skallen, og fremstår både som San Antonio Spurs' fremtid og et nye ideal på wing-pladsen.

Så længe bolden er rund kan alt ske. Det syntes at være det prædikat, man kan sætte på NBA sæsonen 2014-2015. Stjernerne er gået ned med skader på skift, der var mange mærkværdige resultater og kapløbet var så tæt, at sidste års mestre på sæsonens sidste dag gik fra 2. seed til 6. seed efter et nederlag til Western Conferences 8. seed… Så jo, der er sket en del. Vi gør status på ”black and silver” og tegner konturerne af nutidens small forward position, som vi ser den nu.

Repeat and not to be beat

San Antonio Spurs' sæson har været en rutsjebanetur uden lige. Som status er nu, er holdet ikke klar favorit til titlen, men omvendt er man heller ikke ude af ræset, selv om der tegner sig tre hårde runder frem til en evt. NBA-finale.

Spurs er det hold, som ingen vil møde, efter man er gået 20-4 over sæsonens sidste del, og i store perioder har fået modstanderne til at se håbløse ud.

 

 

Succes og fiasko har været fuldstændig bundet op på Kawhi Leonard, som i marts og april har snittet over 19 points/kamp og har et absurd gennemsnit på over 21 i plus-minus rating. Leonard fører desuden ligaen i steals og har imod stærke hold som Toronto Raptors lignet noget fra et videospil. Hans udviklingskurve går stadig opad og toppen er bestemt ikke nået endnu. Han er dog ikke hele holdet, og Danny Green forklarer sæsonens udsving med, at man mangler at have det sjovt. Ud over det har man lineup mæssigt også været udfordret, da grundstammen fra tid til anden på skift har været nede med skader.

Ser man nøgternt på det, er chancen for et Spurs-repeat nok ikke stor, og skulle man gå i finalen for tredje år i træk, vil det være en historisk præstation, når man tænker på Spurs-dynastiets holdbarhed. Nogen vil måske sammenligne med 1969-versionen af Boston Celtics hvor Bill Russell gik ud på toppen. Tim Duncan kan få samme mulighed. Der er langt fra tanke til realiteter, men ser vi nøgternt på det, er der næppe et hold i Western Conference, der ser et skadesfrit Spurs-hold som en ønskemodstander.

San Antonio sluttede sæsonen 55-27 og det er ikke svært at postulere, at man har tabt sæsonens tre bedste NBA-kampe i dramatisk stil. Det hidtil største søm blev slået i kisten i kampen mod Cavaliers, men ellers ser listen sådan ud:

  • 17. december 2014: 3 OT mod Grizzlies - rivalerne og titelkandidaterne fra Memphis giver kamp til stregen og giver prøver på, hvad man skal igennem, hvis man vil i finalen.
  • 19. december 2014: 3 OT mod Blazers - Damien Lillard gør det grumme ved holdet, og tænder en alarmklokke... eller to.
  • 12. marts 2015: 1 OT mod Cavs, hvor Irving scorer 57, laver en legendarisk kamp og Kawhi og LeBron viser i forlængelse af sidste års finaler, hvorfor de netop nu tegner sig for tiden smukkeste duel mellem to spillere i ligaen (vi har ikke glemt dig, Paul George).

Som observatør vil man kunne finde svarene på, hvorfor holdet ender på sjettepladsen i Vest, og hvorfor man taber disse storkampe. Spurs spiller med den kendte skydeskive på ryggen, som mesterholdet gør hvert år. San Antonio har også været hæmmet af spillernes metaltræthed og svingende niveau, så kontinuiteten er en del af svaret. Det er dog særligt bemærkelsesværdigt, at alle ovenstående nederlag er sket på hjemmebane - en hjemmebane, som normalt ikke svigter i tilspidsede situationer.

Leonard nærmer sig toppen

Sæsonen har markeret tidspunktet, hvor Popovich sagde "he is starting to get it" om Kawhi Leonard. Zach Lowe m.fl. er nået dertil hvor de mener, han ville være topkandidat til Defensive Player of the Year (DPOY), hvis ikke han havde siddet så meget ude med skader.

