Title

Fem hurtige vol. 2

NBAinfo-redaktionen giver igen deres bud på fem aktuelle spørgsmål. Bl.a. om der er nogen af "The Big Three", som hopper ud af deres kontrakt i Miami.

1. Rygterne vil ingen ende tage, når det gælder Miami. Faktum er, at mindst en af Wade/Bosh/James skal droppe ud af sin kontrakt, hvis de skal hyre en fri agent over MLE. Hvad er det mest sandsynlige udfald?

Christian Høj: At Wade gør det – men det bliver svært. Hvis man skal tro på amerikanske medier, så er Wades lyst til at gå ned i løn, ligeså stor som hans lyst til at spise grøntsager og fisk. Hvis jeg skulle være fræk, kunne jeg godt se at Bosh gå efter nogle crazy money et andet sted, hvis alt går i hårknude. På ”vandrørene” er det hørt, at en årsag til at det lykkedes sidst var, at de havde samme agentur – det har de ikke længere – det vil sige beslutnings- og handlingsprocesserne er ikke de samme.

Jeg ser Wade som kardinalpunktet - Heat kan ikke gøre noget der overrasker mig.

Kurt F. Ravn: Mens jeg aldrig har haft det store til overs for hverken den neglebidende Judas-udnævnte eller Christina Posh, så har jeg faktisk været Wade støtte i mange år. LeBron’s nemt gennemskuelige og omkostningsfrie pitch: ”dette er Wades hold” da han ankom i Miami er desværre for Heat fans blevet langt mere tænderskærende grotesk de sidste par år hvor skader (og mæthed?) har kostet på Wade’s værdi. Bosh har til gengæld øget sin, og hjernen siger jo at de bør skubbe Dwyane ud til fordel for en klasse PG eller en ”banger” under kurven.

Om alle tre opter ud for så at re-signe nye kontrakter eller vælger at fuldføre kontrakten for så at tage stilling et år senere ved jeg ikke, men uanset hvad så anser jeg det for mest sandsynligt (om end IMO ikke optimalt) at de alle tre er at finde på South Beach næste sæson også. Således ligner det, at Pat Riley håber at få lokket en MLE af karakter og en eller to ring-ridere der kan gi’ dem det boost de SKAL ha’ hentet ind til bænken for at kunne genvinde førerpositionen.

Torkil Bang: Jeg vil se det, før jeg tror på, at en af ”The Big 3” frivilligt giver afkald på millioner af dollars. De – især James - gav allerede en klækkelig rabat i deres forrige kontrakter med Miami. Jeg tror, at LeBron James overvejer om ikke der findes et sted, hvor han bliver behandlet og betalt som superstjernen, og hvor chancen for at vinde mesterskabet næste år ikke er mindre, end hvis han bliver hos Miami.

2. Hvad er den korte forklaring på, at Øst har været så langt bag Vest i denne sæson? Især finaleserien var jo påfaldende.

Ovenstående graf stammer fra statistiksitet dataspam.com

Christian: Den lange historie om niveauforskel og det faktum, at Chicago har været ude af reel contention så længe. Hvis man over længere tid spiller mod dårlige modstandere, bliver man ikke presset – Spurs har jo reelt set fløjet under radaren (igen). I PO skal de så vinde et lille mesterskab i hver runde, samtidig med at de kan forfine deres spil op til finalen – de kører simpelthen med et andet fokus og en gearing, som Heat ikke kunne være med på.

Der er jo også nogle front offices der skal kigge ind ad – de gør det simpelthen for ringe. Den påstand kan man jo bekræfte ved at kigge på, hvad der er sket i Toronto.

Jeg kunne godt se at man adresserer opbygningen af conferences hvis der ikke snart sker noget. Alternativt begynder at kigge på antallet af hold – især hvis Heat formår at stacke 4 stars + rov.

Personligt kunne jeg ikke selv finde en playoff serie i øst i år, som jeg gad bruge tid på. Jeg kunne i perioder forelske mig i Hawks, men kun fordi de med deres alternative spil, havde Pacers i tovene

Kurt: I vores del af verden læser vi jo fra venstre mod højre, så naturligt kommer vest før øst…  men derudover så har en række af de sædvanlige power houses jo været i rebuild, ikke mindst i øst (BOS, PHI, ORL). DET og ATL har tweaket deres rosters op til sæsonen i et forsøg på at blive PO relevante, men satsene lykkedes ikke rigtigt.  I CHI har de måttet undvære deres MVP, Derrick Rose, hele sæsonen og på trods af overpræstation af resten af holdet var det for meget at overkomme. Overfor disse har SAS, OKC, LAC, POR, MEM og HOU kunnet bibeholde og bygge på dermed er min primære årsagsforklaring kontinuitet! Den har så også været der i MIA, men i finaleserien var der bare fokus og Pop til forskel.

Torkil: Den superkorte forklaring er, at tendensen har været der i en del år, men at den slog særligt igennem, fordi nogle af de værste tankere var i øst. Det slog også til en vis grad igennem i toppen, da det for de øverste hold har været temmelig let at sejle igennem sæsonen uden for alvor at være blevet udfordret. Endelig var hævn-faktoren til sidst nok afgørende: Spurs ville det mere end Heat, og Heat havde ikke råstyrke til at stå imod.

3. Hvis du skulle vælge et front office at være praktikant hos denne sommer, hvilken franchise ville du vælge og hvorfor?

Christian: Milwaukee!? Øl i stride strømme og der kommer ikke til at ske en skid.

