NBAinfo.dk TV

Please configure this section in the admin page

Title

En bande farlige outsidere (VM optakt 4)
Australien havde et fint OL i 2012 og slog bl.a. de senere bronzevindere fra Rusland i den indledende runde via en buzzerbeater fra Patty Mills. David Andersen (th.) er med til at lykønske.

Vi er nået til turneringens sidste indledende gruppe. Der er tre hold med stærke profiler, som på en god dag kan slå de fleste hold til VM, men som på en dårlig dag også kan tabe til dårlige hold.

Sagt på en anden måde: Der er risiko for nogle virkeligt mærkelige resultater i denne pulje!

Gruppe D

Litauen

Angola

Sydkorea

Slovenien

Mexico

Australien

Litauen – nationalsport og statsreligion (***)

At se Litauen spille basketball kan sammenlignes med Mozart – han ser klaveret, og han ved instinktivt hvordan det skal bruges. Holdet er pt. Nummer fire på FIBAs verdensrangliste, og har igennem hele nationens levetid stået som en solid basketball power, som man absolut ikke vil møde i turneringsspil. Landet var ved OL 2000 de første til at ryste de uovervindelige "Dream Team"-amerikanere, da de var et lidt desperat trepointsskud fra Šarūnas Jasikevičius fra at slå USA i semifinalen. 

Holdet er tæt på at have gennemført et særdeles vellykket generationsskifte. I den første turnering uden Jasikevičius siden 1997 blev det til sølv ved Eurobasket 2013. Med Roberto Javtokas ude er Lavrinovic-tvillingerne på 34 de eneste over 30 i VM-truppen.

Nationens øjne hviler på Jonas Valanciunas, og der næres stort håb til, at han kan træde i karakter som manden, der endelig løfter holdet frem til den helt store triumf ved et mesterskab. En bet for holdet er, at Javtokas og Linas Kleiza ikke kan deltage, men der er alligevel håb. Donatas Motiejūnas udgør sammen med Valanciunas et solidt makkerpar under kurven, hvilket tegner godt for holdet.

Hold øje med: Jonas Valanciunas – big man in the middle.

Bonusinfo: Bill Waltons yndlingsband, Grateful Dead, har fået en stor del af æren for at redde litauisk landsholdsbasketball. Historien om deres support til OL holdet i 1992 er legendarisk. Og hvis man ikke har set dokumentaren "The Other Dream Team", så er der herned givet lektier for op til VM-turneringen. Selv i dag viser litauiske basketfans deres taknemmelighed ved at bære Grateful Dead T-shirts til landskampe.

Angola - “I don't know anything about Angola, but Angola's in trouble.” ()

Det er lidt unfair at bruge Charles Barkleys citat fra OL 1992 om Afrikas suverænt stærkeste basketnation de sidste mange år. Siden 1989 har de vundet 11 afrikanske mesterskaber. Og de to gange de ikke har vundet guld blev det til hhv. sølv og bronze.

Alligevel ser vi kun deres spillere hvert andet år, når de dukker op til OL eller VM. Deres spillere kommer nemlig stort set altid udelukkende fra deres hjemlige liga. Angola er placeret som nr. 15 på FIBAs rangliste  Det er et udtryk for, at de deltager i alle turneringerne, men dog sjældent går videre fra den indledende pulje. Deres bedste internationale resultat i de senere år var ved VM 2010, hvor de nåede ottendedelsfinalerne efter at have slået Jordan og Tyskland (uden en skadet Nowitzki). Slutningen på deres deltagelse var dog barsk: 66-121 mod de senere verdensmestre fra USA.

Angola plejer at spille ganske tempofyldt, men er med en gennemsnitshøjde under de to meter normalt ude af stand til at klare sig imod de bedre basketballnationer.

Bonusinfo: Reggie Moore, der spiller power forward for Angola, er den kun anden amerikaner i Angolas historie, der har fået angolansk statsborgerskab.

Sydkorea – en enkelt kæmpe gør intet basketballlandshold ()

Sydkoreas hold stiller også op med en gennemsnitshøjde på under to meter blandt de udvalgte. Samtidigt har de turneringens suverænt højeste spiller i form af den tidligere Portland Trail Blazers-spiller Ha Seung-Jin på 2,21 meter. Som det ofte ses i international basketball, er guards og wings betydeligt lavere, end vi ser i NBA.

