Title

Årets vigtigste kampdag hidtil

Onsdag aften/nat kan mange ting blive sat på plads i forhold til kampen om slutspilspladser og -seedninger – især i Eastern Conference.

Hvis man skal hive en hverdagsnat ud og følge NBA-basketball – i hvert fald en del af den – så kunne det godt være denne kamprunde. Der er 13 kampe i alt. Og mindst halvdelen af dem er mellem direkte rivaler i kampen om de endelige placeringer i den regulære sæson.

Eastern Conference

Der er nok nogle, der mener, at kampen om at komme i slutspillet i øst mest minder om maratonløb for folk med en svag blære:

 

 

Men derfor kan vi jo godt tage det seriøst...

Boston Celtics (8) – Miami Heat (7)

Celtics har lige overstået en mindre krise med tre tabte kampe i streg, de to i overtid og så en ordentlig lussing fra Spurs, som viste, at de stadig har langt igen, før de kan sammenligne sig med de bedste i NBA. Til gengæld gik de mandag aften på banen i Brooklyn og sendte et formstærkt Nets-hold til tælling med en 110-91 sejr endda stadig uden Isaiah Thomas på banen. Thomas er endelig i spil igen til kampen imod Miami. Meget passende i betragtning af at det var et sammenstød med Dwyane Wade, som kostede skadespausen efter den seneste kamp mellem de to hold. IT2 er dog kun ”probable”.

Heat var på vej ned efter Bosh's sygemelding med blodpropper i lungen, men en stærk periode for Wade har fået dem på rette vej igen. De tabte dog i nat til Milwaukee Bucks på et vanvittigt trepointsskud fra Khris Middleton i kampens sidste sekunder. Heat mistede Hassan Whiteside allerede i 1. halvleg af den kamp, idet han fik en flænge mellem ringfingeren og den midterste finger, som skulle syes med ti sting. Det virker derfor ikke sandsynligt, at han bliver klar til denne kamp. Her skulle han ellers stå overfor Kelly Olynyk, som han begik en flagrant to fejl overfor i deres seneste møde, hvilket kostede Whiteside karantæne og nattesøvn.

En sejr til Heat bringer dem ikke bare et vigtigt skridt ekstra foran Boston, det sikrer dem også tiebreakeren mellem de to hold, hvis de slutter med lige mange sejre. Også for Bucks på sjettepladsen vil det være en lettelse, hvis Boston taber. Det gælder naturligvis også holdene, der jagter Bostons ottendeplads. Ja, faktisk er de eneste, der vil være glade for en Boston-sejr, nok Boston selv.

Omvendt kan Boston udligne den indbyrdes sæsonserie til 2-2 med en sejr og dermed stadig have håb at tage tiebreakeren. De vil dog stadig være bagefter i den næste tiebreaker, som er sejrsprocent internt i konferencen.

Charlotte Hornets (10) – Brooklyn Nets (11)

Det er ved at være sidste udkald for Nets i mere end en forstand. Efter en god periode med fire sejre i fem kampe – nederlaget var til Cleveland – smed de det meste på gulvet ved at tabe på hjemmebane til Boston Celtics. Lyspunktet på det seneste har været Brook Lopez, mens resten af holdet er i en ganske begrædelig forfatning, når man tænker på fordums ry. Og med alle de penge, der er hængt op på Deron Williams og Joe Johnson til og med næste sæson, så er det svært at se, hvordan det kommer til at gå bedre før et godt stykke ud i fremtiden i betragtning af, at de ikke har kontrol over deres første runde picks før 2019.

Deron Williams var godt nok tæt på karrierens første triple-double imod Boston, idet han tangerede sit karrierebedste med ni rebounds samt havde ti points og ti assists, men ti points er for lidt for en scorende point guard som Williams. Samlet set havde Nets også en forfærdelig aften bag trepointslinjen, hvor de kun ramte et af 17 forsøg. Har de et hjemmebaneproblem? Resultaterne tyder på det. De klarer sig betydeligt bedre på udebane, hvor de er 17-20 imod 12-20 i Barclays.