Mit seriøse svar er San Antonio. Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer til at ske et og andet, især hvis italieneren (Messina) kommer over. Og så er der jo en "last dance" på vej. Vi ved ikke hvornår den kommer, men den kommer.

Kurt: Åååh det er jo nok min våde drøm, da selve baller-delen ingen historie har med mig i nogen som helst hoved- eller bi-rolle, så et FO job i en hvilken som helst franchise kunne få væskerne til at flyde,

Da fantasy keeper league manageren i mig elsker at bygge op fra bunden af, så ville et PHI hold der skal drafte i top af en sej klasse samtidig med at de får Noel ind og i øvrigt har nogle gode muligheder at rykke rundt med i et rigtig klassisk rebuild derfor være oplagte, og også et par hold der mangler den der sidste finpudsning for at kunne være med hvor det er sjovt, som f.eks. PHO, ORL eller GSW ville gi’ grund til rejsegilde i mine NBA boxers.  MEN, som die-hard Timberwolves fan, så vil jeg blive nød til at påtage mig uriasposten som Flip Saunders højre hånd, og min største opgave vil dermed bestå i at få drukket Kevin Love og hans agent i hegnet (og som dansker skulle det være muligt) så de kan lokkes til at skrive under på en blanko kontrakt.

Torkil: Puha, der er mange steder, hvor det bliver rigtigt spændende denne sommer. Et sted, hvor der helt sikkert vil ske noget er i Miami, der ikke har ret mange spillere på kontrakt. Omvendt har f.eks. Boston anbragt sig i en position, hvor de nærmest er nødt til at lave handler.

Men som journalist kan jeg ikke lade være med at savle over Clippers. Der er en bog om Donald Sterlings ejerskab, der bare venter på at blive skrevet. Tænk bare på alle de skeletter, der skal ud af skabene. Og hvor ville man starte bedre end i deres front office.

4. Hvilken rookie fra denne sæson skal vi vente os noget ekstraordinært af i næste sæson? Hvem virker klar til at tage et stort spring?

Christian: McLemore og Giannis. De befinder sig alle i en situation hvor det reelt set kun afhænger af dem, hvor langt de skal nå. Steven Adams kan også nævnes som et bud på en mulig starter i løbet af året.

Kurt: Da jeg så alle MIN kampe så kan jeg ikke lade være med at være helt oppe at ringe over Dieng og hans vilde ride sidst på sæsonen… det kan blive stort. Dog må man nok formode, at de førende i ROY ræset fortsat vil være de mest toneangivende i deres sophomore sæson også, hvor jeg så ser Oladipo tage større skridt opad rangstigen end Carter-Williams. Det mest sikre bud er dog nok Steven Adams der må formodes at vippe Perkins af pinden som startende 5’er i OKC.

Torkil: Jeg tror på Viktor Oladipo. Han har allerede vist en del i den afsluttede sæson, og han har udstrålet den arbejdsmoral, der skal til for at blive markant bedre. Det gælder også en fyr som Kelly Olynyk.

5. Der er blevet talt en del om Tim Duncans plads i basketballhistorien efter Spurs' finalesejr. Hvor højt rangerer han egentlig?

Christian: Han er tæt på toppen. Alene hans run kommer til at være unikt, og det er måske sidste gang vi overhovedet kommer til at være vidner til det. 4 års college, dominerende fra start og samme klub gennem hele karrieren.

Som romantiker kan man (jeg) godt græde snot over, at han ikke har haft samme diæt og Chip Engelland tilknyttet hele sin karriere. Hvis de 2 ting var på plads, snakker vi måske ikke top 5-7, men 3-5 stykker. Alene de rekorder han har slået i dette års PO, vidner om kontinuitet og niveau som man ser meget sjældent.

Hos mig ligger han højt – og folk der er uenige, går nok mere op i at kunne skråle med på Seven Nation Army under en regular season kamp, eller hvem der bliver valgt til ASG.

Kurt: Det at sammenligne sportsudøvere på tværs af generationer er som at få en realityshowdeltager til at forklare forskellen på Descartes og Qvortrup, og derfor er reelle svar til dette spørgsmål vel også ligeså diffuse som den uafsluttede sammenligning.

På trods af at Timmy sagtens kan nævnes i samme åndedrag som Wilt og Bill, Magic og Bird eller Mikan og Kareem på opnåede bedrifter og basket evner i absolutte termer, så vil Duncan i mine øjne aldrig nå op på disse spilleres betydning for sporten, synlighed i mediebilledet og dermed historisk eftermæle, og måske ej heller i basketevner på samtidsniveau, hvis ellers man kunne fremdiskontere de gamle kæmpers evner.

Det er dog også Duncans selvudslettende persona der er med til at lægge en dæmper for hans plads i historien, og personligt vil jeg nok kategorisere ham på niveau med Gervin, Malone (både Moses og Karl), Barkley, West etc. hvilket altså er multiple All-Stars, MVP og HOF legender, der dog liiiige mangler et par my op til top 10 all time.

Torkil: Bill Simmons laver en fin adskillelse af ”bedste spiller” og ”bedste karriere”. Tim Duncan ligger nok nr tre karrieremæssigt sammen med Michael Jordan og efter Bill Russell og Kareem Abdul-Jabbar. Som spiller tror jeg, at det er nemt at undervurdere ham – trods hans dominans gennem årene. Han har den samme uselviskhed som Russell, som gør ham til den ideelle holdkammerat. Man kan sige, at han har været heldig med sine holdkammerater, men hvis hans ego havde stået i vejen, så ville han ikke have været i playoffs alle sine sæsoner i ligaen. Jeg vil nok placere ham i top ti blandt de bedste spillere.

Facebook comments