Sydkorea klarer sig normalt godt til de asiatiske mesterskaber og kvalificerede sig til VM via bronzemedaljer i 2013. Til gengæld plejer de at få store stryg til VM, hvor de endnu aldrig er gået videre fra en indledende pulje.

Slovenien – 2x2 =? (**)

Slovenien stiller op med et særsyn i sportssammenhæng. De har to brødrepar i starting lineup; Erazem Lorbek og Domen Lorbek, som så er flankeret af Zoran Dragic og Goran Dragic.

Goran skal der ikke herske tvivl om er nøglen til succes – hans seneste sæson i NBA viste, at han er fremtidens mand hos Suns, og vel at han er i den gruppe af de meste eksplosive point guards der spiller for tiden. Nyligt har Indiana Pacers smidt en heftig tradepakke på bordet, men den afviste Suns, da Goran er mere eller mindre urørlig – han er simpelthen en nøglespiller.

Erazem Lorbek er en af de bedste big men, der render rundt i Europa med bl.a. en Finals MVP fra den spanske liga i bagagen. NBA hold har på skift ejet rettighederne til ham i evigheder, men det er udkøbssummen der holder ham i Barcelona – og så det faktum, at lige hans spillestil og tempo passer mindre godt ind hos de fleste NBA klubber.

Hold øje med: Brødreparrene, men især Goran – det kan blive vildt og fyrigt. Og særdeles temperamentsfuldt. Det kan slå gnister, når Slovenien går på banen.

Mexico - fremadstormende mellemamerikanere (*)

Mexico kan vise sig som et særdeles behageligt bekendtskab i denne VM-turnering, landets første siden 1974, men næppe den sidste. Den nuværende generation af landsholdsspillere burde kunne holde sammen indtil næste World Cup, og den er stærk nok til at være konkurrencedygtig.

Mexico kommer som overraskende, men særdeles fortjente vindere af FIBA Americas-mesterskabet sidste år, hvor de bl.a. slog den Dominikanske Republik, Argentina og Puerto Rico (to gange). Det er et ganske talentfuldt hold med bl.a. Gustavo Ayon og Jorge Gutierrez på rosteren.

Hold øje med: Ayon og Gutierrez, men også Orlando Mendez-Valdez, som trods navnet oprindeligt er amerikaner, er spændende spillere på et hold, som kan minde lidt om Argentina.

Australien – Boomers are back (*)

Holdet fra ”down under” kommer til turneringen med ringere chancer end man vitterligt havde håbet på. Hvis ikke Patty Mills nyligt var blevet opereret og derved ude af turneringen definitivt, ville man have to nyligt kårne NBA champs på holdet, idet man også har Aron Baynes – det skulle dog ikke være.

Mills var ikke alene topscorer ved seneste OL, han var også deres klare nøgle til succes. Når man mister en mand der kan snitte 20 pts i ved en OL turnering og sætte ild til nettene i NBA finalerne mod Miami Heat, så er det klart, at ens hold står ringere. Man kan trøste sig med, at Joe Ingles er med, og han satte 15 pts i snit ved OL. Der er konturer af, at han skal være deres go to guy denne gang. Og Matthew Dellavedova står klar til at overtage rollen som spilfordeler.

Australien mangler endnu en gang Andrew Bogut...

Hold øje med: Dante Exum får mulighed for at vise lidt af sine evner, og kan meget vel give kritikerne svar på tiltale. Det er første gang, han for alvor kommer under lup, da hans hidtil stærkeste modstand har været ved U20 VM og i NBA Summer League, og ikke alle kritikere er overbeviste om, at han kan leve op til den hype, der bar ham frem til pick nr. fire i årets draft.

Det bør du vide: David Andersen, David Andersen, David Andersen. Og for de videbegærlige: Ja han kunne have spillet for det danske landshold, da han også har dansk pas, men han valgte af naturlige grunde Australien, hvor han er født og vokset op.

Facebook comments