Også Hornets har brug for en sejr for at hænge på i kampen om at komme i slutspillet, selv om meget kan nå at ske endnu. De har en enkelt sejr mere end Brooklyn, og har p.t. tiebreakeren imod både Miami og Boston, idet de fører 2-1 imod begge, men mangler en kamp imod hver.

Hornets har på mange måder spillet til at være et hold med flere sejre end nederlag, men de har været utroligt svingende. Savnet af nøglespillere i løbet af sæsonen har naturligvis været mærkbart, men selv inden for stræk, hvor de har spillet stærkt, har de haft besynderlige nederlag og omvendt. De har især haft problemer med hold fra Western Conference, som de er 8-21 imod. Den gode nyhed for Charlotte er, at de kun mangler en enkelt kamp imod Houston uden for deres egen konference.

Washington Wizards (5) – Indiana Pacers (9)

Det var åbenbart ”fool's gold”, da Pacers for et par uger siden pludselig var ligaens varmeste hold. De har i hvert fald lige siden kun tabt og har nu ligaens længste stribe af tabte kampe på seks. Det er svært at komme med en simpel analyse.

For det første er holdet knapt nok godt til playoffs uden Paul George, og da de også har manglet George Hill en stor del af sæsonen, så er det ikke så underligt, at de ligger, som de gør. Alligevel er det lykkedes Frank Vogel at få holdet til at tro på, at de kan og det var det, som skabte deres gode periode. Nu er de måske ved at være lettere mentalt slidt af at overpræstere.

For det andet så er holdet ikke godt nok offensivt til at vinde ret mange kampe, hvis ikke defensiven er topskarp, og det kræver, at Roy Hibbert spiller. Han har ikke været vanvittigt stabil (igen) i denne sæson, men det er den eneste fordel, Pacers kan bygge på, så længe George ikke er klar. Alternativet til Hibbert er Mahinmi eller small ball. Og begge dele kan nedbrydes af mange af ligaens hold. Især small ball er lidt af en gang russisk roulette for et hold som Pacers, fordi de ikke er helt oppe at ringe defensivt.

Også Wizards har været ustabile efter en ganske god sæsonstart. Der er ikke nogen tvivl om, at de kommer i slutspillet, de mangler blot tre sejre. Men de vil helt sikkert gerne erobre hjemmebanefordelen i runde et, og det kræver flere sejre endnu.

Det er ikke helt til at sige, om de cruiser en smule for at være mere klar til slutspillet, men der har også været rygter om, at holdkemien ikke er helt intakt. Det ytrer sig i, at folk kigger mere efter at få deres skud end at få løst de defensive opgaver, og når det sker, kan selv et hold ladet med talent som Washingtons få problemer på den lange bane. Det er de nødt at få løst før slutspillet.

Toronto Raptors (4) – Chicago Bulls (3)

Raptors lagde hårdt ud i sæsonen og førte faktisk Eastern Conference ved juletid, men er faldet gevaldigt ned siden. Især DeMar DeRozans skade var et stort problem, der rykkede ved balancen på holdet.

Derudover har det også været op og ned, hvad holdet har fået ud af Jonas Valanciunas, selv om hans stats individuelt ser fine ud. Problemet er, at spillere som Lowry og DeRozan er bedst, når der er plads i feltet til at angribe, mens Valanciunas er en udpræget post-spiller og hans pick-and-roll spil er forudsigeligt, fordi han ikke kan poppe ud og tage skuddet. Til gengæld er han super effektiv, når det drejer sig om at score omkring kurven.

Værre for Raptors er det, at Terrence Ross ikke har udviklet sig til løsningen som den anden wing, og selv om James Johnson gør det glimrende som small forward, så er han bedre som energispiller fra bænken end som starter.