 

 

Modstandertrænere som Erik Spoelstra (Miami Heat) og Flip Saunders (Minnesota Timberwolves) har på pressekonferencer udtrykt deres frustration over Leonards forsvarsspil. Når Kawhi er på banen, evner han til tider at lukke hele sin side af, og det kan være altødelæggende for modstandernes offensiv. Selv suveræne Golden State Warriors tog han brodden af med bl.a. 7 steals i samme kamp, hvor han i flere momenter fik Stephen Curry til at ligne noget han ikke er – en spiller uden hoved.

Fremtidens wing-ideal

Skaleret ud i et bredt perspektiv tegner Leonards udvikling og øgede betydning for Spurs en tendens over, hvad vi ser, og vil komme til at se i fremtiden på især small forward positionen. Ikke at man ikke vil se gode atleter og boldspillere, men der er en voksende population med en lidt mere udstikkende statur, bl.a. Kevin Durant og Giannis Antekounmpo, der både er langlemmede og hurtige. Og selv om Leonard er atletisk, er det nok så meget hans ”vingespænd” og store hænder, der giver ham det ekstra i defensiven, som bringer ham i diskussion som DPOY.

Bill Baptist/NBAE via Getty Images

Spillere som Kawhi Leonard og Jimmy Butler skiller sig med deres stærke defensive fokus ud fra den generation af superbevægelige og über-atletiske small forwards, som er fremelsket, alene fordi GM efter GM har stillet sig det spørgsmål "hvordan stopper vi LeBron".

Rudy Gay, DeMar DeRozan, Paul George, Jeff Green mfl. er alle blevet brugt i den rolle med større eller mindre succes. Recepten er sådan set god nok, men der er bare ikke nogen af den type spillere, som kan vinde kampen imod LeBron, de kan højest gøre den mindre ulige.

Det kan man selvfølgelig også sige om Leonard og Butler, men de har begge vist, at de er modstandsdygtige over længere tid og er det tætteste, vi kommer på ”LeBron-stoppere”.

”LeBron-problemet” er givetvis også grunden til, at Spurs gik så målrettet efter Kawhi i 2011-draften. Og slutteligt også årsagen til, at der bliver givet max-kontrakter til spillere, der ikke har LeBrons niveau, men som trods alt kan stikke en kæp i hjulet på ham. Det er ikke så fedt at være GM i den båd, men det er fedt for fans at se.

Leonard og Butler har en del af det man blandt andet så hos Scottie Pippen (og Michael Jordan). Den sælsomme blæksprutteagtige evne til at være så god en mand-mand forsvarsspiller, at de ikke alene lukker deres direkte modstander ned, men samtidigt er så gode off ball, at de principelt kan lukke en del af banen ned, således at man for alt i verden vil undgå at køre sine angreb i den side af banen, hvor forsvareren befinder sig. Hvis man prøver at drive forbi i et område, hvor Leonard dækker off ball, prikker han meget ofte bolden fri eller træder ind i banen, og hvis man prøver at lægge den af, får hans velkendte ”klo” som regel også fat i bolden.

Når man sætter en forsvarsspiller af den kaliber på modstanderens primære spilfordeler, så må de ofte gå til plan B i deres offensiv, og på den måde har man allerede vundet en del af kampen.

Restricted Free Agency venter

Spørgsmålet for Kawhi Leonard og for Spurs er naturligvis i første omgang, om de derudover har nok at byde ind med, hvilket deres afslutning på sæsonen trods alt tyder på.

Men uanset hvornår Spurs' sæson ender, så kommer der også en mellemsæson, hvor Leonard er Restricted Free Agent, hvor det nok bliver afgjort, om Leonard - som de fleste vel forventer - bliver den nye max-aflønnede hjørnesten på holdet. Ellers er der nok andre hold, der kan bruge ham og vil betale prisen.

Facebook comments