Den ikke tilfredstillende løsning har været at Kyle Lowry og DeMar DeRozan er de eneste som spiller over 27 minutter pr. kamp (de ligger faktisk begge over 34 minutter). Derefter følger der en gruppe på syv spillere, der spiller 20-27 minutter. Det er ikke nødvendigvis en dårlig løsning, men det ligner ikke en bevidst strategi.

Raptors mangler kun en sejr i at sikre sig titlen som divisionsvindere i Atlantic, og med 11 forsøg til at nå det, bør det ikke blive et problem. Men for tiden har de flere spørgsmål end svar og ligner bestemt ikke et hold, der når langt i slutspillet.

Chicago Bulls er eksperter i disciplinen at holde skuden flydende, mens holdets vigtigste spillere plejer skader. Det har de gjort flot lige siden Tom Thibodeau kom til. Deres dårligste sæson under ham var 2012-2013, hvor de vandt 45 ud af 82 kampe, selv om Derrick Rose var ude hele sæsonen.

Bulls håber naturligvis stadig på, at Rose efter sin meniskoperation kan styrke dem i playoffs, men de har også i denne sæson lænet sig mere op ad andre spillere. Først var det Jimmy Butler og Pau Gasol, og siden All Star-pausen er det så rookie Nikola Mirotic, der giver Chicago-fans våde drømme. Tegningen til noget stort på længere sigt har været der hele sæsonen, men der var ikke mange, der havde forventet, at Mirotic allerede ville være i stand til at tage over på den måde, han har gjort. En værdig udfordrer til Andrew Wiggins, når det gælder Rookie Of the Year. En enkelt detaljer, man skal lægge mærke til, når man ser ham. Han er godt nok højrehåndet, men han afslutter også stensikkert med venstre hånd. Selv i verdens bedste liga er det en sjældenhed blandt big men.

Chicago jagter stadig Cleveland i forsøget på at vinde Central divisionen og dermed højest sandsynligt opnå hjemmebanefordel i de to første runder af slutspillet.

Western Conference

Kapløbet foregår på et lidt højere niveau i Vest, hvor man kan risikere, at f.eks. 47 sejre ikke er nok til en slutspilsplads. Lige nu har Oklahoma City Thunder 41 sejre på ottendepladsen. Både Phoenix Suns (9) og New Orleans Pelicans (10) kan maksimalt nå 49 sejre.

Også i Western Conference er der vigtige kampe på programmet i aften.

New Orleans Pelicans (10) – Houston Rockets (3)

Pelicans kan ikke tillade sig at tabe mange kampe, hvis de skal nå med i slutspillet, og slet ikke på hjemmebane. Problemet er, at de fortsat må undvære Jrue Holiday og muligvis også Tyreke Evans, der uanset, at han er startende small forward også er andetvalg til point guard efter Holiday.

Pelicans har i perioder været oppe og snuse til en slutspilsplads, men skadesproblemer blandt deres startere – inkl. Anthony Davis – har kostet dyrt undervejs. Hvis det lykkes Davis at få bugseret dette hold i slutspillet, så har han fortjent alle de MVP-stemmer, han måtte få.

For Rockets er kampen ekstra interessant, fordi center Dwight Howard vender tilbage efter to måneder på sidelinjen med et skadet knæ. Han har givetvis noget rust, der skal bankes af op til slutspillet.

San Antonio Spurs (6) – Oklahoma City Thunder (8)

Har vi lanceret teorien, at Russell Westbrook har solgt sin sjæl til djævlen for at bringe Thunder i slutspillet (og sikre ham selv en MVP undervejs)? Tilsyneladende virker det på den måde, at når hans holdkammerater bliver skadet, så absorberer han deres evner...

Spøj til side. Lige siden Thunders første besøg i slutspillet i 2010, har basketball-fans vidst, at Westbrook var skabt til noget større end at være Kevin Durants sidekick. Westbrook var klart Thunders bedste spiller i en serie, hvor de gav de forsvarende mestre fra Lakers en forskrækkelse ved at være en Pau Gasol scoring med 0.5 sekunder tilbage fra at fremtvinge en kamp syv.

Siden har Westbrook dog for det meste skulle lægge en dæmper på sig selv, fordi Kevin Durant er blevet... well, han er blevet Kevin Durant.

I denne sæson ser vi så Westbrook for fuld udblæsning, og uanset om man er fan eller ej, så må man bøje sig for det storslåede i denne opvisning af sejrsvilje, som interessant nok også har gjort Westbrook til en bedre spiller. Tiden må vise, om det er nok til at holde Thunder flyvende helt ind i slutspillet.

Modstanderne fra San Antonio har også en besat spiller, Kawhi Leonard, som i den seneste måneds tid har gennemført forvandlingen til superstjerne, som sidste års Finals MVP-titel gav løfter om. Leonards forsvarsspil har udviklet sig fra elite til noget, man må kalde transcendent. Man ser på ham og tænker ”bare jeg kunne dække op på den måde” på samme måde som man normalt tænker om offensive spillere. Samtidigt er Leonard også blever Spurs bedste kort i offensiven, hvor han snitter næsten 20 points i de hidtil 11 kampe i marts.

Før Leonard gik i beast mode, lignede Spurs ikke for alvor et forsvarende mesterhold. De er stadig ikke favoritter til at vinde det hele, men der er ikke nogen hold, som de ikke kan slå. Og der er næppe nogen tvivl om, at de meget gerne vil sikre sig mindst en runde med hjemmebanefordel.

Øvrige vigtige kampe i nat:

Phoenix Suns (9) – Sacramento Kings (13)

En must-win for Suns, der allerede nu demonstrerer, hvorfor det var en god ide at handle Dragic og Thomas. Deres holdkemi er forbløffende god.

Utah Jazz (12) – Portland Trailblazers (4)

Jazz har været imponerende siden salget af Kanter og forfremmelsen af Rudy Gobert til startopstillingen. Hvis ikke det var, fordi der er så få kampe tilbage, ville de være en outsider til en slutspilsplads. Trailblazers kan virkelig bruge en sejr i denne kamp.

Memphis Grizzlies (2) – Cleveland Cavaliers (2)

Dagens topopgør på tværs af konferencerne. Cavaliers er ligaens næstvarmeste hold (det er let at glemme, at Warriors er det varmeste, fordi de har været det hele sæsonen), og kører på (næsten) alle cylindre. Det eneste problem er Kevin Love, der føler sig malplaceret som stretch four. Men formlen med LeBron James og Kyrie Irving som bolddominerende, hvor James er dirigent og distributør og Irving i højere grad er afslutter, har vist sig så effektiv, som Cavaliers kunne håbe på.

Grizzlies moser og maser deres modstandere ned, og en skade til Courtney Lee kan vise sig at være held i uheld. Kombinationen af Tony Allen og Jeff Green som startere har i hvert fald vist tænder.

Minnesota Timberwolves (15) – Los Angeles Lakers (14)

GM/coach Flip Saunders var i går ude og protestere over en kommentator fra Utah Jazz, der sagde, at Minnesota tanker denne sæson (umiddelbart før en kamp, hvor Timberwolves besejrede Jazz i OT med kun syv kampklare spillere). Man må medgive Sauders, at han slet ikke behøver at tanke med ni spillere på skadeslisten. Hans startere i Jazz-kampen havde tilsammen spillet under 350 NBA-kampe med Gorgui Dieng som klar topscorer med 130 kampe.

Hvis Lakers vinder kampen, er der næppe tvivl om, at Timberwolves tager bundpladsen i Vest. De kommer stadig til at konkurrere med bundholdene i Øst om at få den dårligste record.

Facebook comments